Kapacitetsproblemer har nedlagt E-Boks

Nedetiden på E-Boks skyldes tilsyneladende, at for mange brugere forsøger at koble på systemet samtidigt, oplyser virksomheden.

Alt tyder på, det er kapacitetsproblemer, der har sendt den Digitale Postkasse-platform, E-Boks, i sort.

»Som det ser ud lige nu, er der tale om et kapacitetsproblem i en netværkskomponent, og det forsøger vi at løse sammen med vores driftsleverandør,« marketingdirektør i E-Boks Susanne Søndahl Wolff.

Flere har bemærket, at der er sendt mails rundt i den senere tid fra E-Boks, der handler om Digital Post. Kan det have noget at gøre med kapacitetsproblemerne?

»Det kan vi ikke sige, om det har. Men det ser ud til at være en flaskehals i en netværkskomponent. Så generelt har det noget at gøre med, at flere går ind samtidig.«

Men når man sender mails rundt til mange mennesker om, at de skal gå ind på E-Boks, bør I så ikke være forberedt på, at der kan komme en del besøgende?

»Den kørsel har været kørt gennem længere tid. Og vi har haft fuld drift-effektivitet i august-måned. Og i september har vi kørt på oppetider på 100 procent. Der sendes jo rigtigt mange dokumenter rundt hele tiden. Det er et usædvanligt tilfælde, det her. Normalt har vi nærmest 100 procent oppetid på vores drift.«

Læs også: E-boks ramt af nedbrud - 36 dage før deadline for Digital Post

Susanne Søndahl Wolff fortæller, at der ikke er noget, at der tyder på, at eksempelvis hackere skulle have udsat E-Boks for et DDoS-angreb, og at det skulle være forklaringen på den store trafik. Forklaringen lader til at være ganske almindelig trafik.

Det er i skrivende tidspunkt uvist, hvornår kapacitetsproblemerne bliver løst.

Kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen for Center for systemforvaltning og sikkerhed Morten Mejer-Warnich fortæller, at Digital Post stadig kan tilgås fra borger.dk, virk.dk og fra E-Boks-smartphone app’en. Og ifølge en besked på E-Boks.dk skulle det også være muligt at komme i postkassen via netbanken.

Er det ikke mærkeligt, hvis E-Boks er gået ned, fordi folk forsøger at bruge det? Om lidt skal alle jo have en Digital Postkasse.

»Det kan man sagtens undre sig over. Vi er i dialog med leverandøren om, hvordan vi kan sikre, at den slags ikke skaber flaskehalse i infrastrukturen.«

Opdatering klokken 14.27
E-Boks.dk lader til at være oppe igen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Bruun

"Normalt" er bare ikke godt nok hvis det system skal bruges seriøst.

(det må være fordi de ikke taber penge på deres nedbrud. Det gør fx Facebook - derfor er deres system ikke nede i timevis)

  • 13
  • 0
Christian Panton

Vi er i dialog med leverandøren om, hvordan vi kan sikre, at den slags ikke skaber flaskehalse i infrastrukturen

Men det ser ud til at være en flaskehals i en netværkskomponent

Og sådan kan vi blive ved i årevis at forsøge at lappe på en elendig arkitektur, som ikke er skalerbar, med stigende udgifter til hardware.

  • 8
  • 0
Kaj Jensen

Hvad er det dog de har bygget den løsning på? Og hvem står officielt for driften? Det lyder meget udokumenteret og sløset. Ligesom rejsekortets bagvedliggende system mv.

Det er lidt bekymrende synes jeg.

  • 9
  • 0
Michael Thygesen

Det er fanme heller ikke svært at have 100 i oppetid når man kun har syv brugere.

Og mon ikke resten af den offentlige sektor er revnende ligeglade med e-boks' oppetid. Når fru Hansen endnu ikke har reageret på hendes digitale post, så skal hun selvfølgelig sanktioneres, intet andet er passende.

  • 10
  • 0
Jan Damgaard

Når de offentlige myndigheder "misbruger" digital postkasse med totalt ligegyldige beskeder (næsten spam)? Så skulle ligegyldige beskeder bare sendes som alm. mail, da man alligevel bliver adviseret om posten i e-boks på mail eller SMS. Det er værre at der ikke er en status der virker(spildt 2 log-forsøg).

  • 2
  • 0
Mads Pedersen

Jeg modtog pr. email en besked i går, om at der i e-boks lå et "Underretningsbrev fra Københavns Kommune".

Det synes jeg umiddelbart lød lidt alvorligt, skyldte jeg penge, var der noget, jeg havde glemt, eller?

Næ, man ville blot, ved besked i e-boks, orientere om, at jeg var klar til at modtage digital post pr. 1. november...

  • 12
  • 0
Mads Pedersen

Jeg modtog pr. email en besked i går, om at der i e-boks lå et "Underretningsbrev fra Københavns Kommune".

Det synes jeg umiddelbart lød lidt alvorligt, skyldte jeg penge, var der noget, jeg havde glemt, eller?

Næ, man ville blot, ved besked i e-boks, orientere om, at jeg var klar til at modtage digital post pr. 1. november...

  • 1
  • 0
Janus Knudsen

Der skal bare pumpes et par milliarder i, så skal de nok få lavet noget der holder et par måneder endnu.

Hvor er Staten henne når det virkelig gælder?

Jeg forstår sagtens at man IKKE vil anvende et allerede gennemtestet og funktionelt system der kan håndtere millioner af samtidige brugere.

  • 2
  • 0
Jens Henriksen

Den besked er måske ikke helt så åndssvag som den lyder: Problemet er, at hverken borgere eller myndigheder kan finde ud af hvad forskellen er på eBoks og Digital Post, så mange tror at bare de har en eBoks, så er de klar. Selv blandt mennesker der bruger hele deres arbejdsdag foran en computer kan det være vanskeligt at forklare sammenhængen - selvom den er simpel.

Der er også den mulighed, at kommunen har brugt fjernprint til at sende til samtlige kommunens borgere over 15 år og så ladet systemet sortere så de der fik besked elektronisk har fået bekræftelsen, og de der får en kuvert har fået en påmindelse.

  • 0
  • 0
Mikael Ibsen

Dér blev jeg ligegodt overrasket !!! Nå, men med alle de midler og kompetencer, som støtter op omkring systemet, skal det skam nok komme til at virke fint i løbet af et par år - eller fem. Men skidt med det, der er jo bare borgerne, det går ud over, og dem er der nok af - og de, som er utilfredse, kan jo bare gå et andet sted hen. Eller er der noget, jeg ikke har fået helt rigtigt fat i ?

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere