EFI-afløser til 1,1 mia. på vej: Stor del af beløbet skal gå til systemudvikling

18. maj 2017 kl. 12:3024
Der er et nyt inddrivelsessystem på vej i Skat i milliardklassen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Et it-system er på vej i Skat, der skal stå for skatteinddrivelse i stedet for det skandaleramte EFI-system. Der er afsat 1,1 milliard kroner til udviklingen af det nye system.

Det oplyser Radio24syv ifølge blandt andet Berlingske.

Skatteministeriet oplyser til radiokanalen, at 'Finansudvalget i august 2016 tilsluttede sig aktstykke om en totaløkonomisk ramme på 1.145,7 millioner kroner til udviklingen af det nye inddrivelsessystem'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Store dele af beløbet skal bruges på systemudvikling

I forhold til, hvad pengene konkret skal bruges på, oplyser Skatteministeriet til Radio24syv, at store dele af beløbet skal gå til systemudvikling, hvilket ifølge radiokanalen vil sige at betale it-leverandørerne på rammeaftalen.

Skatteministeriet oplyser desuden, at der i marts 2017 var ansat 93 medarbejdere i Skatteministeriets Implementeringscenter for Inddrivelse (ICI), der står for tilblivelsen af det nye inddrivelsessystem.

Det er planen, at det nye system kommer i tre releases. Første release skal sættes i drift allerede i næste uge, anden release i fjerde kvartal 2017 og tredje og sidste release i andet kvartal 2018.

24 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
24
23. maj 2017 kl. 09:04

Christina Yoon har nu et meget interessant perspektiv på sagen i denne Deadline udsendelse. EFI skulle understøtte 400 gældstyper, der hver har 600 underliggende regler, i alt 240.000 regler - alene det antal (som man som dansker skal overholde) er jo et problem for retssikkerheden.

Kunne man tænke sig at nogle af disse mange regler var i modstrid, eller stod i vejen for hinanden? Hvordan er prioriteringsordenen? Mange it-vanskelige problematikker kunne man forestille sig.

https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-tv/deadline-2017-05-20#!/21:35

23
19. maj 2017 kl. 23:33

Nu har jeg set hvordan firmaer som Accenture, PwC, osv. suger penge ud af et projekt ... så det er da meget nemt at sige at pengene skal bruge til "udviklking", når alle kan lugte langt væk at der bliver brugt rigtig mange penge på "projekt styring" af mennesker der koster 25.000dkk (eller mere) om dagen.

Der er en del projekt styrings mennesker der går rundt med meget store smil på fjæset...

21
19. maj 2017 kl. 10:32

Så må folk jo holde op med at finde huller til at snyde alle os andre på..kunne et modargument være.

Men det er underordnet!

Systemudvikleres opgave er at lave værktøjer, der understøtter den for medarbejderne bedste process. Så når "systemet" kræver vurdering (underforstået, afgørelse/dom af et mennske) skal systemet selvfølgelig understøtte mennesket i dets beslutningsprocess. IKKE foretage beslutningen. Det er ikke nødvendigt med forsimpling af reglerne for at systemudviklere, der ikke får lov til at forblive andet end domæne-idioter, skal kunne lave en løsning til domæneeksperterne. Gør man ikke udviklerne til domæneeksperter, kræver det, at dem, der er det, udpensler deres processer. Det skal de så have tid (budget) til, og det er nok DER, det altid går galt! IKKE fordi reglerne er for komplekse; det er de ikke for de medarbejdere, der sidder med dem til daglig, der enten alene eller i fællesskab vurderer og tolker, men fordi man glemmer 2 ting: Det tager LAAAANG tid og koster MAAAANGE penge at kortlægge et kompleks regelsæt og oversætte det til et systemdesign, og man skal have fat i rigtig mange forskellige personer (fagidioterne), for at kunne danne et korrekt indtryk OG tiden kan ikke standses. Det sidste betyder, at regelsættet og dermed systemet, skal kunne ændres med samme frekvens som lovgivningen gør det. Så bliver det også MEGET lettere at kræve at lovforslag skal indeholde et estimat på omkostningerne omkring systemændringer udarbejdet af enhver offentlig (inkl. region og kommune) instans, for hvem det gælder, at de i driften er afhængige af et system, der gør brug af det nu ændrede regelsæt (og som bonus får man dermed automatisk sat høringsperioden op på en passende længde (8+ uger)).

20
19. maj 2017 kl. 07:25

Sjov tanke :-)

Efter min mening er mere åbenhed, mindre mørklægning(slov) dog vejen frem - ikke det modsatte. Magt korrumperer - mørklægning korrumperer....

Kunne skatteskandalen overhovedet have strakt sig over så lang tid, inden nogen opdagede katastrofen, hvis vi ikke havde haft Mørklægningsloven?

19
18. maj 2017 kl. 23:05

Er du sikker på EFI omfattede en diskussion af beløbet ? når noget går til inddrivelse via fogeden lige det fast at der er tale om skyldig gæld. Fogden tager jo ikke stilling til hvorfor, hvad og hvor meget jeg skylder, han panter bare. Den anden diskussion sker inden, ved de almindelige domstole, ikke i fogedretten. Den første del er ikke omfattet af EFI. EFI var på nogle måder et ret simpelt system, hvor man via nogle simple XML filer kunne lægge en gæld ind. Hvis man skal overdrage diskussionen af gælden skal hele det juridiske grundlag jo med til SKAT. Visse typer af gæld f.eks. en veksel kan ikke anfægtes, den accepterer fogeden direkte. Det var derfor vigtigt at det man sendte til EFI var 100% korrekt og gælden var afgjort, inddrivelsen gik jo direkte i gang.

17
18. maj 2017 kl. 21:40

Hvis vi laver en revolution og et statskup. Afsætter regeringen, og overtager den fulde kontrol med landet. Indsætter PHK som diktator, der sætter et hold kun bestående af debattører fra version2.dk og ing.dk. Flytter magtens centrum til Slagelse, og påbegynder oprydning. Vi giver det 8 år, hvorefter vi genindfører frie valg og demokrati igen. Kan det virke?

16
18. maj 2017 kl. 21:24

Kan ikke forstå at et journal system med versionering kan koste 1.000.000.000 kr. Ville nok lave følgende plan:

  • Lav journal system som kan rumme alle sager. Med versionering af kommentarer og versionering af metadata.

  • Lav integration med eksterne systemer, så man nemt kan hente data fra eksterne systemer.

  • Lav løbende opdatering af metadata på journaler udfra data hentet fra de eksterne systemer (versionering vil sørge for at man kan se alle ændringer af meta-data)

  • Lav filter funktion som kan finde sager med høj prioritet (tæt på udløb) (mange penge) (etc.)

  • Lav filter funktion som kan finde sager hvor synkronisering med eksterne systemer fejler.

  • Lav robot behandling af simple sager som matcher særlige filtre (sende rykkebreve). Stadig med menneskelig godkendelse, men nemmere da alle sager er næsten ens.

  • Udvid og forbedre robot-behandlingen så den kan håndtere flere standard sager, og kan filtrere journaler som matcher en standard-sag.

15
18. maj 2017 kl. 20:04

Jeg er helt enig med dig i at det skal forenkles, det burde være ret enkelt at lovgive sig ud af besværet.

Helt så enkelt er det jo ikke.

Først, der kan jo klages over nogle af beløbene, eller det kan det, når systemet begynder at køre igen.
Som betaling af Ejendomsskat, hustrubidrag og andet.

Så her skal man have i mente om klagen har opsættende virkning, om der er klaget, og hvor den er henne i systemet.

Eller mener du at man ikke skal have denne retssikkerhed, ved at få prøvet sin sag i nævn eller ved domstolen. Eller at man hvis man får ret i en instans, at så skal gælden slettes ?

Så er det sådan noget som betaling af Daginstitution, betaler kommunen noget af det, skal barnet smides ud, hvis det ikke betales. Det skal der også tage hånd om.

Så er der hele spørgsmålet betalingsevne, om type af gæld, om der kan og må lave lønindeholdelser. Og om man i det hele taget kan begære nogen konkurs. Og om det har noget betydning for inddrivelsen.

Også er vi slet ikke noget til de sociale, og økonomiske hensyn. Skal en enlig mor sættes på porten, for en gæld på 5000,- kr. Hvorefter kommunen kommer til at betale for genhusning, depositum, flytning. og en helt masse andet ?

Så hvis nogen her påstår at det er lige så nemt, som indrivelse af ubetalte faktura i et privat firma, så er de lige så tåbelig som Trump. Og system var sikkert også lavet.

En forenklet af lovene, er kun en lille del af den samlet problematik.

14
18. maj 2017 kl. 18:06
12
18. maj 2017 kl. 17:35

Brugte man nu den 1.1 mia. på lønninger, telefoner og papir og blyanter til skatte folk og ikke til jurister, konsulenter, politiker fryns,

Virkeligt? Hvad nu hvis Opgaven er at SKAT ikke fungerer så flest mulige midler bliver liggende i "de rigtige lommer" og man endda samtidigt derved "beviser" at alt offentligt altid er dumt, dyrt og dårligt?

Win-Win, to fluer med et smäk?

Läg Skat ind under Finansminsteriet - så får vi dog i det mindste samlet Årsag- og Konsekvens under det samme ansvarsområde. Derefter kan vi privatisere finansministeriet og så er vi af med dem!

11
18. maj 2017 kl. 17:28

Tænk at det kan gøres med så simple midler. Karsten Lauritzen må da være et geni. Hyldevarer tiltaler mig, men når 'disse mennesker' skal sammensætte dem - så...

10
18. maj 2017 kl. 15:02

Fordi der ikke er nogle eksisterende processer .. og dem der var engang forsvandt da man fyrede 4000 mand.

Brugte man nu den 1.1 mia. på lønninger, telefoner og papir og blyanter til skatte folk og ikke til jurister, konsulenter, politiker fryns, ledelses bonus osv. så ville vi faktisk inden for et år have et system der virker og som fejlretter sig selv og ikke mindst hurtigt tilpasses diverse populisistiske nye regler vore politikere har for vane at smide om sig med.

9
18. maj 2017 kl. 14:44

Hvorfor ansætter Skat ikke bare nogle dataloger og programmører selv, og begynder at automatisere de eksisterende processer.

8
18. maj 2017 kl. 14:26

Belært af erfaringerne med Sundhedsplatformen burde business casen hurtigst muligt komme til offentlighedens kendskab, så kloge folk kan råbe vagt i gevær, inden det er for sent.

7
18. maj 2017 kl. 14:19

Ja, hvis det er så enkelt, hvorfor gjorde man ikke det første gang?

ps. Jeg forstår heller ikke hvordan man kan brænde 1.1 mia, af på et års tid.

6
18. maj 2017 kl. 14:15

Og så er det at ens nakkehår rejser sig, når man læser Karsten Lauritzen udtale følgende:

"Hvis man sætter sig lidt ind i systemet, så er det en bekymring, jeg ikke har. Modsat EFI, som man byggede fra bunden af, er det her en hyldevare af it-systemer, man har købt ind og sætter sammen og specialdesigner,"

Nåeh ja, for man sammensætter bare lige lidt standardmoduler, og vupti, så har man et system der skal kunne varetage verdens værste kludetæppe af et skattesystem, hvor den franske grammatik på det nærmeste vil fremstå regelret som det periodiske system, hvis man sammenlignede.

5
18. maj 2017 kl. 14:03

Har postet den her før, men desværre vedbliver den med at være skræmmende aktuel. Underholdende og sarkastisk:

This paper boldly challenges the long established misconception that the catastrophic failure of expensive software projects is detrimental to society. Historical analysis of bureaucracies such as the Australian Tax Office shows that massive software automation has not increased their real efficiency since the 1950s. Any increase in the efficiency of individual workers has simply been consumed by increased bureaucratic complexity, as predicted by Parkinson's law. As the primary net effect of software is to facilitate bureaucratic complexity it is therefor essential that software projects fail if society is to function effectively. In this way the heavy burden of guilt can be lifted from the shoulders of the numerous project managers that have subconsciously devoted their careers to ensuring that projects rarely, if ever, succeed.</p>
<p>...</p>
<p>Some may misinterpret this article as satire. Surely it is not really desirable for software projects to fail. But the facts speak for themselves.

Fra: http://www.berglas.org/Articles/ImportantThatSoftwareFails/ImportantThatSoftwareFails.html

4
18. maj 2017 kl. 14:02

Kun 1.1 mia... Det kommer med garanti til at koste 2 og virke helt utilstrækkeligt. Vi skal jo se fremad !! Ikke tilbage. Hvem kunne da have lyst til at lære af sine fejl?

3
18. maj 2017 kl. 13:50

Ved ikke at lægge armene over kors og sige "Vi rører det ikke før Folketinget har forsimplet de kaotiske regler" ?

Ja okey, hvis det halve af det er til jurister der skal fortolke hvordan reglerne skal implementeres og derefter skrive 6000 siders kravspec med referencer i alle retninger, så er det selvfølgelig dømt til at løbe stærkt opad..

Jeg er helt enig med dig i at det skal forenkles, det burde være ret enkelt at lovgive sig ud af besværet.

  1. Gæld til det offentlige forfalder på forfaldsdagen
  2. Der rykkes automatisk 1. gang 3 bankdage efter forfald. Rykkergebyr kr. 100
  3. Der tilskrives en årlig rente på diskontoen +7%, dog minimum 5% uanset type af gæld og beløb.
  4. Er gælden ikke betalt efter X dage overgår den til retslig inkasso.

Jeg ved ikke helt om ovenstående dækker fyldestgørende, men i stedet for mange forskellige frister og rentesatser og beregninger, så må man godt nok kunne skære igennem og gøre det ensartet, så gæld er gæld og renten er den samme, uanset hvordan gælden er opstået.

Man burde kunne stifte et nyt parti og gå på valg på at rydde op i regeljunglen og IT-systemernes kaos og forenkle alting...

Men det kræver jo selvfølgelig at de digitale vælgererklæringer kommer til at virke igen først... suk!

1
18. maj 2017 kl. 13:43

Jeg har svært ved at gennemskue hvordan hulen man kan brænde 1,1 mia på noget der ligner et års udvikling..

Selv med en mere end almindelig konsulenthyre, så er det altså noget der ligner 1000 mandeår de har brugt eller påtænker at bruge, på noget der skal endeligt i drift om et års tid.