Skat ignorerede advarsel om 'markant risiko' ved at sætte EFI i drift

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Mindre end seks måneder før Skats EFI-system blev sat i drift, var underleverandørerne knap nok på talefod med hinanden eller Skat. Og leverandøren CSC kasserede analyser af kodekvaliteten uden at læse dem.

En ekstern konsulentrapport advarede Skats topledelse om, at det var forbundet med en markant risiko at sætte EFI-systemet i drift. Trods advarslerne holdt Skat fast i den nyeste deadline, og tre måneder senere var EFI i drift, men med kritiske fejl og ingen tidsplan for at rette fejlene.

Advarslen fra konsulenterne faldt efter endnu en udsættelse af lanceringen af det stærkt forsinkede og fordyrede system.

I vinteren 2013 besluttede ledelsen i Skat at udsætte lanceringen af EFI-systemet til inddrivelse af danskernes gæld til det offentlige. Systemet var på daværende tidspunkt allerede forsinket, og den planlagte lancering i maj kunne ikke nås. Skat satsede nu på en lancering 1. september 2013.

Det var på dette tidspunkt, at den nu fratrådte direktør Jesper Rønnow Simonsen blev øverste chef i Skat, og dermed også overtog ansvaret for et storstilet it-projekt, der var forsinket og fordyret.

Vi kender ikke hans reaktion, da han 30. maj modtog en kortfattet konsulentrapport fra PA Consulting, der var bragt ind for at vurdere, om Skat kunne nå i mål til den nye deadline 1. september 2013.

Men konsulentrapporten, som Version2 har fået aktindsigt i, ligner ikke et skønmaleri af EFI-projektet.

Alle parter i projektet får kritik fra konsulentfirmaet, og det fremgår, at der skal ske væsentligt forbedringer for at nå i mål.

'Idriftsættelse i henhold til seneste plan vil være behæftet med markant risiko, og stabil drift må forventes at være under stort pres i en længere indkøringsperiode frem til minimum Q1 2014.'

'Derfor er det afgørende, at Skat yderligere intensiverer iværksættelse af et beredskab og en risikostyringsproces, som tager højde for alle aspekter som eksempelvis fordringshavere, teknisk drift, funktionalitet og i sidste ende plan B, såfremt systemets grundelementer ikke leverer den nødvendige funktionalitet og dermed i praksis ikke kan anvendes efter hensigten. Dette er et sandsynligt udfald for et systemkompleks, som ikke inden idriftsættelse bliver E2E-testet, hvilket i sagens natur er både atypisk og risikofyldt,' lyder det.

E2E-testen, der her henvises til, er en test af, at hele dataflowet fra de enkelte fordringshavere ind i EFI og til output-resultatet bliver testet. Vel at mærke med rigtige data fra fordringshavernes systemer.

Fordringshaverne er alle de offentlige myndigheder og institutioner, som Skat skulle overtage gældsinddrivelsen fra. Det vil blandt andet sige kommunerne, DSB og i alt 600 forskellige steder, borgerne kan skylde penge.

I alt førte den sammenlægning til, at Skat skulle kunne håndtere 400 forskellige typer fordringer, og det var meningen, at EFI-systemet skulle klare dem alle.

I maj 2013, med blot tre måneder til den planlagt idriftsættelse, var Skat tilsyneladende ikke parat til at få foretaget en vurdering af, hvorvidt de 600 fordringshavere kunne levere brugbare data.

»Paratheden hos fordringshaverne er udeladt af undersøgelsen efter Skats opfordring. Reglerne for, hvordan man indberetter en fordring, er utrolig indviklede. Man skal for eksempel vælge mellem 400 slags fordringer, og systemet tjekker ikke, om de fornødne bilag er med. I praksis var det ofte umuligt at inddrive fordringer, fordi dokumentation for gælden eksempelvis manglede,« siger professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet til Version2.

Blinkende advarselslamper

Den store test af EFI var altså ikke planlagt på dette tidspunkt i maj 2013. Angiveligt fordi tidsplanen var presset. I en anden konsulentrapport fra Globeteam fra december 2012, som Version2 også har fået aktindsigt i, beskrives de tre testforløb, som var blevet indledt i oktober 2012.

Her fremgår det, at den funktionelle kravtest (FKT i Skats dokumenter), altså om systemet lever op til det, der er aftalt i kravspecifikationen, var blevet stærkt forsinket.

Det var meningen, at der i alt skulle gennemløbes 34.300 testcases fordelt på tre testforløb frem til januar 2013. Da Globeteam forfatter rapporten i december, var der blot afviklet 4.500 testcases, hvoraf blot 2.500 havde været med succes.

Det havde fået Skat til at skrue ned for omfanget af test. Formodentligt for at prøve at holde tidsplanen. Det første testforløb skulle have testet 16.600 cases, det blev nu reduceret til 10.000. De ansvarlige for testen i Skat vurderede ifølge Globeteam følgende:

'FKT-ledelsen i Skat vurderer, at EFI's modenhed nu ligger på et niveau, der betyder, at fremdriften i FKT er tilfredsstillende. Denne formodning er ikke forsøgt valideret i dette review.'

Den sidste sætning er værd at bide mærke i. Konsulenterne lægger afstand til ledelsens vurdering af projektets modenhed, men skriver det ikke direkte.

I det halve år frem mod PA Consultings rapport bliver situationen på testområdet tilsyneladende ikke bedre:

'E2E-test udestår, og der er ikke en plan for test med realdata i fuld skala.'

»Der er rigtig mange advarselslamper, der blinker i undersøgelsen. Den manglende end-to-end-test er én af dem,« siger Søren Lauesen.

Den pressede tidsplan førte ifølge PA Consulting-rapporten til det reducerede testforløb, og det fik konsulentfirmaet til at vurdere, at risikoen for projektet var øget tre måneder før den planlagte idriftsættelse.

'Der gennemføres ikke E2E-test på realdata, EFI-konverteringen [...] testes ikke på et fuldt datasæt, og piloten er reduceret væsentligt i scope. Samtidig er der senest opstået uforudsete problemer af markant karakter for idriftsættelsen af Skattekontoen (EKKO, red.), hvor CSC er hovedleverandør. Udover disse markante risici er der fortsat stor usikkerhed i forhold til enkelte områder på Skats egen parathed.'

Leverandører ikke på talefod

Så vidt udfordringen med at nå at få EFI gennemtestet forud for den planlagte lancering. Hvorfor projektet så tæt på deadline stadig kategoriseres som et højrisikoprojekt, afslører rapporten også i dens beskrivelse af både Skat og underleverandørerne.

KMD og CapGemini er hovedleverandører på EFI, men EFI er blot en del af en stor udskiftning af den centrale arkitektur i Skat. Planen var at bygge alt op om en Serviceorienteret Arkitektur, SOA, så services udviklet til ét system skulle kunne genbruges af andre systemer.

Derfor var EFI især afhængig af DMI, Debitormotor Ind, som CSC stod for at udvikle. DMI-systemet indeholdt nogle services, som EFI ikke kunne fungere uden. Derfor er de to systemer også ofte beskrevet sammen som EFI/DMI i blandt andet rapporten fra Globeteam.

Forholdet mellem Skat og CSC var i 2012 anspændt. CSC havde overtaget udviklingen af endnu et søstersystem til EFI, kaldet EKKO. CSC havde overtaget, efter Skat i 2008 havde ophævet den oprindelige kontrakt med IBM.

CSC blev imidlertid forsinket, og undlod at orientere Skat korrekt om omfanget af forsinkelsen. I 2012 bad Skat Kammeradvokaten undersøge, om Skat kunne ophæve kontrakterne med CSC og KMD. Vurderingen fra Kammeradvokaten lød, ifølge et på daværende tidspunkt fortroligt aktstykke til Folketingets Finansudvalg:

'Kammeradvokaten konkluderer, at Skatteministeriets muligheder for at udtræde af kontrakterne med CSC og KMD er meget begrænsede og i givet fald vil indebære betydelige merudgifter.'

Et eksempel på det dårlige forhold mellem Skat og leverandørerne kan findes i den eksterne vurdering af programkoden, som Skat havde hyret Software Improvement Group (SIG) til at udføre på ugentlig basis. I rapporten fra maj 2013 skriver PA Consulting:

'Kvalitetssikring af koden har ingen effekt. SIG, som på ugentlig basis maskinelt kvalitetssikrer den udarbejdede programmeringskode med rapportering til leverandørerne, melder om et voksende antal brud på retningslinjerne for programmering foretaget af KMD og CSC. Men begge leverandører har gennem længere tid ignoreret de ugentlige rapporter fra SIG, som blot kasseres uden læsning.'

'CSC og deres underleverandører er principielt uenige med SIG omkring anvendeligheden af SIG's værktøjer og analyser, hvorfor dialogen parterne imellem er ophørt, og CSC har fra Skat fået accept af dette.'

Ingen tager ansvar for fejl

Den store ambition i Skats systemmoderniseringsprojekt var Serviceorienteret Arkitektur. Men i praksis viste det sig at give store problemer. EFI og EKKO blev bygget på to forskellige platforme, og det gjorde det vanskeligt at udveksle data, skriver PA Consulting i rapporten.

Samtidig er hele systemkomplekset afhængig af indbyrdes kommunikation, og det giver problemer, hvis en del af et system er utilgængeligt. Især fordi systemerne blev udviklet hver for sig. Så hvem skulle håndtere, at en sag ikke gik tabt eller data blev korrupte?

'Ingen af de interviewede personer hos leverandørerne tager ejerskab til denne problemstilling, men afgrænser deres succes til det system, som de leverer.'

Det er ikke det eneste tegn på, at projektet er gået i hårdknude på dette tidspunkt. Ambitionen om at kunne sætte EFI i drift 1. september vil ifølge rapporten kun kunne lykkes, hvis det er muligt at gøre det trinvist og så følge op med de funktioner, der mangler, efterfølgende. Men det ser projektorganisationen ikke ud til at være klar til at håndtere:

'Det har ikke været muligt at se en konkret release-plan for leverancer efter 1. september 2013, men vi er blevet oplyst om, at der arbejdes på at udarbejde en sådan. Der er fortsat uklarhed om beslutninger. Der træffes mange beslutninger, men de følges ofte ikke op af handlinger og klar kommunikation til de berørte dele af organisationen og til leverandørerne.'

Fyrede trods usikkerhed om business case

EFI var planlagt som en del af en omfattende modernisering af Skat, hvor nye it-systemer skulle skabe en mere effektiv organisation med færre medarbejdere. Det var det overordnede mål med EFI, men konsulenterne advarede om, at det var usikkert, om EFI ville kunne understøtte, at Skat skar ned på antallet af medarbejdere:

'Det er ikke klart, om der findes en opdateret plan for realisering af business casen, samt hvorvidt der er enighed om, at september-releasen vil skabe de funktionelle rammer for realisering af reduktion i årsværk samt i hvilken takt. Dette område er i sagens natur følsomt, og det er naturligt, at plangrundlaget omkring medarbejdere alene findes på ledelsesplan i Skat.'

Alligevel fortsatte man i Skat med at afskedige medarbejdere. I juni 2013 annoncerede Skat eksempelvis 375 afskedigelser med direkte henvisning til EFI og EKKO.

»Med de nye systemer overgår en del af de opgaver, der tidligere har været manuelle, til at blive digitale. Det betyder, at der er behov for en anderledes medarbejdersammensætning. På den måde handler moderniseringen af Skat også om at få nye kompetencer i organisationen. I fremtiden vil vi blandt andet komme til at mangle kompetencer inden for it, dataanalyse, jura og økonomi, hvis det skal være muligt at sikre den målrettede kontrolindsats og inddrivelse,« udtalte Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen ifølge pressemeddelelsen.

I august 2016 meddelte nuværende skatteminister Karsten Lauritzen, at en redningsplan for Skat indebærer ansættelse af 2.000 nye medarbejdere. Karsten Lauritzen havde ét år forinden trukket stikket til EFI, fordi systemet brød loven i forbindelse med automatisk inddrivelse af gæld.

De 375 afskedigelser i 2013 blev reelt til 430 færre medarbejdere, da 100 medarbejdere valgte den frivillige fratrædelsesordning. I oktober, hvor EFI var sat delvist i drift, udtalte Jesper Rønnow Simonsen til Berlingske om fyringerne og it-projektet:

»Vi står selvfølgelig på mål for, at afgangen af de konkrete mennesker passer med den måde, vi effektiviserer på. Så nej, vi kan ikke se for os, at der kommer et svagere Skat ud af det her. Det mener vi simpelthen ikke. [...] Det er klart, at vi stadig er i en opstartsfase omkring det her. Det er et kæmpestort system, og det er mega kompliceret, men vi er rigtig godt i gang. Vi regner med, at vi er fuldt oppe at køre med systemet inden jul,« sagde Jesper Rønnow Simonsen til Berlingske i oktober 2013.

Da Skatteministeriet i april 2014 orienterede Folketingets Finansudvalg om status for projektet i et på daværende tidspunkt fortroligt aktstykke, lød det imidlertid:

'Systemet blev idriftsat den 1. september 2013, men status er, at der er kritiske fejl i systemerne og forsinkelser i leverandørernes leverancer.'

I aktstykket anmoder Skatteministeriet om yderligere cirka 200 millioner kroner til Skats systemmodernisering, hvor det var EFI og EKKO, der gav problemer, efter Skat var begyndt at anvende dele af systemerne.

Status i april 2014 var, at Skat forventede, at EFI ville være fuldt i drift i december 2014. I december 2014 kom i imidlertid Rigsrevisionens redegørelse om, at EFI indeholdt alvorlige fejl i forbindelse med inddrivelse af gæld. Den redegørelse førte blandt andet til en teknisk analyse fra Accenture, som anbefalede, at man opgav at rette på EFI og i stedet begyndte forfra på et nyt system.

Læs også: Accenture om EFI: Kildekode under niveau og i strid med SAP-anbefalinger

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (36)
Anne-Marie Krogsbøll

... og deprimerende.

"En ekstern konsulentrapport advarede Skats topledelse om, at det var forbundet med en markant risiko at sætte EFI-systemet i drift. Trods advarslerne holdt Skat fast i den nyeste deadline, og tre måneder senere var EFI i drift, men med kritiske fejl og ingen tidsplan for at rette fejlene."

Det er til at blive dårlig af. "Skats topledelse "? Mon det begreb indbefatter ministeren?

Det bliver spændende at se, hvad de fyrede/fritstillede topchefer får af "hold-kæft"-bolche (=aftrædelsesordning).

Men nåh nej - mon ikke det bliver effektivt skjult af Mørklægningslov og Mørkelygte?

En advokatundersøgelse er ikke nok. Vi må have en undersøgelseskommission! Vi vælgere har krav på en undersøgelseskommission - så vi ved, hvem vi ikke skal stemme på næste gang (men det er jo nok netop det, der fratager politikerne lysten til en sådan).

Simon Mikkelsen

En sådan kommission vil jo blot afsløre at såvel opledelse i SKAT samt skatteministre har ignoreret advarsler af gigantiske dimensioner, formegentlig for at opnå hhv. en bonus og for at gennemføre politiske mål.

Dernæst kan vi begynde at lære. Men når dem der skal etablere en ITHK selv bliver ramt af dens undersøgelser, kommer der aldrig sådan en.

Anne-Marie Krogsbøll

En sådan kommission vil jo blot afsløre at såvel opledelse i SKAT samt skatteministre har ignoreret advarsler af gigantiske dimensioner, formegentlig for at opnå hhv. en bonus og for at gennemføre politiske mål.


Det ville vel heller ikke være så ringe et udbytte - sammenlignet med, at der lige nu ikke er afsløret noget som helst om, i hvilken ad det er ministre og regeringer, der * i virkeligheden* har taget alle disse håbløse beslutninger.

Alle "ved", at diverse ministre nok står bag denne ulykke - men så længe det ikke er endegyldigt afdækket, kan de gemme sig i skyggerne af Mørkelygten og Mørklægningsloven - som gudskelov ikke har fået bugt med Versions2's aktindsigt i denne konsulentrapport - godt arbejde, Version2.

Max Kjeldgaard

Der er efter min mening tale om misforståelse af et generelt økonomisk koncept.
1: Man introducerer et "potentiale" og aktiverer dette i økonomien. Det er kendt fremgangsmåde at skaffe investorer til financiering og risikotagning på.
2: Man straks- realiserer den forventede gevinst, inden man ved, om aktivet lever op til forventningerne.
3: Hvis det går galt, "hænger" investorerne på tabet.
4: Systemfejlen er, at det er staten, der financierer og bærer risikoen.

Jesper Frimann

Det ville vel heller ikke være så ringe et udbytte - sammenlignet med, at der lige nu ikke er afsløret noget som helst om, i hvilken ad det er ministre og regeringer, der * i virkeligheden* har taget alle disse håbløse beslutninger.


Jo, men problemet er at en IT havarikommission, jo vil blive brugt som en syltekrukke. De underlæggende problemer der gør at de her projekter seriefejler er jo ikke IT relaterede.

// Jesper

Claus Juul

Her kommer titlen "IT Havarikommission" lidt til korte, det her handler ikke om IT, det handler om ledelse, projekt styring, aflønningsmodeller, personale håndtering/styring, leverandørstyring og mange flere kompetenceområder.

Karsten Nyblad

Jeg tvivler på, at det er mere forskning, der er brug for. Ledelsen burde have indset, at systemet ikke var klart til idriftsættelse, og den fejl er åbenlys. Det burde også på et tidligt tidspunkt have været klart, at EFI ville blive for komplekst til at det kunne implementeres.

Problemet er vel nærmere, at politikerne forlanger for komplekse IT-systemer implementeret på for kort tid. En havarikommission vil bruge år på at finde ud af det, og når rapporten endelig kommer, så gider politikerne ikke læse den, fordi de politikere, der har dummet sig, er gået af.

Anne-Marie Krogsbøll

Jesper Frimann:
Jeg mente nu også en undersøgelseskommission - ikke nødvendigvis en IT-havarikommission, selv om jeg støtter PHK's ønsker om, at man begynder at bruge sådanne.

En advokatundersøgelse er i hvert fald sandsynligvis en "fis i en hornlygte" - den skal bare hjælpe de ansvarlige ministre med at undgå ansvar.

Anne-Marie Krogsbøll
Simon Mikkelsen

Problemet er vel nærmere, at politikerne forlanger for komplekse IT-systemer implementeret på for kort tid

Plus de høster besparelserne før de ved om der kommer besparelser. Og Jesper Rønnow fik vist en kæmpe bonus når systemet kom i drift - uanset hvordan det ville gå.

Som vi ser, fik Jesper Rønnow sin bonus og ministeren fik sparet sine penge. Dermed er EFI en success set ud fra de ansvarliges synspunkt. Ingen er stillet til ansvar og selv hvis vi får en undersøgelse der afdækker den fulde sandhed, får det ingen konsekvens.

Anne-Marie Krogsbøll

....ministeren fik sparet sine penge...


Bortset lige fra de mange milliarder, der forsvandt i moms-, udbytte- og anden svindel og manglende inddrivelser. Hvordan mon disse står opført i statsbudgettet/regnskabet? Eller har de aldrig været indregnede - heller ikke inden de forsvandt?

Det er vigtigt, at vi denne gang ikke finder os i, at politikerne gemmer sig bag mørklygte og embedsmænd. Vi må bruge denne sag som led i et forsøg på at opdrage vore politikere, så de kan se, at det ikke altid går godt, når man lusker, fusker, snyder og manipulerer, godt gemt bag en hær af embedsmænd, der er betalt for at tage skraldet via deres gyldne aftrædelsesordninger.

Hvis vi bliver ved med at finde os i sager som denne, bliver det demokratiets og velfærdssamfundets undergang - for disse politikere har slet ikke nogen af disse overordnede værdier for øje - de er kun motiverede af egen vinding og karriere - og det må der sættes en stopper for, hvis vi andre også vil kunne være her på længere sigt.

Jeg kan anbefale dagens kronik i Politiken:
"Hvis først politikere og private datavirksomheder begynder at ringeagte borgernes evne til at føre en oplyst demokratisk samtale om samfundets langsigtede udfordringer og styringsbehov, begynder borgerne tilsvarende at ringeagte det politiske establishment.
Vejen ud af dette informationsbårne morads er naturligvis ikke teknokrati eller ekspertvælde, men et mere oplyst og inddragende demokrati. Truslen mod det faktuelle demokrati er med andre ord stor og reel. Men oplysning, sandfærdighed og transparens har altid været og vil fortsat være den bedste medicin mod det postfaktuelle samfund. "

http://politiken.dk/debat/kroniken/premium/ECE3379289/debatten-om-det-po...

Frithiof Jensen

så gider politikerne ikke læse den, fordi de politikere, der har dummet sig, er gået af.


Bare det var så vel at dumheden var "self-limiting"; men, desvärre: Politikerne gider ikke blive klogere fordi det slet ikke behöves for at have en lang og givende karriere i politik.

Man behöver faktisk ikke engang at eksekvere, de fleste partier har en mand/dame der kan "... sige tingene som de er ..." ... de samme ting i 10, 15 - 30 år uden at välgerne lugter lunten.

Stort set det eneste som kan få en politiker fyret er spritkörsel, eller (muligvis) pädofili og det kun hvis det opdages og kommer i medierne.

De underlæggende problemer der gør at de her projekter seriefejler er jo ikke IT relaterede.


Bliver det ikke lidt for juristagtigt at "scope" definitionerne for "IT relaterede" til ikke at däkke processerne omkring et IT project og så erkläre at det ikke fungerer?

Med flyulykker indrager undersögelsen alle relevante elementer, som for eksempel "management", personale, eller kommunikation. Hvis man frygter "syltekrukken" kan man jo indskrive en deadline på to år, passende repressalier for "mörkelygter" samt et budget der svarer til tidsrammen.

Morten Hansen

PHK: På trods af at ITHK har været en af dine kæpheste herinde i adskillige år (og er en smuk tanke), ved jeg ikke om du har skrevet et eller andet indlæg der minder om et manifest til ITHK ... ellers kunne det være interessant (tror vidst vi har haft den diskussion før):
- hvem er kompentete til at blive medlem? (Tror mange fagligt kompetente folk helst takker nej, med al det arbejde der kunne dukke op, og hvordan man kunne blive konfronteret) - så den ikke drukner i allerede inhabile embedsmænd
- Hvilke beføjelser og rettigheder skulle denne kommision have ?
- Har den et mål? For den enkelte sag/haveri?

... andre deltagere i denne debat må også meget gerne bidrage med forslag

Jesper Frimann

Bliver det ikke lidt for juristagtigt at "scope" definitionerne for "IT relaterede" til ikke at däkke processerne omkring et IT project og så erkläre at det ikke fungerer?

Jeg har jo aldrig sagt at en ITHK ikke skal/vil skulle se på processerne vdr. et IT-projekt. Problemet er bare at rootcause ligger højere oppe i fødekæden end IT-processer. Hvorfor siger jeg så det ? Jo fordi de symptomer vi ser i mange offentlige IT-[Projekter | Indkøb | Governance | ...]. også manifesterer sig i ikke-IT-[Projekter | Indkøb | Governance | ...].
Man kan jo nævne i flæng:
IC4, Tårnfalken, Inderhavnsbroen, Ikke IT-delen af RejseKortet, S-TOG nettet, blødersagen, Sporarbejdet over fyn her i foråret, Københavns Metro og Storebæltsforbindelsen
Desuden er der rigtig rigtig mange forhold der ikke kommer frem i offentligheden, og så er der dem hvor man har nået målet men har gjort det på en måde der langt langt fra er optimalt.

Med flyulykker indrager undersögelsen alle relevante elementer, som for eksempel "management", personale, eller kommunikation. Hvis man frygter "syltekrukken" kan man jo indskrive en deadline på to år, passende repressalier for "mörkelygter" samt et budget der svarer til tidsrammen.

Tja.. det kan jo diskuteres. Men der er 'root cause' analyser, af flylignende katastrofer hvor man er gået ekstra hårdt til stålet og længer op i systemet. F.eks. Rogers Kommissionens efterforskning af Challenger katastrofen.
Og det var, fra hvad jeg har kunne læse mig frem til, kun pga. en enkelt mands insisteren på at forfølge 'management sporet', og kom så vidt jeg husker kun med i en 'minority report' (appendix) til den endelige rapport (det var skrevet af Feynman, som os fysikere jo elsker).

Og tragisk nok så kunne man efter Columbia tragedien konkludere følgende:

After the Space Shuttle Columbia disaster in 2003, attention once again focused on the attitude of NASA management towards safety issues. The Columbia Accident Investigation Board (CAIB) concluded that NASA had failed to learn many of the lessons of Challenger. In particular, the agency had not set up a truly independent office for safety oversight; the CAIB felt that in this area, "NASA's response to the Rogers Commission did not meet the Commission's intent". The CAIB believed that "the causes of the institutional failure responsible for Challenger have not been fixed," saying that the same "flawed decision making process" that had resulted in the Challenger accident was responsible for Columbia's destruction seventeen years later."

Så selv efter ekstremt grundige, dybtborende og højt profilerede undersøgelses Haveri Kommisioner (boards), der er udnævnt fra højeste sted med maksimalt mandat, så slår man i en dyne når man prøver at ændre grundlæggende på kulturen i større organisationer.

Derfor tror jeg ikke på en IT haverikommision vil have gavn, og være andet end en syltekrukke, før at man ændrer grundlæggende på forudsætningerne. Som jeg mener er at fagligheden skal være det grundlæggende fundament, og at politik og Interne organisatoriske magtspil må vige for .. netop fagligheden.

Jeg synes der er et godt citat fra netop Feynman i Rogers rapporten slår hovedet på sømmet:

For a successful technology, reality must take precedence over public relations, for nature cannot be fooled"

Når man så har vist, at man kan køre offentlige 'projekter m.m.', og i den her kontekst IT-projekter, med en acceptabel succesrate, så kan en IT haverikommision da være en glimrende ting, som en feedback mekanisme.
Men.. der er vi bare ikke endnu, vi er langt langt fra.

// Jesper

Mogens Lysemose

Tak Jesper for et af de mest begavede indlæg. Jeg kunne ikke være mere enig. Det er sikkert de sammest root causes til udbyttesvindlen som kostede os 12 Mia. Og har ikke meget med it at gøre. Men de samme personer og typer beslutninger.

Anne-Marie Krogsbøll

Derfor tror jeg ikke på en IT haverikommision vil have gavn, og være andet end en syltekrukke, før at man ændrer grundlæggende på forudsætningerne.


Men hvordan gør man så det? Efter min opfattelse ved at tvinge undersøgelser igennem, som gør det umuligt for de ansvarlige at skjule sig bag embedsmænd, mørklægningslove og mørkelygter, så de faktisk risikerer noget ved at tromle fagligheden.

Så længe vi finder os i, at tingene ikke bliver afdækket, så længe vil karrerefikserede politikere og embedsmænd sætte egne hensyn over fagligheden.

Hvis en IT-kommission kunne få mandat til også at inddrage det politiske niveau, så ville det også være hjælpsomt mht. at skabe en ny kultur, hvor faglighed vægtes højere end magtspil og egne karriereplaner.

Det vil politikere jo aldrig frivilligt gå med til - derfor må vi presse dem - vi må blive ved med at råbe op om, at vi ikke er tilfredse med f.eks. bovlamme advokatundersøgelser - heller ikke selv om det måske er vores eget foretrukne parti, der står til røde ører.

Finn Thøgersen

Og man bør nok tilføje:

  1. Chefer der har en direkte personlig økonomisk interesse i at tidsplanen følges, consequences be damned
    Resultatkontrakterne (eller hvad offentlige chefers bonusordning nu kaldes i denne uge) er reelt kun skjulte lønforhøjelsere, hvor kravene trivielt kan opfyldes, typisk ved at flytte resourcer fra andre aktiviteter og uden nogen hensyn til langtidseffekter ol.

Hvis man mente det alvorligt med at bruge disse ordninger som styringsredskaber burde de kun benyttes til svære / hårde / ... opgaver som "flyt din afdeling til X købing uden produktiviteten falder" eller kun udløses når et system var i drift ON BUDGET og KØRENDE SOM PLANLAGT - men det får vi nok ikke DJØF med til :-)

I stedet er chefens bonus afhængig af at systemet passerer diverse milestones til tiden - om det virker / kommer til at virke har ingen betydning og typisk vil den pågældende chef (og minister mv) være rykket videre til næste job inden taget falder ned og knuser alle håb om at redde det nødlidende projekt

Niels Henrik Sodemann

En sådan kommission vil jo blot afsløre at såvel topledelse i SKAT samt skatteministre har ignoreret advarsler af gigantiske dimensioner, formegentlig for at opnå hhv. en bonus og for at gennemføre politiske mål.

Øhh, som det fremgår af artiklen, så konkluderer Kammeradvokaten i 2012 bla., at ”Skatteministeriets muligheder for at udtræde af kontrakterne med CSC og KMD er meget begrænsede”. Det betyder at man har vurderet, at der ikke foreligger en misligholdelse af de indgåede kontrakter.

De efterfølgende konsulentrapporter, giver advarsler og påpeger risici, men frem til december 2014, er der ikke nogen der entydigt konkludere at systemet, der på det tidspunkt er sat i drift, overhovedet ikke kan bringes til at virke.

Det er lidt svært entydigt at konkludere, at statens opdragsgivere er eneste skyldige. De har, som det fremgår, købt et system fra hvad der må antages at være professionelle IT-leverandører og betalt betydelige beløb herfor.

Som det også fremgår, så er der ikke noget der tyder på, at der ikke kunne findes en læring eller to på selve IT side.

EFI projektet har været i gang i mere end 10 år, på det tidspunkt, hvor det endeligt konkluderes at det ikke kan bringes til at virke. Skat, ministeriet, Rigsrevisionen, Kammeradvokaten, en række store IT-leverandører, en række konsulenthuse mv. har igennem hele perioden drænet kassen for penge. Først efter 10 år, kan man se at ”han ikke har tøj på”. I samme periode er det bla. lykkedes en Harvard dropout, at skabe en verdensomspænde it-platform. Der må være læring at hente her.

Det er forståeligt, at der er så mange, der er modstander af ITHK. Der vil helt sikkert komme mange ubehagelige læringer frem og som vil tvinge os til at ændre måden projekterne bliver udført på.

Morten Hansen

Med lidt indtern kendskab til netop EFI, har problemet (efter min mening) ikke bare været leverandørenes overskridelse af budget og tidsramme, men ikke mindst kundens utopiske krav og forventninger til systemet.
Ideen har måske været god, men at forvente at man kunne levere det som én løsning fra starten har måske været naivt grænsende til det uprofessionelle.
Og hvis en erfaren leverandør til netop den kunde, ved at det vigtigste er at vinde kontrakten, nå et punkt i forløbet hvor man kan overbevise kunden om at det ville være for dyrt at stoppe - og derefter blot sende fakturaer i en lind strøm / genforhandle budget - er man sikret på både beskæftigelse og indtjening i en længere periode.
Med mindre at budgettet dækker over vitterlige indkøb (dokumenteret) af eks. hardware, kunne man også lægge et loft på kontrakter på eks. 50 mill.
Det gør at man har lettere ved at overskue om man følger tidsplan og budget, og ikke lider så store tab ved at stoppe projektet (fra kundens side). Det vil måske også gøre det mere muligt for lidt mindre (ikke at forveksle med små) virksomheder at bidrage til projekterne.
....
Ved nærmere eftertanke vil det måske skabe nogle gevaldige udfordringer ved at planlægge og styre projektet.
I EFIs eksempel brugte man mange resourcer på at lave en central motor der skulle kunne "svejse under vand". Men jo længere tid man kom i projektet, jo mere fandt man ud af hvad den motor skulle kunne håndtere.
Hvis man så havde splittet det op i mindre bider, var hele projektet afhængigt at denne motor - og ville måske stå stille indtil man i det mindste havde noget interface klar... hvilket måske ville appellere til at man ikke lagde ud med at lave en den helt forkromede løsning fra starten, men at lave et system der i det mindste kunne håndtere dele af det planlagte...
...pyhhh....
men hvis man havde en universal løsning i sigte, skulle motoren også fra starten tænkes universal... og så kommer man måske alligevel et stykke over de 50 mill - alene i design og implementering af de vitale dele...
Men omvendt ville kunden måske ikke være tilfreds med at få leveret et halvt system (køb en bil, og få delene monteret løbende i løbet af et år).
Omvendt ville leverandøren måske også vægte anderledes i projektledelse og administration kontra "varme hænder" (arkitekter inkl.) når man laver tilbud på et projekt. Hvis budgettet skal holdes indenfor de 50 mill, og man skal kunne tilbyde at levere det ønskede, må man sætte sit team sammen, så det lader sig gøre.

Beklager at det var en lang smøre, men håber I forstår forstår min pointe... selvom det har været lidt kludret.

Niels Henrik Sodemann

Interessant om I også kan få aktindsigt i de ansvarlige lederes resultatkontrakter

Du kan finde resultatlønskontrakt for direktør Jesper Rønnow Simonsen 2015 her: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=72707&vId=0

Woodward og Bernstein fulgte ”pengesporet”. Sikkert også en ide for journalister i denne sag. De småpenge, der kunne være tildelt Jesper Rønnow forklarer næppe sagen, men der er jo betydelige pengestrømme til andre parter.

Jesper Frimann

Det er lidt svært entydigt at konkludere, at statens opdragsgivere er eneste skyldige. De har, som det fremgår, købt et system fra hvad der må antages at være professionelle IT-leverandører og betalt betydelige beløb herfor.

Nu er det sådan, at selv om skat vælger at outsource udviklingen af et system, til et privat selskab.. eller rettere en hel del selskaber, så sidder de stadig selv med ansvaret. Og det er altså komplekst at lave leverandør styring på tværs af udvikling projekter, når der er kernesystemer der afhænger af hinanden og udvikles af forskellige leverandører. Det kræver at man har noget faglighed inhouse, til at koordinere eller outsourcer den opgave også.. host host Det er meget godt beskrevet her i artiklen:

....men EFI er blot en del af en stor udskiftning af den centrale arkitektur i Skat. Planen var at bygge alt op om en Serviceorienteret Arkitektur, SOA, så services udviklet til ét system skulle kunne genbruges af andre systemer.
Derfor var EFI især afhængig af DMI, Debitormotor Ind, som CSC stod for at udvikle. DMI-systemet indeholdt nogle services, som EFI ikke kunne fungere uden. Derfor er de to systemer også ofte beskrevet sammen som EFI/DMI i blandt andet rapporten fra Globeteam.

Desuden er der så målet om, at man vil have et system, der kan inddrive al gæld, i stedet for bare at tage "de værste". Det får jo kompleksiteten af systemet til at eksploderer. Se f.eks her:
https://www.version2.dk/artikel/derfor-gik-det-galt-efi-systemet-412139

Det skal kunne håndtere cirka 450 forskellige fordringstyper, som kan variere fra restskat til en regning for rude på en skole, der er baldret med en fodbold.

Desuden så valgte man fra SKAT's side , for at 'komme i mål', at sjofle test, som der står i artiklen:

Det havde fået Skat til at skrue ned for omfanget af test. Formodentligt for at prøve at holde tidsplanen. Det første testforløb skulle have testet 16.600 cases, det blev nu reduceret til 10.000. De ansvarlige for testen i Skat vurderede ifølge Globeteam følgende:

'FKT-ledelsen i Skat vurderer, at EFI's modenhed nu ligger på et niveau, der betyder, at fremdriften i FKT er tilfredsstillende. Denne formodning er ikke forsøgt valideret i dette review.'

Den sidste sætning er værd at bide mærke i. Konsulenterne lægger afstand til ledelsens vurdering af projektets modenhed, men skriver det ikke direkte.

Så alt andet end lige.. må har jeg svært ved at se at ansvaret ikke ligger hos SKAT selv.

// Jesper

Niels Henrik Sodemann

Så alt andet end lige.. må har jeg svært ved at se at ansvaret ikke ligger hos SKAT selv.

Du har muligvis ret i at ansvar ligger hos SKAT selv, men ift. diskussion om ITHK, er det sådan set irrelevant.

Som det fremgår af PHK’s oprindelige "skriv": ”Det er explicit ikke ITHKs opgave at fastslå skyld eller foretage ansvarsplacering.”

Baggrund herfor er selvfølgelig at disse projekter er baseret på kontrakter med objektivt ansvar og at den del så bliver håndteret af det danske retssystem.

ITHK skal sikre læring, så vi ikke i én uendelighed gentager de samme fejl.

Anne-Marie Krogsbøll

Morten Hansen:
Det er sikkert rigtigt, at man har haft utopiske forventninger. Men det i sig selv forklarer jo ikke, at topfolk indenfor SKAT så vælger at overhøre alle advarsler. De pågældende er vel godt klare over, at de på det IT-mæssige plan ikke har forudsætninger for at sætte sig op mod advarslerne.

Hvilke motiver har de ansvarlige haft til at sætte EFI i gang på trods af alle advarsler, som artiklen jo netop dokumenter? Jeg tror ikke på, at disse personer er dummere end alle andre. De nødvendigvis have været klare over, at de var på vej mod totalforlis, da de tog disse beslutninger. Så hvad har deres motiver været til på denne måde at vælge en offentlig kamikaze-kurs?

Det er for mig at se det, der er så vigtigt at få fuldstændigt afdækket: Hvad får sandsynligvis nogenlunde intelligente mennesker til at vælge de helt åbenlyst helt forkerte og urealistiske løsninger, som de med flammeskrift bliver advaret imod?

Politiske ordrer?
Bestikkelse?
Vennetjenester?
Resultatløn?
Studehandler: Jeg påtager mig at tage skraldet mod at få en gevaldig aftrædelsesordning?
Andre bud?

Hvis ikke vi får afdækket, hvad der får ellers fornuftige mennesker til at overhøre alle advarsler og vælge de for alle andre åbenlyst dårligste løsninger, så hjælper bedre IT-kendskab ikke, for mistanken er jo, at viljen til at gøre det rigtige simpelthen ikke tilstede. Der er åbenbart andre konkurrerende hensyn, der vejer tungere.

Morten Hansen
Bent Jensen

Og hvem kan bruge dem mere i det Danske Samfund. Det ser ud til at de aktiv, bare har lade slå til. Da de kunne se at systemet aldrig ville komme op at køre, så deres code del vil aldrig blive aktuelt, så har ikke lavet noget ifølge deres kontrakt. Det er åbenbart blevet godkendt i SKAT, af hvem, hvordan og hvorfor, sider ved kommen nu i et godt job i CSC.
Måske tid til at få fjernet CSC helt fra offentlige udbud, på grund af gentage misvedligeholdte af kontrakter. Samt generel mangel på kompetence.

Eller de er skam dygtige nok, bare ikke til det er betalt for, men til at malke statskassen.

Jesper Frimann

ITHK skal sikre læring, så vi ikke i én uendelighed gentager de samme fejl.

Undskyld, at jeg bliver lidt skarp nu.

For at en ITHK skal kunne løse den opgave, som fortalerne mener at den vil kunne, så er der nogle forudsætninger der skal være til stede.

1) En ITHK skal have adgang til al relevant information.
2) En ITHK skal kunne komme med forslag til ændringer, der hvor rootcausen faktisk er.
3) Findings fra en ITHK skal faktisk efterkommes.

Ok..

1) Med den mørklægninskultur vi har i det offentlige i dag, hvor transparens og gennemsigtighed er fyord, og hvor ministre og ministerier rutinemæssigt lyver for folketinget, ombudsmanden og befolkningen generelt. Hvad får dig/jer til at tro at en ITHK vil kunne få adgang til al relevant information ?

2) Som mange også har pointeret så er rootcauses til de IT-skandaler vi ser jo hovedsagelig i de fleste tilfælde, langt fra tekniske. Det er meget ofte helt grundlæggende forudsætningerne, for projekterne, det er galt med. Det kan f.eks. være at lovgivningen er så kompleks, at selv ikke juridiske eksperter, kan finde ud af tolke den entydigt. Eller at forudsætningen for projektet er en politisk overbevisning, der bare ikke holder stik. Det vil sige, at hvis en ITHK skal kunne komme med indstillinger, der kan forhindre, at noget lignende sker igen.. Altså sådan rigtigt, så risikere man, at en ITHK skal skrive, at en bestemt politisk overbevisning ikke holder vand. Eller f.eks. at lovgivningen skal ændres fordi den er uklar.
Hvor stor er lige sandsynligheden for at politikerne accepterer sådan noget ? Det skal jeg fortælle dig.. 0% i det system vi har i dag.

3) Og i forlængelse af 2) hvad er lige sandsynligheden for at en ITHK, kan få lov til at påpege ændringer i f.eks. Skattelovgivningen ? Eller at minister X'ses kæphest, ikke skal gennemføres.
Husk på at IT i det offentlige hører under finansministeriet.. hvis man har fulgt lidt med i Dansk politik, så ved man at det er et pænt magtfuldt institution, og har det med ikke at anderkende at en anden end deres egen virkelighedsopfattelse eksisterer.

Med den politiske virkelighed vi har i dag.. vil.. en .. ITHK .. ikke.. komme... til .. at .. være andet end en syltekrukke.
Det er en smuk ide... men.. hvis man ikke lige har opfattet det.. så er det politiske ret ligeglade med den virkelighed der er uden for borgen.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Du har ret i tingenes sørgelige, for ikke at sige miserable tilstand - men vi er vel nødt til at blive ved med at kæmpe for, at mørklægningslove, mørkelygter, lusk, korruption , vennetjenester, og hvad der ellers kan komme i vejen for en fornuftig brug af ITHK, ikke skal have lov at bremse ellers fornuftige tiltag?

Hvis det kunne lykkes at få oprettet ITHK, så er næste skridt jo at tage kampen om at få adgang til alle relevante oplysninger, og påpege hver gang ovennævnte for samfundet ødelæggende faktorer ødelægger processen. F.eks. insistere på retten til at sætte klare markeringer i rapporten, når noget har været mørklagt/utilgængeligt, så det blive meget tydeligt, hvor ødelæggende og omsiggribende tendensen til mørklægning er. Tykke sorte streger, eller i den digitale udgave Beep-lyde.

Seneste eksempel er jo de seneste dages oplysninger om, at forskere ikke bare er tvunget til at skrive under på tavshedsløfter om deres forskning, men oven i købet også skal skrive under på at holde kæft med, at de er pålagt tavshedspligt!!

Hvordan kan man drive et samfund på forsvarlig vis med et så gennemkorrumperet system?

Kampen mod korruption og mørklægning er efterhånden ved at være en af de vigtigste kampe - også i Danmark.

På forhånd at afvise gode ideer, fordi man forudser, at korruptionen vil bremse dem, er jo lidt som at give op overfor korruptionen. Vi må tvært imod have den gjort synlig - alle de steder hvor den spænder ben for en fornuftig indretning af samfundet.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder