EFI-katastrofen ruller videre: Skat må vinke farvel til 80 milliarder kroner mere

Illustration: SKAT
Den sidste skandalesag i Skat kostede statskassen 12,3 milliarder. Men denne gang er der tale om langt flere penge, vurderer revisionsfirma og skatteadvokat.

De fleste af de 100 milliarder kroner, som danskerne skylder det offentlige, får Skat ikke ind igen. Det vurderer revisionsfirmaet PWC i en rapport, det har lavet for Skat.

Det drejer sig ifølge Politiken om alt fra børnepenge, der ikke er betalt, til skattegæld, parkeringsafgifter, fartbøder, licens og misligeholdte momskrav. Pengene kan ikke inddrives, fordi inddrivelsessystemet simpelthen ikke virker ordentligt.

Læs også: En ulykke kommer sjældent alene: KMD rammes af trecifret millionunderskud

»Det her er en langt større skandale end udbyttesagen, hvor kriminelle stjal 12,3 milliarder i statskassen. Jeg vil vurdere, at staten har tabt mindst det dobbelte på EFI-skandalen,« siger skatteadvokat Eduardo Vistisen til politiken.dk.

Læs også: Skats forfejlede it-system skaber mulighed for snyd med vandregningen

Kun 19,5 milliarder af den samlede gæld på 100 milliarder kroner kan hentes hjem inden for en overskuelig årrække. Skatteministeren forsikrer, at gælden ikke bliver opgivet. Den bliver bare ikke inddrevet, fortæller han til Politiken.

Utrolig bogføring

»Det mest utrolige er, at man er sluppet af sted med at bogføre så misvisende poster på statsregnskabet. Tænk nu, om man politisk havde brugt pengene til broer, velfærd og supersygehuse. Det er på tide, at man får styr på gælden«, siger skatteadvokaten Torben Bagge til Politiken.dk.

Læs også: Skat godt på vej med EFI-afløser: Det skal gå stærkt, for milliardgælden vokser

Dansk Folkepartis René Christensen kalder udviklingen en 'katastrofal konsekvens af statens elendige inddrivelse'.

Problem for retsfølelsen

I dagens leder på borsen.dk giver avisen udtryk for, at der er tale om et alvorligt knæk i tilliden til retsstaten og skattesystemet. Især for de borgere og virksomheder, der ærligt har betalt det, de skal.

Læs også: Skat har valgt KMD til betalingssystem trods kæmpe stævning: Læs forklaringen her

De kan med rette føle sig snydt og til grin, når andre borgere og virksomheder slipper af sted med ikke at betale SU’en eller børnepengene tilbage, og det kan i værste fald give ellers ærlige borgere lyst til ikke at betale deres udestående med staten, skriver Børsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Denne "nyhed" er tydeligvis så deprimerende og forudsigelig, at ingen orker den oplagte kommentar: "Hvad sagde vi"...

Men måske er der andre spørgsmål, som - på trods af EFI-udmattelsen - alligevel kunne fortjene et svar?:

"Pengene kan ikke inddrives, fordi inddrivelsessystemet simpelthen ikke virker ordentligt."
Kan man ikke inddrive dem? Eller vælger man (som så ofte før) at lade være med at følge op på problemer med skatteinddrivelsen (måske en måde at få skattelettelser igennem på, som man ikke ellers kan få flertal for?)?

Tankeeksperiment: Hvis nu man fra lovgivers side valgte at sætte f. eks. 20 ekstra milliarder af til at inddrive disse udestående formuer - hvor mange milliarder ville man mon så kunne inddrive?

  • 4
  • 0
Flemming Hansen

Tankeeksperiment: Hvis nu man fra lovgivers side valgte at sætte f. eks. 20 ekstra milliarder af til at inddrive disse udestående formuer - hvor mange milliarder ville man mon så kunne inddrive?

Jeg har i årtier undret mig meget over at man ikke har ansat folk så længe de kan hive mere end deres egen løn hjem. Økonomisk set giver det mening, men politisk set - er der ikke ret meget der giver mening.

Uden at skulle gøre det til en politisk debat vil jeg påstå at Venstre er den største synder i denne økonomiske underminering af samfundet.

  • 4
  • 0
Bente Hansen

Økonomisk set giver det mening,


Nu er det også andre ting ind økonomi, der skal give mening.
Som retsgrundlag.

Eller synes du også at man skal igennem samtlige 5-7 klagenævn, i alle sager.
Så borgeren enten må bruge en formue i advokat og revisor hjælp for at få ret. efter 10-15 år. Eller bør Staten ikke vælge kun at føre de sager som er principiel, eller hvor de ved at grundlaget for opkrævningen er i orden,

Hvis du bruger 20 milliarder på opkrævninger, så vil 1/3 mindst gå til borgers advokater og revisorer, de resterende til retssystemet og kammeradvokaten.

Desuden vil mange af penge ikke komme ind på grund af at borgerne i forvejen har gæld, eller ikke har betalingsevne. Så vil det være en direkte udgift at forsøger at inddrive pengene.

Selv om Skat og staten har lidt flere rettigheder til opkrævning af gæld, så er formaliteterne og fremgangsmåden stadig de samme som ved privat gæld.

Har du prøvet at få penge ud af en udsat børnefamilie, eller et konkursbo ?

  • 0
  • 0
Thomas Lodberg

Uden at skulle gøre det til en politisk debat vil jeg påstå at Venstre er den største synder i denne økonomiske underminering af samfundet.


Helt ærligt. Det er en så selvmodsigende en udtagelse at den er Skat værdigt.

Og i betragtning hvor lang tid denne autoerotiske "effektivisering" af Skat har ståede på, så vil jeg mene at der ikke er eet eneste parti der kan undslå sig for ansvar.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize