Ecuador udskifter US-dollars med ren digital valuta

19. august 2014 kl. 12:451
Ecuador udskifter US-dollars med ren digital valuta
Illustration: Wikipedia.
Som det første land i verden indfører Ecuador nu officielt en krypto-valuta som landets møntfod. Nu frygter eksperter inflation i det stærkt forgældede land.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Mens bitcoin har gået sin sejrsgang blandt digitale græsrødder, har modtagelsen blandt verdens nationalbanker og regeringer været kølig – måske fordi bitcoins også kan bruges af kriminelle til at sløre deres spor.

Og i Ecuador går man nu hele vejen og forbyder al handel med bitcoins – men indfører samtidig sin egen krypto-valuta som landets officielle møntfod. Det skriver Bloomberg ifølge Politiken.

Det sydamerikanske land har en massiv gæld og måtte i år 2000 droppe sin egen valuta og indføre amerikanske dollars i stedet i kølvandet på en omfattende bankkrise og voldsom inflation.

Nu forsøger Ecuadors præsident altså at tage moderne hjælpemidler i brug for at holde sammen på økonomien og sikre en bredt tilgængelig valuta. Ifølge loven om valutaen, der ikke har noget navn endnu, kan ingen tvinges til at tage imod den nye krypto-valuta, ligesom der ikke kan udstedes flere penge, end der er dækning for i nationalbankens beholdning af ædle metaller og andre valutaer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men flere eksperter frygter nu, at overgangen til den nye valuta hurtigt vil blive misbrugt af regeringen til at betale gæld af lokalt med fare for inflation.

Spørgsmålet er også, om den nye valuta bliver udstedt på samme måde som en bitcoin, hvor matematikken bag dannelsen af nye bitcoins sikrer, at det kræver en stadig stigende mængde resourcer, i form af hardware og energi, at producere nye bitcoins.

Den amerikanske historiker Stephen Mihm finder Ecuadors påfund meget interessant, fordi krypto-valutaer som bitcoins er blevet brugt af utilfredse borgere, når tilliden til statsligt garanterede valutaer forsvandt. At Ecuador nu forsøger med sin egen krypto-valuta for at genrejse tilliden til statens finanser, er et signal om, at de matematisk funderede valutaer er blevet vores digitale samfunds svar på en guldstandard, vurderer han.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger