Efter 283 millioner kroner: Proask bliver skrottet

28. maj 2014 kl. 10:0839
Arbejdsskadestyrelsen har brugt 283 millioner kroner på sagsbehandlingssystemet Proask, som ikke er kommet til at virke. Nu skrottes det.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingssystem, Proask, kommer aldrig til at virke efter hensigten. Derfor bliver hele projektet nu skrottet efter en samlet udgift på 283 millioner kroner. Det oplyser Arbejdsskadestyrelsen ifølge en pressemeddelelse.

»Proask understøtter ikke Arbejdsskadestyrelsens behov og vil ikke komme til at gøre det. Det er meget beklageligt. Systemet er blevet analyseret grundigt af Deloitte, og styregruppen har haft mange tilbundsgående drøftelser om systemet. Beslutningen om at lukke helt ned for Proask hviler derfor på et entydigt og solidt grundlag,« udtaler direktør i Arbejdsskadestyrelsen Anne-Marie Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meldingen om, at det ambitiøse sagsbehandlingssystem stod over for en lukning, kom allerede i januar, efter at styrelsen i mere end et år havde forsøgt at få det på papiret færdigudviklede system til at fungere.

Imidlertid har styrelsen måttet arbejde videre i et 23 år gammelt system, hvor mange af delene ikke længere supporteres eller opdateres af leverandørerne. Dette system vil nu skulle fortsætte med at understøtte sagsbehandlingen, indtil et nyt system er på plads.

Arbejdsskadestyrelsen skal nu i gang med at finde et helt nyt system. Ifølge tidligere konsulentrapporter er risikoen ved et nyt system angiveligt mindre, fordi markedet har ændret sig siden 2008, hvor Proask blev sendt i udbud med flere uprøvede teknologier.

39 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
36
29. maj 2014 kl. 10:35

Nu er IT langt fra mit kerneområde, så der er sikkert ting jeg ikke har forstået. Men hvis jeg nu beslutter mig for at flytte, og entrerer med et firma som skal tegne, projektere og bygge mig et nyt hus, og jeg fortæller dem hvad jeg har tænkt mig, så ville jeg måske blive en smule træt i ansigtet hvis hele projektet ender ud med at blive adskillige år forsinket, væsentlig dyrere end aftalt, og på toppen kan mit nye hus kun bruges som en slags carport hvis vejret altså ikke er alt for dårligt.... Mon ikke jeg ville bede leverandøren om enten at begynde forfra og levere hvad jeg har bestilt, uden at skulle have flere penge på bordet, eller kræve hele beløbet tilbage fordi man helt åbenbart ikke har opfyldt kontrakten..... Men selvfølgelig, mit projekt er jo privat, ikke offentligt, så der er ingn sammenligning.

30
28. maj 2014 kl. 19:24

Man erindrer måske følgende notits i Version2, d. 16/06/2011 - "Efter mere end en kvart milliard i samlede udgifter til Arbejdsskadestyrelsens Proask-system tyder alt på, at styrelsen skal skrotte systemet og købe et nyt."

Det tog så små tre år og to konsulentbureauer, samt et utal af højtlønnede chefer at erkende.

Særligt "frydefuldt" er det at læse Arbejdsskadestyrelsens eget notat til ABT-fonden om "Slut-evaluering af PROASK-projektet". Her blev det anført, at ”Projektet skal vise, hvordan anvendelse af regelmaskiner i kombination med LEAN kan føre til markante arbejdskraftbesparelser.

Succeskriterierne er: Påvisning af et effektivitets- og serviceforbedrende potentiale på 50 årsværk ift. 300 medarbejdere, der udfører konkret sagsbehandling. Realisering af gevinsterne gennem strømlining af arbejdsprocesser efter LEAN-principper og brug af ny standardteknologi i form af regelmaskiner.”

Tror man, at dette fallerede Prorask-projekt nu får de ansvarlige chefer, konsulenter og leverandører til blot en smule refleksion over egne evner, der vel rækker til et nyttejob, så tager man såmænd fejl.

Såvel leverandørerne som cheferne for dette foretagende pynter fortsat på deres CV'er (intet Lean dér), idet de dog behændigt skjuler deres involvering i netop Prorask.

35
29. maj 2014 kl. 09:39

Ja, bare et projekt indeholder de rigtige buzz words: fx "lean" og arbejdskraftbesparelser, så skal det nok blive bevilget!

27
28. maj 2014 kl. 17:32

Jeg har lige hørt i radioen (P1) at i fremtiden bliver det bedre, fordi fra 2011 har alle IT-projeter til over 11 mio kroner skulle vuderes af et IT-råd (som ligger under Finansministeriet).

Nogen der ved hvilken uddannelse de ansatte i IT-rådet under finansministeriet har?

29
28. maj 2014 kl. 18:30

Er der nogen der ved om dette IT-råd har hjulpet?

25
28. maj 2014 kl. 15:02

Der er også hele effekten af hvad det nye system ville kunne bidrage med der går tabt. Hvis lige vi tager forsinkelsen på Skats EFI-system som eksempel, kan det jo meget vel give et tab på 900 mio. kr.... Så er der også lige produktivitetstab at regne med, samt kvalitetsgevinst.

21
28. maj 2014 kl. 14:25

Skat har da vist også fyret en del kompetente folk, fordi de jo blev overflødige med det nye, smarte it-system. Nu skal de tilbageværende så arbejde ekstra for manuelt at sikre, at man ikke glemmer udestående fordringer.

For mange år siden, var der en (amerikansk?) forsker, der undersøgte sammenhængen mellem investeringer i edb og firmaers overskud. Det var ikke så rart, jo mere man brugte på edb, jo mindre overskud. Det var så ikke danske, offentlige myndigheder.

23
28. maj 2014 kl. 14:43

Med IT kan man udføre flere ting lettere (opbygning af og søgning i databaser etc), men opfølgningen bliver mere kompliceret og vil kræve mere og anderledes uddannet personale. Hvis tvangsdigitaliseringen skal kunne fungere vil der ikke være besparelser men øgede udgifter. Til gengæld kan man lave ting, man ikke kunne før. Hertil kommer så udgifterne til fejlslagne projekter.

22
28. maj 2014 kl. 14:31

Ja, den måde myndighederne agerer mht. IT svarer til at man i 1970'erne havde købt 100.000 nye skrivemaskiner (også fra IBM?) og et vognlæs kartotekskort og samtidigt fyrede 10.000 kontordamer.

24
28. maj 2014 kl. 14:44

Hvis der er tale om IBM Selectric-maskiner, så kan man jo skrive så hurtigt på dem, at en mand m/k kan betjene to maskiner.

18
28. maj 2014 kl. 13:43

Jeg vil da gerne tilbyde at bygge et system til kun 50 millioner de kan skrotte?

10
28. maj 2014 kl. 12:31

Ifølge tidligere konsulentrapporter er risikoen ved et nyt system angiveligt mindre, fordi markedet har ændret sig siden 2008, hvor Proask blev sendt i udbud med flere uprøvede teknologier.

På hvilken måde har markedet ændret sig siden 2008?

9
28. maj 2014 kl. 12:13

Bliver jeg så traat af det offentlige..

Det værste er næsten at Arbejdsskadestyrelsen allerede for længst har fyret sagsbehandlere i forventning om, at det nye fine system ville host Host spare penge, så de sagsbehandlere der er tilbage, skal klare flere sager hver, og alt i alt kommer borgerne til at vente længere. Menneskelige omkostninger koster også.

Mvh Tine- i øvrigt mener jeg første ærede debattør har ret. Dixi!

15
28. maj 2014 kl. 13:14
3
28. maj 2014 kl. 11:06

Man kunne overveje om modernisering af udbuds-systemet var på sin plads. Så man kunne tage mere fleksible og moderne software firmaer i betragning. Så ville det nok også gå gurtigere ;)

1
28. maj 2014 kl. 10:33

osv.

Så er vi vidst godt og vel over at have spildt over 1 mia kroner på store offentlige IT systemer.

UDEN AT VÆRE BLEVET KLOGERE PÅ HVORFOR DET GIK GALT

20
28. maj 2014 kl. 13:55

"UDEN AT VÆRE BLEVET KLOGERE PÅ HVORFOR DET GIK GALT"

Jo, men kan man ikke bare give bedre arbejdsvilkår for it folk ?

Hvordan gik det med noget endnu vigtigere (efter min mening) - beskyttelse af personlige data ? Er de rigtige i søge lyset ? Enhver Djøf vil sige "ja", men humanister ?

Er "ansvar" et bossword, noget lønforhandling eller ..?

Nu har vi lige været til et "levebrøds politikker valg", men er it ikke også ved at blive en samling af folk uden ansvar ? - eller er det så simpel, at styrings parameteren er "egen gevinst" ? her tænker jeg på virksomheden - har det nogen sinde været et mål, at nå et brugbart resultat ? hvor skulle motivationen ligge for det ? har en nets ansvarlig mon nogensinde overvejet at tænke på "sikkerhed" eller nævne det i sin jobsamtale ? .

Det med gevinst - så er det vel et mål, at sælge en "big bang" løsning" for virksomhed og politikker ?

Er der nogen beslutningstager, der lader fornuft gå forud for at efterleve "det politiske mål" - det ville jo ikke føre til andet, end at blive sat udenfor - altså er mit spørgsmål lidt selv besvarende.

Men ifht til øverste linie, så handler det vel om "ikke at lytte til smagsdommere" ? - og debatører, der har glemt deres skolelærdom: "at en overskrift skal sige noget om indhold" (ikke klik tællere).

Som almindelig borger hører jeg meget om ansvar, effektivisering osv - meeeen, vis mig et resultat på "ansvar". Ikke engang en Danske Bank direktør har overbevist mig endnu.

32
28. maj 2014 kl. 21:53

finder jeg at det er over 3 mia kroner vi ikke er blevet klogere af...

Du har allerede passeret 4. mia. på din liste. Skat har tabt en lille mia.[1] pga. overskredne tidsfrister for 88.000 krav og flere er på vej[2], + udgifter til manuelle rutiner og ekstra mandskab, der er meddelt bliver sat ind nu.

Domstolstyrelsen har et kulsejlet JFS[3], som de putter med og ikke tør erkende (endnu).

[1] 900 mio. smuttede.. https://politiken.dk/oekonomi/ECE2300739/skat-taber-900-millioner-paa-forfejlet-gaeldsvaaben/[2] SKAT deres EFI (digitale opkrævningssystem).. https://www.version2.dk/artikel/nyt-skattesystem-i-udu-milliarder-af-skattekroner-paa-vippen-57830[3] 2014 Juridiske Fagsystemer (JFS).. https://www.dansk-politi.dk/artikler/2014/januar/nytaarsinterview-fokus-paa-kvalitet,-it-og-trivsel.aspx[3] 2014 Globeteam (leverandøren af JFS).. https://www.globeteam.com/nyheder/SenesteNyheder/NyhederSingleNews/14-03-14/domstolene_forts%C3%A6tter_udviklingen_p%C3%A5_jfs-platformen.aspx[3] 2013 Finansudvalget om projektet (JFS).. https://www.version2.dk/artikel/politikere-saetter-kniven-struben-paa-3-aar-forsinket-it-system-52874

26
28. maj 2014 kl. 15:58

Din enhed er forkert. Det hedder ikke 3 mia. kr., men 4.3 kræftkanoner...Eller sagt på en anden måde, afhængig af måleenhed koster det menneskeliv når IT-investeringerne fejler. Mon ikke KBH, Odense og snart "det nye nordvestjyske supersygehus" ikke hellere ville have deres egen kanon, from for et nyt sagsbehandlings/afrapportingssystem eller hvad man nu belemrer den sektor med.

13
28. maj 2014 kl. 12:41

Ja, og fortsat siger man at digitalisering sparer penge!!!

11
28. maj 2014 kl. 12:31

Dertil kan tilføjes: Det Digitale Motorregister (DMR) - forsinket 3 år (pris ukendt) - status ukendt. Fælles medicinkort (FMK) mindst 2 år forinket mindst forsinket 200 - milliioner - status ukendt SKAT EKKO (læste om projektet, kender ikke detaljer, men skulle vidst både være dyrt og forsinket.

Lige analysemateriale til en candidat afslutningsopgave el. lign.

6
28. maj 2014 kl. 11:27

Dertil kommer de 900 mio kr, som skat har måtte opgive at forsøge at inddrive pga it problemer. Forsinkelsen på rejsekortet og en del af problemet med IC4 togene er også relaterede til it. Det er et ret grimt billede.

8
28. maj 2014 kl. 11:58

Hvem "de"?

Følg linket og gør om med dig selv, om du stadig mener at "de" er det væsentligste ord i Hans Schous indlæg.

33
28. maj 2014 kl. 22:37

</p>
<ul><li>få klarlagt hvorfor projekterne bliver ved med at havarere

Klarlagt = skyld og ansvar og er det mindst ønskelige i offentligt regi, det er kendt stof jeg ikke behøver uddybe. Så du beder om noget uønsket..

Jo da, PHK prøver med digitale havarikommission, at fortælle folket om herligheder, vi kan opnå (blålys)[1]. Men adm. personel incl. politiker samt chefer er i k k e det fjerneste interesseret i den type tiltag i deres verden.

Så, når nu kun få pct. maksimalt har interesse eller viljen - selv skatteyderne ryster blot på hovedet og glemmer det, fordi den næste skandale kun er en uge væk.. så har det ingen som helst gang på jorden.

Jeg kunne også ønske det anderledes, men...

Kære Gud, giv mig tilstrækkelig sindsro til at lade det ske, jeg alligevel ikke kan ændre, kræfter, mod og indsigt til ændring af det jeg kan.

Samt - stik lige hvert fæ og hver frænde en visdomspille, så de fatter forskellen.

[1] Don Quijote.. https://da.wikipedia.org/wiki/Don_Quijote[1] Holberg.. https://da.wikipedia.org/wiki/Den_politiske_kandest%C3%B8ber

34
29. maj 2014 kl. 07:29

Klarlagt = skyld og ansvar og er det mindst ønskelige i offentligt regi, det er kendt stof jeg ikke behøver uddybe. Så du beder om noget uønsket..

Nej, Klarlagt = årsag / forståelse med formål at sikre at havarierne ikke gentages i fremtiden.

Skyld og ansvar håndteres gennem de indgåede aftaler, kontrakter, ansættelsesaftaler osv. Det fremgår bla. at Arbejdsskadestyrelsen søger ny IT-chef (se: https://www.it-jobbank.dk/job--Arbejdsskadestyrelsen-soger-ny-IT-chef-Kobenhavn-Arbejdsskadestyrelsen--55461-inline.html?cid=partner_jobindex). Alle havarierne har været fulgt op af større juridiske slagsmål og Kammeradvokaten (monopolopgaven varetaget af det private advokatfirm Poul Schmith siden 1936) er da også blevet et af Danmarks bedst indtjenende advokatfirmaer over de sidste 10 år.

37
29. maj 2014 kl. 17:02

Nej, Klarlagt = årsag / forståelse med formål at sikre at havarierne ikke gentages i fremtiden.

Ja da, og den kan du sagtens sælge til medier og den måbende hob.

For pokker Niels Henrik, de er jo bare mennesker, der kvajer sig jævnligt som normen for den type kræ.

Dele af offentlig administration, kontrol og styring har været/er uegnet til it samt automatik. Og når man (politisk, folk med grande konge i maven) absolut vil hælde iSovs(Tm) på uegnede opgaver og tilmed i grandios skala, så vælter læsset og/eller projekt gav ikke forventet overskud men både underskud, kaos samt manuelt merarbejde.

Men 'klarlagt' er skyld + ansvar (internt) hos dem der deltog, og det er derfor undersøgelser/håndvask/rapporter/konsulenter/kammeradvokat/'you name it' udføres i den traditionelle tranedans, vi kender så godt, og som flokken lever pænt godt af.

Og resultatet, efter støvet har lagt sig igen, kan ikke bruges til særligt meget:

  • måske småtjat til (diffuse) syndebukke
  • en man alligevel ikke kan døje får sparket. (læs: småt til 0 lærdom vedrørende it-udvikling og projektstyring).

Tro nu ikke at jeg bifaldet det - NOT. Men der skal en helt anden type boller på suppen. Husk at det har kørt således i minimum 35-40 år, og vi stemmer udelukkende på it-analfabeter - lokalt som Folketing.

En hel fødekæde er alle afhængige af hinanden.. "vi mødes i morgen igen", og man kan altså ikke hænge hinanden ud, når der allerede er et nyt spændende projekt og kommer nye projekter i denne pipeline hele tiden.

Projekter bruges som trappestigen for (nogens) karriere. Mange projekter har også indføjet som formål 'at lette arbejdet' - dvs. at skabe en reduceret personalepool, eller mere præsis en 'anden' type personale - gøgeunge effekten[1]. Dette har været højeste mode op gennem 0'erne og stadig yderst populært ;)

Nær alle offentlige it-projekter har ikke særlige rationelle og logiske forudsætninger - mere en blandet landhandel, men man sælger 'Hyp og Lotte' til Finansudvalget samt Folketinget som et rationelt og pænt glansbillede. Ingen kan dog udefra se, hvilke formål og interesser projektet reelt varetager.

[1] Gøgeungerne.. https://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE4294223/goegeunge-effekten/

39
29. maj 2014 kl. 19:45

Husk at det har kørt således i minimum 35-40 år, og vi stemmer udelukkende på it-analfabeter - lokalt som Folketing.

Jeg tror det er underordnet om de folkevalgte er eksperter eller ej, det er mere afgørende hvilken uddannelse administrationen har, og der har tendensen været over hele linien at undgå fagpersonale, og i stedet ansætte administrationspersonale.

Hvis eleverne ikke lærer det de skal, kan vi se det via PISA-undersøgelserne (men de kan bortforklares), det samme gælder mange andre områder. Men lige IT er lidt tricky - enten virker det eller også virker det ikke [forenklet sagt], og hvis det virkelig ikke virker, så kan det ikke bortforklares med at systemet bare er mere innovativt end de systemer vi sammenligner os med i andre lande, og det nytter heller ikke at smide flere millioner efter det, eller nedsætte en kommission.

Jeg vil foreslå at de folkevalgte overvejer om deres ledelsesstruktur og de ansatte ledere er udfyldt med mennesker der kan andet end at snakke tomme og fine ord.

17
28. maj 2014 kl. 13:23

Jeg mener at det er ekstremt væsentligt at:</p>
<ul><li>Få lavet en undersøgelse</li>
<li>Herunder at få klarlagt hvem "de" er</li>
<li>og forstå hvorfor "de" ikke følger de i rapporten angivne anbefalinger</li>
<li>få klarlagt hvorfor projekterne bliver ved med at havarere</li>
<li>således at alle tager ved lære og forhindre gentagelser

Der skal ikke så meget til at se ud over alle de projekter som ind til videre hare fejlet er meget karakteriseret af at man har forsøgt at lave en big bang løsning. Man har manglende inddragelse af de reelle brugere af systemet tidligt i udviklingen. Og manglende prototyping til at afprøve ideér og løsningsforslag på problemstillinger i hverdagen for brugeren.

Ja det er en generalisering, men overordnet, så vil jeg mene det passer meget godt. Hvorfor er det at man når det er offentligt at man forsøger at løse 27 mio forskellige opgaver med et og samme system. Ja de skal kunne dele data og have snitflader, men det behøves ikke at ligge i et og samme system, således at den mindste fejl får hele stakken til at vælte.

19
28. maj 2014 kl. 13:51

Der skal ikke så meget til at se ud over alle de projekter som ind til videre hare fejlet er meget karakteriseret af at man har forsøgt at lave en big bang løsning.

”Man” / “de” er en eller anden delmængde af de aktører, der indgår i disse typer projekter, f.eks.

  1. Den ordregivende offentlige myndighed (ministerie, styrelse etc.)
  2. De eksperter, it-arkitekter, projektledere etc. Som er ansat hos ordregiver
  3. De store management konsulent-huse som bistår med analyser, udarbejdelser af kravspecifikation samt kontrakt gennemførelse
  4. Kammeradvokaten som i stort set alle disse sager har bistået ordre giver med kontrakt og juridisk bistand
  5. De større leverandør virksomheder, som ender med kontrakterne
  6. Rigsrevisionen, som overvåger projekterne
  7. Folketing og Finansudvalg som løbende orienteres og bevilliger nye penge eller acceptere nye forsinkelser

Jeg har svært ved at tro at der ikke skulle være nogen af ovenstående, der kan læse indenad.

Der må være et eller andet der går galt, siden projekterne bliver ved med at gå samme vej og bliver med at havarere.