E-valgsforskere kørt over af travle politikere: Vent dog til vi er færdige

Demtech-projektet fik seks år til at undersøge mulighederne for e-valg i Danmark nøje. Men halvvejs igennem projektet vælger regeringen at gå i gang med et forsøg, længe før forskernes anbefalinger er klar.

Værsgo. Nu har I seks år til at komme helt til bunds i, hvordan - eller om - valghandlingen i Danmark kan gøres mere effektiv med brug af computere.

Sådan lød beskeden til forskerne, da Demtech blev skudt i gang i 2010 som et uafhængigt projekt med base på IT-Universitetet. Men undervejs har regeringen - efter pres fra kommunerne - valgt at sætte gang i forsøg med bindende e-valg. Og det undrer Joseph Kiniry, nyudnævnt professor på DTU og en del af Demtech-gruppen.

»Forkast lovforslaget, og lad forskerne i Demtech gøre deres arbejde færdigt. Når projektet er slut, så se, hvad resultaterne er, og tag en beslutning på det grundlag,« lød det fra Joseph Kiniry, da han fredag holdt sin indsættelsesforelæsning på DTU Informatik.

Læs også: Danmarks førende e-valgsforsker: Forkast lovforslag om e-valg

Lovforslaget, der skal gøre det muligt for danskerne at stemme elektronisk i 2014, bliver behandlet første gang i Folketinget torsdag. Kravet til forsøgene er computere i stemmeboksen, der både registrerer vælgernes stemmer og printer en seddel med stemmen ud, der så afleveres i en traditionel stemmeurne som en ekstra sikkerhed.

Hvordan løsningen mere præcist bliver, hvis lovforslaget bliver vedtaget, er endnu ukendt. Men havde politikerne ventet med at sætte gang i forsøg med e-valg, til efter Demtech havde afsluttet projektet, kunne man bruge de løsninger, som forskerne lige nu arbejder på at udvikle.

»Vi udvikler omhyggeligt gennemarbejdet open source-software, der kan gøre hele valgprocessen transparent. Det er en del af vores mandat. Vi har et nyt system til digitale valglister - det er allerede udviklet. Og vi er ved at udvikle en stemmeseddelsprinter, en scanner og et system til optælling af stemmerne,« sagde Joseph Kiniry, der har ti års erfaring bag sig med forskning og sikkerhedstest af e-valgssystemer.

Ud fra disse erfaringer er han nået frem til en personlig holdning om, at der - bortset fra helt specielle situationer som for eksempel blindes stemmeafgivning - ikke bør være en computer i stemmeboksen. I stedet fokuserer han på at udvikle bedre og mere gennemsigtige it-systemer til alle de andre steder undervejs i et valg, der bliver brugt it-systemer. I dag bliver stemmerne fra valgstederne for eksempel sendt ind via et Excel-ark og samlet i et it-system hos Indenrigsministeriet, som offentligheden ikke kan kontrollere.

Har ikke fundet alle svar endnu

Lederen af Demtech, lektor Carsten Schürmann, ærgrer sig også over, at politikerne ikke kunne vente nogle år endnu, men ser samtidig muligheder for en anden slags forskning.

»Vi havde håbet, at det kunne udskydes, til vi var færdige med vores arbejde. Vi har ikke fundet alle de svar, vi leder efter, endnu. Det giver os nogle udfordringer, men også nogle nye muligheder,« siger han.

Hvor Demtech efter den oprindelige plan skulle have lavet forsøg undervejs med ikke-bindende stemmer, er forsøgene, som lovforslaget giver tilladelse til, den ægte vare. Fra Europaparlamentsvalget i juni 2014 og fremefter skal danskerne i de seks kommuner, som vil lave forsøg, kunne stemme for alvor via computere i stemmeboksen.

Problemet for Demtech-forskerne er, at kommunerne så vil købe udstyr ind til disse forsøg, og når det først er anskaffet, kan det være svært at ændre på systemet, når Demtech er klar med anbefalinger og gennemtestede løsninger i 2016.

»Vi er ikke interesserede i, at der bliver købt nogle færdige løsninger, vi så kan teste. Vi ser på hele processen, fra valget udskrives, til stemmerne er talt op, og vi vil have svar på alle spørgsmål. Hvis der bliver købt et system, som vi ikke har indflydelse på, kan det gå ud over effekten af vores forskning,« siger han.

For hvad nu, hvis kommunerne ender med et system, som strider imod de endelige anbefalinger fra Demtech, når de kommer i 2016?

»Kravene til de systemer, kommunerne skal købe, vil i vores øjne blive hastet igennem. Vi mener, de krav skal gennemarbejdes over de kommende år. Når vi kommer med vores anbefalinger, bygger de på videnskabeligt arbejde. Hvis vores krav ikke passer til de krav, der så er blevet brugt indtil da, har vi en uoverenstemmelse,« siger Carsten Schürmann.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Steen Krøyer

Politikerne vil da ikke lade fakta komme i vejen for en politisk beslutning. E-valg er jo tydeligvis blevet et politisk prestigeprojekt. Og hvis alverdens eksperter og kvalificerede hoveder argumenterer for at det faktuelt er en skidt ide, så svarer politikerne blot at det i sidste ende er en politisk vurdering. Mao: Hvis det er fakta, så benægter vi fakta!

Suk! .....

  • 20
  • 0
David Anker

Kunne der ikke til hvert valgsted laves et braille "klips-på" ark, som lægges over papir-stemmesedlen? Selvfølgelig er der huller de rigtige steder, til hvor krydset skal sættes. Hvis man så ikke er skarp i braille, kan der laves et "nummersystem" (et antal prikker der kan tælles med en negl fx) så en ny-blind kan stemme ved at have lært "numrene" på de forskellige muligheder hjemmefra. Det vil koste ca. 2 klips-på ark pr. valgsted pr. år.
Måske uden pr. år hvis det kan standardiseres fra år til år.

  • 6
  • 0
Jørgen Elgaard Larsen

Lad os nu få stoppet usandheden om at lovforslaget handler om forsøg med e-valg.

Lovforslaget handler om indførelse af e-valg. Punktum.

Hvis loven bliver vedtaget, er det alene ministeren, som beslutter, om valg skal være elektroniske. I al evighed. Der er ingen udløbsdato eller revisionsparagraf i lovforslaget.

  • 23
  • 0
Jørgen F. Bak

Hvis der bliver e-valg i Aarhus Kommune fra 2014 (hvad nogle politikere har travlt med at promovere) må jeg melde mig ud af samfundet og undlade at stemme! De udenlandske erfaringer er DÅRLIGE (se bare på USA - og Holland opgav det efter at have set på det)

  • 9
  • 0
Martin Edwards

En ting er at de offentlige IT udviklingsprojekter ofte tager længere end forventet, men at sætte 6 år af til at udvikle en IT platform og samtidig sætte forskere til arbejdet? Hvilken erfaring fra store IT projekter har de? Efter min mening er forskere forskere. Derimod kræves det erfarne IT udviklere og IT projektledere for at sikre en løsning til tiden der opfylder alle de succeskriterier som de skal.
Tænker desværre tilbage på mine dage på DTU hvor forskerne lavede gode teoretiske løsninger og var dygtige til det. Desværre blev det lidt for meget "Vi udvikler omhyggeligt gennemarbejdet open source-software" og ikke "En løsning der virker, og ikke tager 6 år at udvikle"

  • 2
  • 7
Rune Juhl-Petersen

Martin -> Problemet er at der ikke er nogen teoretisk løsning på problemet. Derfor ville det være en rigtig dårlig ide at kaste udviklere og projektledere efter problemet. Hvis der skal være et projekt omkring problemstillingen skal det være for at løse de teoretiske begrænsninger. Hvis de kan løses kan vi se på at få lavet en praktisk implementering. NemId var et andet projekt med alt for lidt teoretisk fundament. Man kan bruge det til at logge ind, men sikkerhedsmæssigt er det den gamle digitale signatur langt underlegen

  • 7
  • 0
Kim Storm

Hvem kontrollerer at der ikke er fusk med valglisterne - eller det program som styrer de digitale valglister? Er det open source?

Som jeg ser det, må det være 100 gange nemmere at lave lidt fusk i det system end at skulle hacke rundt i touch controller-firmwaren på hardwaren i stemmemaskinen....

Fx en lille obfuskateret liste af persomer som kan stemme ved alle valgsteder og som slettes automatisk når maskinen bootes første gang efter valgdatoen.

  • 2
  • 0
John Vedsegaard

på mange måder, men man skal aldrig bare forhastet beslutte ting, Der findes masser af tidligere eksempler på kuldsejlede IT-projekter i det offentlige, det gik galt ofte på grund af dårlige specifikationer.

Beklageligvis kan E-valg give præsis samme problem, det nytter ikke at beslutte nu vi skal have e-valg og tro vi kan have det allerede om en uge, hvis det også skal være sikkert. Er sikkerheden ligegyldig kan et par mand sagtens lave det på et par dage, da det ikke er andet en en ret simpel database med et webinterface.

En diskussion om hvordan sikkerheden kan komme i top er derfor yderst vigtigt, hvor imod at rakke ned på systemet er bedøvende ligegyldigt, særligt fordi det slet ikke er lavet endnu.

  • 2
  • 0
Lars Bengtsson

Jeg hørte en ekspert på DR 2 Deadline for et stykke tid siden tale om Indien, og som en sidebemærkning nævnte han at på mange områder er Indien langt fremme og nævnte at man havde e-Valg i Indien, som et eksempel på dette. Han var formentlig DJØF'er og måske er hans syn på e-Valg repræsentativt hos den gruppe der laver analyser for og rådgiver beslutningstagere.

Man har næppe løst det sikkerhedsmæssige og økonomiske problem med e-Valg i Indien, det tyder wikipedia artiklen her heller ikke på http://en.wikipedia.org/wiki/Indian_voting_machines

Kan det tænkes at beslutningstagere tænker: "Ah, når de kan bruge IT til valg i Indien, så burde vi også kunne"

  • 2
  • 0
Peter Johan Bruun

Hvordan i al verden kan man få 6 år til at gå med at undersøge dette! Det er en skændsel at bruge 6 år på noget som burde tage 6 måneder!!!!

@Christian Wittrock: Sæt dig ind i emnet, så kan vi tale om det senere.....det er ikke programmerne vi taler om der tager 6 år at lave.

Hvis du allerede ved alt hvad der er værd at vide om eValg, kunne du jo lave systemet selv.

Der er helt sikkert gode muligheder for at tjene penge hvis man er så optimistisk anlagt som du er, og kan præstere på 6 måneder, det som andre bruger 6 år på....og nogle lande har brugt 16 år på, for efterfølgende at dumpe det hele i skraldespanden.

  • 7
  • 0
Nils Bøjden

Kunne der ikke til hvert valgsted laves et braille "klips-på" ark,

Hvor mange af de svagtseende tror du kan læse braille? Mit gæt vil være 1 - 2%, måske lidt mindre.

Derudover er der de langt mere indlysende problemer: Da langt størstedelen af de synssvækkede er over 75 år, er sandsynligheden for at de har andre behov end hjælp til at læse en stemmeseddel overvældende stor.

http://socialstyrelsen.dk/handicap/synshandicap/om-synshandicap/statistik

http://socialstyrelsen.dk/handicap/synshandicap/om-synshandicap/statisti...

Derudover er der den semantiske usikkerhed: Betyder synshandikappet at man ikke er i stand til at læse en stemmeseddel i stærkt lys? Eller betyder det at man ikke kan få kørekort?

Som der står i artiklen fra sundhedsstyrelsen:

"I enhver diskussion er det hensigtsmæssigt at blive enige om hvad man taler om. Ordet synshandicap er en meget upræcis betegnelse, som ofte bruges i flæng til at betegne et behov for stærke briller, »bygningsfejl« eller blot en øjensygdom."

  • 2
  • 0
David Anker

Hvor mange af de svagtseende tror du kan læse braille? Mit gæt vil være 1 - 2%, måske lidt mindre.

Derfor forslaget om et "tæl-bart" system som også svagtseende ville kunne gøre brug af.

Og ellers må hvert punkt på valgsedlerne udstyres med en stregkode. Så kan en svagtseende med en stregkode-læser (udleveret fra valgsted?) hvorpå der er en liste af mp3-filer og tilsluttet et headset, for hvert punkt få læst navnene op for dem. Mangler: Stregkode-læser m. mp3 afspiller.

Manuel optælling er så gennemsigtigt, at det bliver umuligt gående mod svært, at lave et e-valgs system der er tilsvarende.

  • 0
  • 0
Gert Madsen

Jep, lige netop.
Det handler om at forskerne/rapporten ikke kommer med den konklussion, som "man" vil have.

Vi har set det tidligere med vandmiljøplanerne. Og mere tydeligt, med nedsættelsen af promillegrænsen. En flerårig undersøgelse af konsekvensen ved en promillegrænse på 0,5 kontra 0,8.
Mindre end 2 uger før fremlæggelsen af resultatet besluttede folketinget at nedsætte promillegrænsen.

  • 1
  • 0
Henrik Winther Jensen

Vi kan jo ikke vide hvad det er der skal bruges 6 år på, så man skal nok ikke pege fingre af de mennesker.

Men jeg bakker dig op alligevel. Hvis det tager 6 år at komme frem til et resultat, er resultatet nok ikke så meget værd. Tidsfaktoren er ofte stærkt undervurderet i fleste sammenhænge. Det er forkert at kvalitet tager tid, foaktisk er det modsatte som regel gældende i større eller mindre grad. Agile principper kan anvendes i mange andre sammenhænge end IT-udvikling.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere