E-boks-direktør fik 10 minutters varsel om udskydelse af Digital Post: »Utroligt irriterende for os«

Adm. direktør i e-Boks Ulrik Falkner Thagesen. Illustration: Pressefoto/e-Boks
Da Digitaliseringsstyrelsen udsendte sin pressemeddelelse om udskydelsen af det nye Digital Post, fik adm. direktør i E-boks, Ulrik Falkner Thagesen, det at vide 10 minutter før. »Sent« og »irriterende«, siger han.

Digitaliseringsstyrelsen udskød onsdag 24. november lanceringen af det nye Digital Post, der skulle gå i luften 30. november, til første kvartal 2022. Dermed skal E-boks forsat levere ydelsen det kommende stykke tid.

Det fik adm. direktør i E-boks Ulrik Falkner Thagesen ifølge Computerworld at vide 10 minutter før, at Digitaliseringsstyrelsen udsendte sin pressemeddelelse med nyheden.

»Det er en sen udmelding, og på mange måder er det jo utroligt irriterende for os,« siger Ulrik Falkner Thagesen til mediet.

Udskydelsen skete ifølge Digitaliseringsstyrelsen fordi, man vil sikre stabil kommunikation under en periode, hvor sygdomssituationen i Danmark »stiller særligt høje krav til at leverancen af digital post til borgere og virksomheder«.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter D Hansen

Der giver vel fortsat indtjening, så mon ikke han godt kan se en ide i at løse opgaven?

Men attituden fra E-boks, hvor kunder og brugere mest er til besvær, er ikke ny. Se bare E-boks app'en, hvor

1) Det tager 3 tryk på kryds og tværs af skærmen for at komme i indbakken (usædvanligt mange tryk for en post-app)

2) Arkiverings-funktionen er fjernet uden begrundelse eller varsel. Tidligere kunne arkivering til forudbestemte mapper pr. afsender ske hurtigt og effektivt, for de avancerede brugere. Nu skal brugeren for hver enkelt brev vælge en mappe før flytning. Og funktionen findes fortsat i web-versionen, så det er sært at den er fjernet fra app'en. I app'en fandtes funktionen i en under-menu, så den gjorde ingen skade for enkeltheden for andre brugere, der ikke følte behov for den.

  • 4
  • 5
#2 Kenneth Schack Banner

Det kommer ikke bag på mig, deres andre projekter som Sundhedskort, MitID mv. er også projekter de virkeligt håndterer dårligt. Jeg forstår slet ikke at det er acceptabelt, og så en 10 minutters varsel til direktøren? Burde han ikke være den første der fik besked i denne "stabile kommunikation"? Der burde være noget personale der selv burde betale prisen..

  • 2
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere