Dansk robot-startup elsker skyen: Først Google Apps og nu Office 365

It-udfordringen: Den danske robot-producent EffiMat valgte efter to år med Gmail at gå Microsoft-vejen. Læs hvordan det gik her.

Den danske virksomhed EffiMat producerer robotter, og har blandt andet det amerikanske forsvar som kunde. Men internt i virksomheden var man træt af store metalskrumler, og derfor ville man hos det nystartede firma have alt placeret i skyen.

I første omgang brugte firmaet som så mange andre Google Apps, men da behovet opstod for mere samling på virksomheden it, faldt valget på Microsoft Office 365. Det blev startet op i samarbejde med det danske firma Adactit, og nu ligger alle robotfirmaets data i skyen.

Karl Hvingelby er økonomichef hos EffiMat og har stået for implementeringen af Office 365 i virksomheden.

Hvad er projektet/hvad går det ud på?

Vi er en nystartet virksomhed, og har eksisteret i knapt to år. I opstarten var vi tre mand, og er i dag 13-14 stykker. Vi havde fra starten sagt, at vi ikke skulle have en stor infrastruktur. Ud fra den filosofi startede vi på Gmail-platformen. Vi ombestemte os dog, og ville i stedet følge en Microsoft-strategi. Så var det jo naturligt at bruge Outlook i stedet for Google Mail. Man kan desværre ikke få alt i skyen endnu, men vi skulle i hvert fald ikke selv have servere til at stå, og skulle ikke have en aftale med en masse forskellige firmaer om at opbevare vores data.

Hvad er din rolle i projektet?

Jeg er it-ansvarlig, men ser det som en almindelig koordinator-rolle. Vi valgte jo for et lille år siden at skrotte google-platforme, og så valgte vi en partner, som så blev Adactit. Som daglig it-administrator opretter jeg licenser, åbner og lukker kontoer og den slags, men det er meget simpelt.

Hvad er målet med projektet?

At holde os uafhængige af selv at skulle have hardware til at stå. Måske siger man i en virksomhed, at så køber man en server og har betalt det en gang for alle. Men så skal den serviceres og opdateres og holdes øje med, og man skal tjekke om den er stor nok. Det ville vi gerne undgå. Og som ny virksomhed ville vi ikke ud at investere i noget, som vi kunne undgå.

Hvilken teknologi bruger I/kræver det

Det har ikke krævet nogen speciel teknologi. Det vi har som vi bruger på daglig basis er en fuld Office-pakke med alt der kan bimle og bamle indenfor Office. Der er Word og Excel og Powerpoint, men vi har også adgang til at bruge access-databaser. Så er der Lync, som vi også bruger meget. Det veksler mellem Skype og Lync, men skal vi vise noget, bruger vi Lync. Der kan vi nemlig dele skrivebord. Vi har også Sharepoint med i pakken, og vi arbejder på at finde ud af, om vi skal bruge det, og hvad vi i så fald skal bruge det til. Man kunne for eksempel bruge det til intranet eller til fildeling, mellem afdelinger eller overfor sælgere, og måske endda eksterne partnere.

Hvilke udfordringer har oplevet?

Ikke nogen specielt. Man er selvfølgelig afhængig af, at Microsoft holder det her kørende, og det er da sket en enkelt gang, at de ikke har gjort det. Men Microsoft har jo interesse i at holde det kørende, så jeg har fuld tiltro til dem. Der har også været lidt problemer med kommunikation. Man oplever at når man sidder på en mobilopkobling, er den ikke i luften hele tiden. Men sådan vil det jo altid være, når man ikke ligefrem er forbundet med et kabel.

Læs også: Dansk firma droppede Google Apps og skiftede til Office 365: "Pissetræt af Googles arrogance"

Hvilke gode råd kan du give videre?

Det er uhyre nemt at komme i gang med og kræver ikke det store. Jeg mener alle kan bruge det. Det er oplagt for virksomheder, der for eksempel har et halvt hundrede brugere på systemet, og står og skal skifte deres servere ud. Det var oplagt for os fordi vi var nye og skulle vælge en vej at gå.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Pedersen

Kan det virkelig passe at de så må hoste alting i skyen? Bevar mig vel om 70-80% af skyen ikke hænger over USA, men er sikkerheds kravene stadig ikke større?

Og jeg vil give Emil ret, standard version2 mandags-skod-journalistik. Der står INTET om hvad der gjorde Microsoft bedre end Google. Når jeg læser artiklen ser jeg "Google smed vi ud. Microsoft tog vi til os. Vi har ingen problemer."
I kunne lige så godt have publiceret et sponsoreret indlæg fra en Microsoft-evangelist!

  • 14
  • 0
XXX XXX

Jeg skal aldrig arbejde på en arbejdsplads der bruger det skrammel en gang til !

Man kan tale om nogle her der virkelig har "drank the Kool-Aid" med begge ben i vejret.

Så snart Skype begynder at minde om Lync så er jeg over alle bjerge hvad det angår også.

  • 4
  • 2
s_ mejlhede

Er det ikke sådan lidt mikrofonholderi/9 klasse Journalistik.
Noget kritisk, nyheds eller infomations mæssigt er det da ikke ?

Svar på 6 på forhånd nedskreven spørgsmål, ingen information om hvorfor denne artikel kommer til verden, lige som politibetjente der skal udskrive et fast antal bøder, for at overholde sin kvote.

Efter jeg nu har læst artiklen igen for 3 gang synes der stadig mindre salig grund til at denne artikel skulle skrives, anden ind det link til Microsoft som de betaler for, ved godt at svaret for redaktion er at reklame kroner ikke har indflydelse på det redaktionelle indhold, men man pisser da ikke sine anonsøre af, men det her er da at stryge dem med hårene.
Eller er der ? Synes vi fortjener et svar på hvorfor vi skulle spendere tid på denne artikel, og få morgen kaffen gal i halsen i arrigskab over v2
niveau, eller retter mangel på samme.

@Henrik Pedersen - Leverandør til Amerikansk forsvar?
Så slipper de for at sende mail, de læsse det selv.

  • 7
  • 1
Martin Bøgelund

Derfor skrottede... Google Apps???
Der står intet i denne artikel om, hvorfor de skiftede til Office 365.

Det står da højt og tydeligt!

De skrottede Google Apps fordi de valgte Office 365! Hvilket de gjorde fordi de skrottede Google Apps, fordi de så kunne vælge Office 365, da de nu havde skrottet Google Apps til fordel for Office 365.

Det skulle de jo for at kunne skifte til Office 365. Og så var der jo ingen grund til at have Google Apps, da de jo nu havde Office 365, hvilket de jo valgte, og som konsekvens heraf skrottede Google Apps!

Soleklart!

Nu må I altså lige koncentrere jer når I læser artiklen, venner! Det står jo højt og tydeligt hvorfor de skiftede!

;-)

  • 18
  • 2
XXX XXX

Præcis ..

Det minder mig om hvorfor jeg elsker at hade comon.dk / computerworld.dk - hvor Windows 8 stadig sælger bedre end noget andet, er prisbelønnet som bare fanden - og Windows phone+tablets STOOORMER frem!

Jeg savner også noget mere krads i lakken om lige præcis hvad funktioner de manglede, bare et eller andet så man ikke bare sidder tilbage "OG HVA SÅ?" ..

  • 7
  • 1
s_ mejlhede

Søren Mejlhede har valgt at skifte Kontant betaling ud med Dankort, da kontanter ikke så gode, hvis man skal bruge store beløb
Her er hans råd og anbefalinger.

Hvad er projektet/hvad går det ud på?
At skifte fra betaling med Kontanter til Dankort

Hvad er din rolle i projektet?
Jeg er den der betaler

Hvad er målet med projektet?
At kunne betale med Dankort i stedet for kontanter

Hvilken teknologi bruger I/kræver det?
Dankort terminal.

Hvilke udfordringer har oplevet?
At ikke alle tager Dankort.

Hvilke gode råd kan du give videre?
Ikke at bruge Dankort for meget det kan blive dyrt.

  • 8
  • 1
Jesper Kildebogaard

Hej alle,

Tak for feedback. Artiklen er i et format, vi kalder 'It-udfordringen', hvor vi dykker ned i et konkret it-projekt fra den danske it-dagligdag, med faste spørgsmål og åbne svar. Det koncept har vi kørt i årevis, med mange forskellige emner og projekter - men denne gang, hvor det handler om brugen af Office 365, falder det åbenbart nogen for brystet.

Overskriften er også til debat, og jeg har nu justeret den lidt. Virksomheden er blevet spurgt, hvorfor man skiftede, og svaret står i artiklen. Men det er korrekt, at det ikke er hovedfokus for artiklen.

vh.

Jesper, Version2

  • 2
  • 6
Peter Frandsen

Vi kører fuld Office og Outlook på vores 15 pc'ere derfor giver det mening at køre Office 365.

Kan version2 efterhånden lave artikler med noget kød på eller bliver det bare mere og mere reklamer for MicroSoft og andre virksomheder. Det eneste der efterhånden er værd at læse er de blogs der er på sitet.

  • 1
  • 4
Jacob Nordfalk

Virksomheden er blevet spurgt, hvorfor man skiftede, og svaret står i artiklen.

Svaret er altså, bare for at slå det fast "Vi ombestemte os dog, og ville i stedet følge en Microsoft-strategi."

denne gang, hvor det handler om brugen af Office 365, falder det åbenbart nogen for brystet

Nemlig. "Vi ombestemte os dog, og ville i stedet følge en Apple-strategi.", eller "Vi ombestemte os dog, og ville i stedet følge en OS/2-strategi." havde været slående argumenter som ikke krævede yderligere begrundelse dem man selv kunne tænke sig til ;-)

  • 5
  • 1
Sune Riedel

Jesper,

det er også udmærket at I har et koncept, som har nogle standard-spørgsmål, men som Søren Mejlhede belyser, så kan svarene blive en kende uinteressante, når man ikke får noget mere information på, dér hvor det er interessant.

Der er et firma her som deltager i "It-udfordringen", dvs. de har haft en udfordring. Jeg kan ikke ét sted i artiklen se beskrevet hvad deres udfordring har været - med mindre udfordringen har været at skifte fra Google til Microsoft eller måske har udfordringen været at finde ud af hvad de egentlig skal bruge f.eks. SharePoint til eller om de i det hele taget skal bruge det. Alt i alt ikke synderligt interessant.

Det kunne have været interessant, hvis udfordringen havde været at de kørte på Googles platform og oplevede nogle problemer, som den ikke kunne løse (og så gav en mere eller mindre teknisk beskrivelse heraf) og hvordan de havde fundet frem til at den løsning kunne Microsoft tilbyde.

Selvom spørgsmålene er faste, så kan man jo godt bede om nogle mere uddybende svar, hvis ens journalistiske øje ser en mulighed for at øge værdien for målgruppen.

  • 8
  • 1
Jarl Gjessing

Nej heller ikke jeg. Som flere har skrevet, bla. Søren Mejlhede, bare sagt på en anden måde.

Jesper Kildebogaard skriver

falder det åbenbart nogen for brystet.

.
Her er det ikke et religiøst spørsgmål som det typisk er når man snakker Microsoft vs Apple, Android vs. iPhone etc. her er det reelt set bare dårlig journalistik.
Der er absolut intet kød i denne artikel, ingen informationer jeg kan lære af, ingen baggrund for historien. Den er fuldstændig tom. Det er det der falder MIG for brystet.

  • 5
  • 0
Magnus Jørgensen

Hvad var budskabet med denne artikel?
At et firma er skiftet fra Google til MS?
Og hvad så?
Der står ikke hvorfor.
Jeg var spændt på at læse, hvilke ting Microsofts Cloud løsninger kunne løse, som Google ikke kunne. hmm.

  • 8
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize