Efter 31 år er supercomputeren blevet tavs i DMI's maskinstue

Daværende edb-chef Lars Prahm ses her ved den første supercomputer, som Meteorologisk Institut indkøbte. Sperry 1100-maskinen var blevet udvidet med en vektorberegningsenhed, der gjorde det muligt at lave de første prognoser ud fra den nye nordiske LAM-vejrmodel. Foto: Meteorologisk Institut
DMI kører nu alle sine vejr- og klimamodeller på den nye supercomputer, der står hos kollegerne i Island. Dermed er det formentligt slut med supercomputerkraft i DMI's egen maskinstue.

Klokken 14:43 fredag sendte systemadministrator Thomas Lorenzen nedlukningskommandoerne af sted fra sin bærbare pc. Fire minutter senere var strømforbruget til DMI's supercomputer faldet fra 100 kilowatt til under 15 kilowatt. Dermed var der sat punktum for mere end 31 års supercomputerdrift i DMI's maskinstue på Lyngbyvej i København.

Nedlukningen markerede overgangen til den nye supercomputer, som står i kælderen hos den islandske vejrtjeneste. Den blev taget i brug onsdag, men den gamle kørte videre i tomgang indtil fredag eftermiddag for at sikre, at der ikke var oversete systemer, der stadig forsøgte at kontakte den gamle supercomputer.

Læs også: Ingen vej tilbage: DMI's it-folk står klar til at løse problemer med ny supercomputer

Ifølge DMI's CIO Thomas Kjellberg var der ét enkelt system, som blev fanget og rettet, og dermed kunne 'Hugin og Munin', som den gamle Cray XT5 supercomputer hed, lukkes endegyldigt ned.

»Det er den sidste supercomputer på Lyngbyvej, men vi er allerede i gang med arbejdet på den næste,« siger direktør Marianne Thyrring fra DMI til Version2.

Planen er, at den næste supercomputer ikke blot skal være et samarbejde mellem Danmark og Island, men mellem flere af de nordiske lande.

»Vi vil gerne være bedre til at levere vores services, og det fordrer, at vi kan håndtere store datamængder og forfine vores vejrmodeller. Vi skal kunne modtage flere data fra satellit og radar og koble flere ting sammen. For at kunne det skal vi have virkelig meget datakraft. Det er dyrt og kræver viden,« siger Marianne Thyrring.

Derfor er de nordiske vejrtjenester i færd med at undersøge, om det kan lade sig gøre at slå ressourcerne sammen. Det vil i så fald passe sammen med, at alle de nordiske vejrtjenester står for at skulle skifte systemer i 2022.

Der er imidlertid mange både tekniske, praktiske og juridiske spørgsmål, der skal afklares for at finde ud af, om vejen er ryddet for, at den næste supercomputer kan blive et fællesnordisk projekt.

Fra vektor til scalar

Den første supercomputer i maskinstuen på Lyngbyvej var en SPERRY 1100-serie, som det daværende Meteorologisk Institut overtog i 1984 fra Københavns Universitet. I 1985 blev den udvidet med en vektorprocessor, som satte meteorologerne i stand til at afvikle den vejrmodel LAM, som de nordeuropæiske lande var i færd med at udvikle.

»I begyndelsen var vi nok på forkant med udviklingen. Vektorprocessoren var sådan én, der måske blev lavet ti af i verden. Men den var ikke så stabil,« siger tidligere it-chef hos DMI Niels Jørgen Pedersen til Version2.

Daværende edb-chef Lars Prahm viser i 1985 stolt DMI's første supercomputer frem. Foto: Meteorologisk Institut

SPERRY 1100-systemet blev afløst i 1992 af en Convex 3880, som ligeledes var en vektormaskine i verdensklasse. Dernæst fulgte en NEC SX 4 i 1996 og en NEC SX 6 i 2002. Men så var det slut med de klassiske vektormaskiner selv til vejrmodeller, som ellers var et af de områder, hvor vektorberegninger var effektive.

»I 1990'erne var vektor meget konkurrencedygtigt, men gabet mellem scalar og vektor blev efterhånden indsnævret,« siger systemadministrator Thomas Lorenzen til Version2.

»Vi har altid set på, hvordan vores modeller performer - og ikke så meget på for eksempel Linpak (udbredt benchmark for supercomputere, red.). Og der var vektor bedst,« forklarer Niels Jørgen Pedersen.

Læs også: Sådan købte DMI ny supercomputer: Oppetid og ydelse vigtigere end specifik hardware

I 2007 var scalar - som er den type processor, der er mest almindelig inden for it - nået så langt, at DMI købte en Cray XT5. Det var den, der blev Hugin og Munin, da den bestod af to klynger, og det er altså den, der nu er lukket ned.

Grafen viser strømforbruget for den gamle supercomputer hos DMI, hvor faldet markerer tidspunktet, hvor systemet blev lukket ned. Foto: DMI

Dermed har den også kørt længere end planlagt, og en del af forklaringen på, hvorfor afløseren står i en kælder i Island kan ses på grafen, der viser strømforbruget. De 100 kilowatt, supercomputeren har trukket i døgndrift, siden alle modelkørsler blev flyttet til den nye computer onsdag, er nemlig strømforbruget i tomgang.

De resterende kilowatt, som stadig blev trukket efter compute-noderne blev lukket ned, er disksystemet, som får lov at køre en uges tid endnu i tilfælde af, at der skulle være forskere, der har glemt data på systemet.

Med flytningen til Island kan DMI både udnytte et samarbejde med kollegerne i Island samt billig vandkraft og geotermisk energi i tilgift til et klima, der reducerer omkostningerne køling af supercomputeren.

Læs også: DMI's supercomputer: 2048 kerner og 110 terabyte til 42 mio.

Afhængig af supercomputeren

En flytning, som den DMI har foretaget, hvor alle systemer skifter over til en ny supercomputer relativt langt væk, selv for lyset i lyslederdatakablerne, ville have været utænkeligt for de første computere hos DMI.

»Nogle af de første var ikke så stabile, at man ville have kunnet flytte dem. Men de havde god performance. Tidligere kunne meteorologen tage over, hvis computeren var nede. I dag er computeren så central, så vi skal have 100 procent oppetid. Den driftsstabilitet, vi havde i 1990'erne, kunne vi ikke leve med i dag,« siger Niels Jørgen Pedersen.

Læs også: Usandsynlig kædereaktion blæste væg og DMI's supercomputer omkuld

DMI's sidste supercomputer i lokalerne på Lyngbyvej blev taget i brug i 2008.

Supercomputeren bliver brugt til både vejrudsigter, klimamodeller og varslinger for farlige vejrsituationer, og computernes regnekraft har været et afgørende redskab for meteorologerne, siden de første computere blev taget i brug.

»De første vejrprognoser begyndte, da vi fik de første computere,« siger forskningsleder for modeludvikling på DMI, Rossella Ferretti, til Version2.

Hun er sammen med de øvrige forskere i færd med at gøre nye modeller klar, som både vil kunne give bedre forudsigelser ved at køre med en højere opløsning og bedre kunne forudsige visse ekstreme vejrtyper som eksempelvis skybrud eller de grønlandske pitaraqer.

Læs også: Ny supercomputer til DMI kan åbne for mere avanceret vejrmodel

Når meteorologerne får mere regnekraft til rådighed, så betyder det også, at de kan tage flere data i brug i forskellige modeller. I princippet er der ingen realistisk øvre grænse for, hvor meget computerkraft der kunne bruges til vejrmodeller, da meget af atmosfærens fysik stadig er forenklet i selv de mest avancerede modeller.

»Når vi forstår de fysiske processer i atmosfæren, så kan vi tilføje dem til vores modeller og se, om det virker. Atmosfæren er meget kompleks, og i princippet kunne du gå helt ned på mikroskala og se på, hvordan de enkelte bølgelængder indvirker lokalt,« siger Rossella Ferretti.

Regnekraften har også stor betydning for, hvor præcise klimamodellerne kan være, hvis de skal prøve at forudsige klimaudviklingen i de næste 100 år.

»Første gang, jeg kørte en model på min computer tog det én uge - blot for en periode på 24 timer. Det var godt nok længe siden og på en lille computer, men hvis du vil køre en klimamodel for 100 år, så skal du bruge en kraftig computer,« siger Rossella Ferretti.

Den nye Cray XC supercomputer, hvor de to identiske klynger til udvikling og drift er døbt 'Thor' og 'Freyja', står til en opgradering allerede i 2017 som en del af aftalen med Cray, hvor den bliver bestykket med nye processorer.

Den nye Cray XC består af to klynger og står i kælderen hos Veðurstofa Íslands, som også vil tage sig af den vedligeholdelse, der kræver fysisk adgang til maskinerne. Foto: Thorvaldur E. Sigurdsson

Derefter er næste skridt i udviklingen altså formentligt et nordisk samarbejde. Udviklingen i retning af fælles drift kommer dels som følge af, at vejrtjenesterne i mange år har samarbejdet om modeller og dataindsamling, og dels som følge af økonomien.

Selve hardwaren ved indkøb af nye supercomputere kan finansieres som særlige bevillinger til vejrtjenesterne. Men de løbende driftsomkostninger skal vejrtjenesterne selv afholde. Over en periode på fem til syv med drift af en supercomputer, så bliver energiomkostningerne en væsentlig udgift.

Ganske vist har hver udskiftning af supercomputerne ført til en faktor 10 eller mere i regnekraft, men hver gang er energiforbruget også vokset og dermed de løbende omkostninger. Ved at samarbejde og finde steder med lavere omkostninger som eksempelvis Island, så kan der med andre ord blive råd til at have en større supercomputer kørende.

Hvad der nu skal ske med DMI's gamle supercomputer er endnu ikke afgjort. Med mere end syv år på bagen er den i dag måske ganske vist stadig en kraftig computer, men ikke set i forhold til omkostningerne ved at have den kørende.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (16)

Bent Jensen

100 Kw i timen, eller omkring 200.000,- i rent strøm pris ?
(fast pris 2 år 23 øre)
Det svare til maimalt 5 vandingsmaskinner, som de fleste landmænd bruger i døgndrift om sommeren. Så DMI bruger mindre størm, end et enkelt Landbrug store dele af året.

Men stadig omkring en halv million kr med afgift, så måske en Viborg model have været bedre, der er jo lukket op for at man må bruge restvarmen fra proceser strøm til varme uden afgift. Se på Appel og Viborg.
Så spare man jo også opkobling til Island, og rejser :-) Island kan jo også være mere kedeligt end Viborg.

Ellers beviser det jo at elpriserne i Danmark, tager livet af produktion og job ?

PS. Ved godt at købling ikke er med i beregninger. Men min pointe som jeg prøver at få frem er. Er at 200.000 Kw ikke er meget strøm brugt i en stor vigtig instution.

Jimmy Christiansen

Hej Per, du skriver XC-30, men på Cray's hjemmeside er det XC-40, som er den nuværende model man taler om. Har DMI købt en ældre version - og hvorfor?


Det var formentlig den der var topmodellen da handlen blev lukket og den lever op til de stillede krav. Men den nuværende er kun den første af de to modeller de har købt.
Du kan læse mere i denne artikel som der også linkes til ovenfor.

Bent Jensen

"Skalaen er i Watt, så den bruger 100kW, vel omkring 500 kroner i timen.
Giver omkring 900.000 kWh, et par millioner kroner, på et år"

En kW koster 22 øre på fast pris uden afgifter, selv ikke den dyreste strøm kommer over 2.40 kr med afgifter ?

Så det er 23 kr i timen, eller 552,- om dagen 201480,- om året ?
Med proces afgift og de nye regler, omkring en million om året.

Så det er de danske EL afgifter og mulighed for billig købling der gør at det måske kan betale sig at flytte til Island .

Bent Jensen

Husk at de 100kW er når den kører i tomgang


Har prøvet at google den, man har ikke kunne finde nogen tal, som synes rigtige for hvor meget den bruger. Men der er luftkølet, og har en begræset størelse, så hvis man ser på hvor meget energi der faktisk kan flyttes med luft, så er passer de tal jeg fandt ikke. Måske en fra DMI læser med ?

Men om den så brugte 4000 Kw i time, det samme som et årsforbrug af el i et "standart" husstand. Så vil El prisen, uden afgifter være under 1000,- kr, stadig langt under prisen for at have en extern konsulent eller advokat ansat i 8 timer dagligt. Men de vil så komme med nogen betydelige bedre vejrudsigter, og vil også kunne bortforklare langt bedre hvorfor de ikke holdt.

Men en mere teknisk gennegang af den gamle her

http://www.version2.dk/artikel/dmis-supercomputer-mellem-de-60-kraftigst...

Mikael Rattenborg

Jeg var selv med i starten af DMIs supercomputer historie. Jeg implementerede den allerførste prognosemodel på SPERRY maskinen, APS som den officielt hed, i midten af 80erne. DMIs maskine var den første der blev brugt til noget andet end oliesøgning, de andre 9 APSer stod hos SHELL i Oklahoma og lavede kun Fourier transformationer af signaler fra olieboringer. Derfor var det noget af udfordring at få en meteorologisk prognosemodel til at køre på den. Jeg arbejdede flot sammen med et software firma i Kalifornien der havde lavet en Fortran pre-processor til APS. De fixede problemer i koden om natten og så kørte jeg modellen om dagen og fandt flere fejl! Men vi fik det hele til at køre, og APSen var enormt hurtig, specielt taget i betragtning at DMI købte den for en slik.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer