Efter to års tøven sender Datatilsynet klage over Google-tracking til Irland

28. januar 2019 kl. 16:4712
Efter to års tøven sender Datatilsynet klage over Google-tracking til Irland
Illustration: Datatilsynet.
Forbrugerrådet klagede for to år siden over, at Google sporer, hvor alle brugere går og står. Først nu har Datatilsynet besluttet, at klagen skal behandles i Irland. Forbrugerrådet undrer sig.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Efter to års sagsbehandling har Datatilsynet besluttet at sende en klage fra Forbrugerrådet over Googles sporing af brugerne videre til kollegerne ved det irske datatilsyn.

Det fremgår af et brev, som Datatilsynet har sendt til Forbrugerrådet Tænk.

Dermed kommer Google ikke til at få en bøde i Danmark af samme størrelse som den, det franske datatilsyn udstedte i sidste uge i en lignende sag.

Her blev Google dømt til at betale 50 millioner euro for at overtræde EU's persondataforordning, GDPR.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bøden skyldes blandt andet, at Google ifølge det franske datatilsyn gør det meget svært at framelde sig tracking af både geo-lokation og webhistorik og at finde frem til formålet med det hele.

På den måde minder den franske sag om Forbrugerrådet Tænks to år gamle klage. Kernepunktet i den var, at Google som udgangspunkt sporede Android-brugerne 24 timer i døgnet.

Fælles klage fra 6 forbrugerorganisationer

Forbrugerrådet har dog ikke haft noget med den franske klage at gøre. Den var indbragt af organisationen None of Your Business med den østrigske internetaktivist Max Schrems i spidsen.

Forbrugerrådet gik i efteråret sammen med seks andre forbrugerorganisationer i Norge og Sverige om en fælles klage. Den klage bliver nu sendt videre til Irland. Det skyldes, at datatilsynene i EU har fået et fælles system.

I første omgang bliver Forbrugerrådets klage lagt sammen med den svenske klage, men i sidste ender »formodes det« ifølge Datatilsynets brev til Forbrugerrådet, at sagen vil blive behandlet af den irske tilsynsmyndighed.

»Dette skyldes, at Google LLC har oplyst, at Google fra slutningen af januar 2019 vil have sin europæiske hovedvirksomhed i Irland,« skriver tilsynet.

Ikke i orden

Datatilsynet beklager, at det har taget to år at nå frem til den beslutning i forhold til den oprindelige klage, som Forbrugerrådet indsendte i marts 2017.

»Det er ikke i orden, og tilsynet må stramme op fremadrettet,« siger Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet.

Hun vil derimod ikke kritisere, at det danske Datatilsyn ikke selv behandler sagen mod Google.

»Det er fair nok, hvis datatilsynene på tværs af landegrænser finder ud af, at sagen skal behandles i Irland. Men jeg undrer mig over, at nogle datatilsyn alligevel godt vil gå ind i den type sager,« siger hun bl.a. med henvisning til bøden i Frankrig.

Siden Forbrugerrådet klagede første gang, har Google ændret standardindstillinger, så locationssporing ikke længere er slået til som standard på en ny Android-profil. Webtracking er derimod stadig standard.

Forbrugerrådet og de øvrige, nordiske forbrugerorganisationer mener dog, at Google fortsat overtræder GDPR, bl.a. ved at gøre det så vanskeligt at slå sporingen fra.

»Google skriver for eksempel, at vi skal aflevere lokationsdata, fordi vi kan få et personligt kort, over hvor vi har været. Det er jo fint for alle, som gerne vil have det. Men det handler om meget mere, bl.a. 24/7-tracking til brug for annoncering,« konstaterer Anette Høyrup.

Læs brevet her.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
30. januar 2019 kl. 13:14

Fordelen ved at give sin position til Google er at man bidrager kollektivt til at lette trafikken. Det ærgerlige er bare at man bliver sporet.

Hvis man nu vidste, at de brugte de indsamlede data til at lave oversigten over trafikken - og så blev det slettet - ville det være en god idé. Man ville formegentlig kunne lave en del præprocesering på klienten, så præcise lokationsdata ikke var nødvendige. Men desværre bruger de data til alt muligt andet, både nu og i fremtiden. Det er prisen for at bruge Googles service. Vi betaler ikke med kroner men med os selv.

11
30. januar 2019 kl. 08:33

Anne-Marie: Jeg er helt enig og lederen af Datatilsynet har en stor politisk opgave med at navigere igennem besparelser og forsøg på at bruge Datatilsynet som politisk våben.

10
29. januar 2019 kl. 19:39

Lokationsdata bruges til mange ting.

Hvis man kører I bil og bruger Google til at vise en hvilken vej man skal køre uden om køer, så bliver man samtidigt logget i timelime.

Har du GPS aktiveret på din smartphone og en Google-konto, så klik ind på google.com/maps/timeline og se hvor du har været de sidste par måneder.

Fordelen ved at give sin position til Google er at man bidrager kollektivt til at lette trafikken. Det ærgerlige er bare at man bliver sporet.

9
29. januar 2019 kl. 15:25

Der er næppe tale om gratis penge; vi ville komme til at arbejde for dem, og jeg kan godt tvivle på, om det kan blive en overskudsforretning.

...og må jeg for egen regning tilføje, at jeg ikke synes, at bøder skal ses som en indtægtskilde, men som en værktøj til at fremme korrekt opførsel. Den "pædagoiske effekt" er nok den samme uanset, hvor bøden indbetales til.

8
29. januar 2019 kl. 15:21

Hvorfor ikke en sag i DK ? Vi kunne da godt bruge nogle bødekroner i statskassen, hvorfor forære gode penge til Irland ? Det ligner en udbytteskat skandale.

6
29. januar 2019 kl. 09:16

Nu har jeg talt med bla ansat i Datatilsynet, og de er KUN ca 100 ansatte alt inkl, med "opnomineringen" efter GDPR, det er squ håbløst ! Jeg vil gætte på at Frankrig, ud fra de tidligere sager af forskellig art, har procentvis massivt flere i deres Datatilsyn ! Jeg husker Frankrig som et land der har særdeles travlt med at forfølge selv "David og Goliat" sager, fordi de ikke vil modificerer "for meget" på det der kommer til landet, jeg kan dog være helt ude i hegnet i dette ! Max Schrems er sikkert vældig god til at sende særdeles veldokumenterede klager til bla Frankrig, det har han vist ved tidligere sager, plus hans stævning af fjæsbogen til EU domstolen !

3
29. januar 2019 kl. 07:47

Hvis man sidder i Datatilsynet og kan se frem til henvendelse fra 117 advokater fra Google og man er nul og niks i antal FTE ift opgaver, så er det fair at skubbe opgaven et andet sted hen.

Politisk pres? Givet. Chefer i offentlige instanser må jo altid tænke i de baner.

2
29. januar 2019 kl. 06:45

Måske har datacenter noget det at gøre ?

Det har faktisk også været min tanke, Hans Nielsen. Mon Datatilsynet er endnu en af de institutioner, som der lægges pres på fra politisk side?

Eller har den danske regering en underhåndsaftale med Google om at nyde godt af disse overvågningsdata? Det ville da ikke undre mig.

Men tak til NOYB, som har ført den franske sag. Så har de allerede bevist deres eksistensberettigelse - og måske været med til at presse de danske datatilsyn til at vise lidt karakter?

1
28. januar 2019 kl. 22:32

Samme af samme asociale grund, som vi heller ikke vil være med til at indførre en fælles skat på Internet Giganterne.

Det er bedre at aceptere at google betaler 50 kr i skat på hvert TJENT million i Irland, hvis vi så tilgengæld kan sælge dem noget jord og noget kul kraft strøm. Host. Undskyld grøn strøm.

Selv om det så, i den sidste ende betyder det er de Danske Elforbruger og borger som betale for dyre strøm og el transport, samtidigt med at aceptere denne skatte undragelse.