e-Boks bommert: Viderestilling af Digital Post til din private email-adresse bliver forsinket mindst to år

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Leverandøren til den længe ventede næste udgave af Digital Post er blevet forsinket for anden gang med udviklingen. Viderestilling af beskeder kommer først om minimum to år.

Længe har borgerne ventet på at kunne modtage emails fra det offentlige på deres private email-adresse. Og de kommer til at vente mindst to år endnu.

Hidtil har man været tvunget til at logge ind på enten e-boks.dk eller borger.dk med Nemid for at læse lønsedler, feriepenge, årsopgørelse og lignende beskeder fra det offentlige samt banker og andre virksomheder.

Løsningen har været kritiseret for sin manglende brugervenlighed, hvilket tidligere på året fik direktøren for Digitaliseringsstyrelsen til at love, at en løsning var på vej: Borgere ville fra februar 2016 kunne få beskeder modtaget i Digital Post viderestillet til deres private email-adresse, lød det fra direktør Lars Frelle-Petersen.

Læs også: Fra 2016 kan du få digital post i din almindelige mail-indbakke

Med den nye Digitale Post får brugerne »en endnu mere brugervenlig løsning« i februar 2016, lovede Digitaliseringsstyrelsens direktør. Men nu bliver en af de mest ventede funktioner lagt på is. Illustration: Agnete Schlichtkrull

Han glædede sig over fordelene ved den nye kontrakt, som Digitaliseringsstyrelsen havde indgået med Digital Post-leverandøren, e-Boks.

Siden er der gået ned ad bakke med at overholde løfterne. To gange er virksomheden e-Boks blevet forsinket med udviklingen, og det har nu nået et så kritisk punkt, at Digitaliseringsstyrelsen har måttet droppe flere af de nye funktioner, som ellers var blevet lovet, for at holde tidsplanen. Flere funktioner er desuden blevet forsinket.

Oprindelig skulle den nye udgave af Digital Post være på plads fra 1. februar 2016. Men nu er den udskudt til sommeren, mens enkelte funktioner helt udgår indtil videre.

»Videresendelse af digital post til privat email-adresse kommer ikke til sommer. Funktionen er blevet nedprioriteret, og vi forventer dermed ikke, at den kommer med i denne udgave af Digital Post,« siger kontorchef hos Digitaliseringsstyrelsen Stine Hegelund Bertelsen.

Det betyder, at der som minimum går to år, før brugerne får videresendelses-funktionen at se. Den tredje udgave af Digital Post vil nemlig tidligst blive lanceret til februar 2018, og det er endnu ikke afgjort, om funktionen kommer med her eller ej.

Ikke første gang e-Boks bliver forsinket med offentligt it-projekt

Den første forsinkelse af næste udgave af Digital Post, blev bebudet i sommeren 2015 - et halvt år efter e-Boks vandt udbuddet om at levere løsningen.

Forsinkelsen betød, at alle de nye funktioner først ville komme ud 2-4 måneder senere, selvom den nye kontrakt begynder allerede den 1. februar 2016.

For en uge siden skred projektet dog yderligere, da e-Boks annoncerede endnu en forsinkelse.

»Vi har måttet lave en benhård prioritering af de mest forretningskritiske funktionaliteter for myndighederne og virksomhederne på grund af forsinkelsen,« siger Stine Hegelund Bertelsen og fortsætter:

»Det er ikke tilfredsstillende. Vi har skærpede forventninger om, at e-Boks agerer professionelt, og at vi nu har et kontrakttillæg, som vi forventer, bliver overholdt,« siger hun.

Det er dog ikke første gang, e-Boks har nølet med at levere it-løsninger til det offentlige. I Norge blev virksomheden forsinket i flere omgange med at levere en Digital Post-løsning, der kunne leve op til nordmændenes krav til brugervenlighed.

Læs også: Dansk E-boks forsinket i Norge: Ikke god nok til nordmændene

Forsinkelserne i Norge betød, at den hurtigt lancerede konkurrent Digipost fik en langt større brugerskare end den danskudviklede løsning. I Danmark er der dog ikke konkurrence på markedet for Digital Post, eftersom Digitaliseringsstyrelsen har valgt, at der kun skal være én leverandør.

Denne leverandør har indtil videre været e-Boks. Virksomheden får dog tre millioner kroner mindre for at levere den næste Digital Post-løsning i Danmark på grund af de seneste forsinkelser, dvs. samlet syv mio. kr. Samtidig er den pris, som myndighederne betaler for at sende Digital Post, blevet ekstra nedsat. Til sidst er boden hævet således, at hvis e-Boks ikke formår at overholde de nuværende deadlines, så skal virksomheden betale 50 pct. mere end tidligere.

Ny udgave af Digital Post gør arbejdet lettere for myndighederne

Når næste udgave af Digital Post formodentlig kommer på banen i sommeren 2016, så vil den rette op på flere tidligere problemer med den offentlige besked-tjeneste.

Blandt andet har myndighederne lidt under, at Digital Post i flere tilfælde har været gammel vin på nye flasker. Når de eksempelvis skal sende breve ud, som borgerne skal svare på, har løsningen ofte været at sende en pdf ud via Digital Post. Borgeren har derefter skulle printe dokumentet ud, udfylde det, scanne det ind og returnere det enten ved at scanne det ind igen eller sende det med fysisk post.

I Digital Post 2 vil myndighederne kunne lave deres egne formularer i beskederne, så man som borger kan udfylde oplysningerne direkte i Digital Post og sende svaret tilbage med det samme. Oplysningerne vil samtidig blive direkte integreret med myndighedernes it-systemer, så medarbejderne ikke fremover skal indtaste dem manuelt.

Samtidig vil myndighederne nu også snart kunne sende den samme besked via Digital Post til flere modtagere på samme tid. Skal en besked omkring sociale ydelser eksempelvis sendes til både mor og far i familien, skal den offentlige medarbejder lave to separate beskeder i øjeblikket.

Løsningen gør også livet lettere for virksomhederne, der benytter sig af løsningen. De vil nemlig ikke længere behøve at logge ind på virk.dk for at sende Digital Post - det kan de fremover klare fra deres egne mailsystemer.

De fleste af forbedringerne kommer således myndigheder og virksomheder til gode. For borgerne er nyhederne begrænset - især efter, at videresendelses-funktionen er lagt på is.

Den største ‘nyhed’ er, at man fremover vil få et bedre overblik over, hvad der ligger indbakken: Beskeder med vedhæftede bilag og beskeder, som der skal svares på, vil nemlig blive fremhævet.

Version2 har forsøgt at få en kommentar fra den danske leverandør af Digital Post, e-Boks, uden held.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (40)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Skovlund

»Vi har måttet lave en benhård prioritering af de mest forretningskritiske funktionaliteter for myndighederne og virksomhederne på grund af forsinkelsen,« siger Stine Hegelund Bertelsen og fortsætter:

Her ser vi jo tydeligt hvordan borgerens behov ikke er interessante i prioriteringssammenhæng.

Jan Heisterberg

Det ville ligge mig uendeligt fjernt at forsvare dette niveau af åbenlys inkompetence.

Men der kan dog i prioriteringen godt være ting, som også er vigtige for borgerne.
For eksempel de nævnte "formularer", som sikkert har en stor, og reel, anvendelse.
Altså at udskrive, udfylde, og scanne ind - det er da topmålet af ineffektivitet.
At en formular så næppe udgør et maskinlæsbart inddata-medie, får så være - brugeren blev dog hjulpet.
Eller måske er det ikke en formular aligevel ? Ikke til at vide.

Og så undrer jeg mig: er systemet dårligt ? Eller har brugerne ikke forstået hvordan ?
Jeg får breve fra e.g. Et hospital som består af to sider: side 1: du har fået et brev, side 2: vil vil gerne fortælle dig at .....
Gad vist hvem som dummer sig her .....

Hvorfor ruller der ikke hoveder her ?

Erling Sjørlund

Hver gang der kommer en mail til min e-boks får jeg en mail til min rigtige mailadresse om, at der nu er ny post til mig.
Hvorfor i alverden kan jeg ikke med en simpel afkrydsning vælge at få en kopi af den pågældende .pdf fil vedhæftet?
Det vil næppe tage mere end en uges tid at implementere incl. diverse planlægningsmøder og godkendelser (programmøren skal nok bruge op til flere minutter på at løse opgaven i praksis).
100% af de mail jeg modtager er oplysninger til mig fra det offentlige eller min bank, og jeg har stadig til gode at se en mail, som jeg vil kunne svare på. Skulle det en dag ske, kan man jo forlange, at det skal ske fra e.boksen.

I samme øjeblik et dokument rammer min e-boks betragter det offentlige det som læst af mig - det er ganske enkelt min pligt. Hvorfor skal de blande sig i, hvordan jeg vil leve op til at løse den opgave?

Leif Neland

Man kan selvfølgelig sige at folk selv må bestemme om de vil hænge deres kontoudtog og hospitalsindkaldelser op i vinduet, men måske er der et offentligt ønske om ikke at dele for mange data med google, microsoft m.m., og dermed NSA etc, der trækker lidt baglæns.

Jacob Mathiasen

Er ikke til for borgerne - det er der misforståelsen ligger. Det ligger implicit i den absurde retskrænkelse, der er ved at man "juridisk" har modtaget og læst brevet når det ligger i det offentliges egen postkasse.

Systemet er heller ikke til for borgerne - derfor er eboks ikke.

Jeg har til gode at se offentlige systemer, som er indrettet efter borgernes behov, men de findes sikkert?

Dagsinstitutioner f.eks - De har ofte lukkedage, men mor og far skal på arbejde og deres åbningstider ligger ofte, som et interval indeni en normal arbejdsdag og det koster i øvrigt en formue. For borgernes skyld? - især når man ikke kan få det tilskud det offentlige giver til institutionen?

Eller læger med telefontider på 30minutter, hvor der er optaget det meste af tiden - og de nægter at besvare emails? Er det for borgernes skyld?

Eller manglende rettigheder overfor skattemyndigheder i retssager? For borgernes skyld?

Og man kunne blive ved - stort set alle aspekter af det offentlige er indrettet for at gøre det besværligt, umuligt at bruge eller slet og ret bare for skræmme borgerne væk.

Bjarne Nielsen

Opfordring til e-boks: Implementer OAuth og et simpelt API.

(Kriminalassistent af 1. grad Jensen stemme) Uha, nej da, unge mand, er De da vanvittig? Se bare hvordan det gik i Norge med Digipost! Hvis der kommer alternativer, så kan Digitaliseringsstyrelsen jo ikke længere få de upopulære ideer med gratis, men bliver nødt til at selv at betale for dem.

Og nu kan man endda forhandle sig frem til en rabat, ved at tage det ud af kontrakten, og så er bonusen sikret for både direktøren og departementschefen. Ministeren er meget begejstret!

Nej, det sker tidligst til Digital Post 3 om nogle år, om nogensinde. Så laver man en løsning, som er præcis lige så hjælpeløs og ubrugelig som NemId til hardware, og så er fiaskoen sikret. Herefter vil man i Digitaliseringsstyrelsen klappe sig selv og hinanden på skuldrene over at have set rigtigt: der er alligevel ingen som gider bruge løsningen, da den endelig kom - det er jo bare endnu en fiks ide.

Det hele er timet og tilrettelagt.

PS: ...nogen burde kalde den ansvarlige minister i samråd! Er der ikke nogen, som lige er blevet snydt så vandet drev ved finanslovsforhandlingerne?

Henrik Madsen

Står der lige at man skal kunne udfylde dokumenter online og returnere dem ?

Det kan da ikke være dokumenter hvor der f.ekstra skal skrives under og hvor det bliver et juridisk gyldigt dokument kan det ?

Mig bekendt var "vi" da blevet enige om at NemID ikke kan bruges som en digital signatur løsning da den ikke overholder selv de mest basale krav dertil ?

Forstår ikke hvordan det så kan lade sig gøre. ?

Henrik Schack

Opfordring til e-boks: Implementer OAuth og et simpelt API. Så skal der nok ske noget.


E-Boks er omkring 7-8 år bagud når det drejer sig om email sikkerhed, authenticated email ser ud til at være et fremmedord for dem. (Ingen DKIM, ingen DMARC)

Så en løsning hvor vi kan slippe for at E-Boks skal til at sende email ville da være fantastisk.
Det kunne nemt udvikle sig til et rent phishing helvede når det danske folk er blevet tilvænnet til at E-Boks sender email med vedhæftede PDF'er, og kriminelle en dag slår til.

Brian Funk

Da vi købte hus for et par år siden, var det et krav at vi skrev under på et dokument til tinglysningen med slemId. Hvis vi ikke selv havde slemId kunne vi udfylde en fuldmagt til ejendomsmægleren, som så ville bruge sin slemId på vores vegne. Så jo, det bliver brugt som officiel underskrift på gældende dokumenter.

Per Hansen

Tænk at der stadig er mennesker der stemmer på det nuværende inkompetente flertal af politikere, som jo er dem der har det næstøverste ansvar for alt offentligt rod. Mon disse vælgere indser, at det øverste ansvar ligger hos dem selv? Enhver kritik af regeringen og alle offentlige myndigheder bør i virkeligheden rettes mod ingen andre end dem, der stemte på disse politikere. Stemmer man fx for lavere skatter, ja så får man selvfølgelig også dårligere og mere inkompetent offentlig service, med mindre fokus på borgerne og i stedet mere fokus på at gøre de allerede velhavende endnu rigere. Det siger sig selv. Og ansvaret ligger ingen andre steder end hos én selv – hvis man stemte på de lave skatter altså.

Så har alle dem, der i denne tråd har kritiseret e-Boks (som i den grad er et typisk firma, der på ingen måde arbejder for befolkningens skyld men udelukkende arbejder for at yde mindst muligt og samtidig tage mest muligt fra de offentlige kasser) virkelig stemt for højere skatter og dermed mere fokus på borgerne?

Eller er der tale om det typiske hykleri, hvor man både stemmer for lavere skatter og dermed for forringelser af alt i det offentlige, og samtidig kritiserer kvaliteten af det offentlige?

Det er da muligt, at alle, der kritiserer, har stemt på Enhedslisten (som nok ville være det parti af alle der ville sørge mest for at sætte borgerne i højsædet), i hvilket fald disse kritikere er i deres gode ret til at komme med kritikken, men jeg tvivler nu på at dette virkelig er tilfældet.

Man får hvad man stemmer på, og ansvaret ligger udelukkende hos vælgerne – ikke hos hverken politikerne eller de firmaer, de hyrer.

Frithiof Jensen

Tjah. Det et godt, Dansk, princip at "downsource" Ansvaret til det lavest mulige niveau så man er helt sikker på at der aldrig sker noget (og at det kun går ud over folk som ikke "slår igen").

"Ansvaret" for elendigheden er m.a.o. Een stemme hvert 4-5 år på nogle kandidater som er præ-filtreret af partiet, det bliver vidst ikke tyndere?

Den må du vist til Herning med! De giver nok en småkage for indsatsen.

Ulrich Jørgensen

Det værste synes jeg er at se på at der gang på gang betales overpriser på elendige systemer.
Jeg kender til et ret anerkendt stykke norsk software til bestyrelser, som kan ca. Hva e-boks kan, og en masse andre ting. Der er 2-faktor login med enten sms kode eller google authenticator, alle gemmes krypteret, m.m. Hvis et dokument mailes fra systemet gøres det krypteret, osv.
Jeg vil vædde med at det har kostet en brøkdel at udvikle, og samtidigt er mere brugervenligt, er hurtigere osv.

Jeg begriber ikke hvordan en nyt featuresæt til en eksisterende løsning kan tage så lang tid at implementere...det førnævnte software/tjeneste kommer nye features og fejlrettelser hvert kvartal...

Frithiof Jensen

Jeg vil vædde med at det har kostet en brøkdel at udvikle,

Præcis!
Hvilket ikke levner råderum til de sponsor-biler og ledelses-seminarer på Maldiverne som kunderne forventer. :)

IT driver prisen på alting ned og der findes interesser som vil kæmpe hårdt (og beskidt) for at det ikke påvirker dem selv.

Ulrich Jørgensen

Det handler med andre ord ikke om at de offentlige instanser ikke har styr på softwareudvikling, og at leverandørerne lukrerer på dette og sælger dårligt udviklede løsninger til overpris, men derimod at vi bare skal hælde nok penge i leverandørernes kasser til at de leverer bedre udviklede systemer...
...gad vide hvor mange penge der skal til? ;o)

Henrik Madsen

@Per Hansen

Sikke da en gang socialistisk vrøvl.

Vi har verdens dyreste offentlige sektor, men ikke verdens bedste.

Det burde da bekræfte at der er nogen der gør det bedre og billigere end os og at det derfor naturligt nok må være muligt at spare uden at det går ud over kvaliteten.

Typisk automat reaktion at der kun er en måde at få bedre velfærd på og det er ved at kaste ENDNU flere penge i det håbløst ineffektive hul, der hedder det offentlige.

Husk også at når du taler om at gøre "de rige endnu rigere" så er det der er tale om jo reelt set at "lade folk beholde lidt flere af de penge de selv har tjent".

Hvis en mand der tjener 2 millioner og betaler den ene i skat pludseligt får lov at beholde 25.000 mere selv, så er,der ikke tale om at staten har givet ham 25.000, men at staten har valgt at tage 25.000 mindre fra ham.

Når staten beslutter at en person på overførselsindkomst skal have 500 kr. Mindre i offentlig ydelse så har staten ikke taget 500 kr. Fra vedkommende, men blot besluttet at give 500 mindre til personen.

Ergo er påstande om at staten tager fra de fattige og giver til de rige, kun valide hvis man køber kommunistiske argumenter om at alle penge tilhører staten som så fordeler dem.

Henrik Hansen

...nogen burde kalde den ansvarlige minister i samråd!

Og hvad så? Da e-Boks i 2009 vandt udbuddet om at blive Danmarks Dokumentboks var det tilfældigvis den samme finansminister som ham vi har nu, men den anden der har siddet der i mellemtiden, har jo også været "ligeglad". Som flere andre peger på, handler det om at identificere hvem "den sande kunde" er, og hvem det er, der i virkeligheden skal tilfredsstilles. Og jeg tror faktisk at regnedyrene i Finansministeriet er ganske tilfredse med løsningen.

Gordon Flemming

Henrik,

Ergo er påstande om at staten tager fra de fattige og giver til de rige, kun valide hvis man køber kommunistiske argumenter om at alle penge tilhører staten som så fordeler dem

Det handler nu engang om at forholde sig til virkeligheden, og ikke om hvordan den burde se ud.

Du bor i et socialistisk demokratur, og alle pengene tilhører staten. Der står jo "Danmarks Nationalbank" på alle betalingsmidler, og ikke "Henrik Madsen", så alt mindre end 100% skat er et provenutab for Staten. Og den virkelighed kan du ikke lave om på, medmindre du vil risikere en tur i brummen for statsfjentlig virksomhed.

Jørgen L. Sørensen

Stemmer man fx for lavere skatter, ja så får man selvfølgelig også dårligere og mere inkompetent offentlig service

Efter min mening er det ikke en selvfølge - i hvert fald ikke i starten af processen.

Jeg vil tillade mig at påstå at man altid kan udføre en opgave (lidt) mere økonomisk. Det gælder nok særligt inden for det offentlige (ikke sagt i nogen ond mening), idet private virksomheder ofte har effektiviseret i stor grad, da der sidder en/flere personer i toppen og har en direkte økonomisk interesse i færre omkostninger og dermed mere overskud. I den offentlige sektor (inkl. Folketinget) er der ikke samme kobling mellem effektivisering og penge på den personlige bankkonto.

I starten kan man nemt hente en gevinst (bedre service og/eller lavere skatter), men som processen skrider frem bliver det mere svært - det svarer lidt til vore private forsøg på at spare på f.eks. strøm, vand eller varme.

Jeg er til gengæld enig med dig I at vi burde fyre nogle (u)ansvarlige chefer - enten direkte eller ved ikke at vælge dem næste gang.

Gert Agerholm
  1. Leverandøren skal give en fast pris.
  2. Der gives INGEN efterbevillinger med mindre kunden, her det offentlige, ændrer i krav eller specifikationer.
  3. Det fulde beløb betales først når projektet er afsluttet og godkendt.
  4. Ved forsinkelser falder der dagbøder med indrer der er fra kunden, her det offentlige, er sket ændringer i specifikationer eller krav.
  5. Hvis projektet af en eller anden årsag ikke elveres skal det det fulde beløb returneres.
  6. Leverandør er forpligtet til at gøre kunde opmærksom på problemer FØR implementeringen påbegyndes.
  7. Leverandør er ikke ansvarlig for fejl i specifikationer, som ingen har kunne forudse.
  8. Specifikationer skal gennemgås og godkendes af uvildig 3. part, som hverken er del af det offentlige eller del af leverandør.
  9. Efterbevillinger i rimeligt omfang kan (ikke skal!) godkendes såfremt der opstår situationer som ingen har kunnet tage højde for.
  10. Der skal være et loft for størrelsen af de samlede efterbevillinger.
  11. Efter projekt afslutning skal hele forløbet evalueres. Leverandørens evne til at komme med "rigtige løsninger" samt hele projektets kvalitet indgår som en vigtig faktor ved fremtidig valg af leverandør.

Måske lidt meget simplificeret, men så opnår man at leverandører skal opføre sig "ordentlig" når det er det offentlige og ikke bare på forhånd regner med store efterbevillinger. Endvidere vil man reducere fejl, som på forhånd er nemme at gennemskue.

Og for at tage det på forhånd, nej, jeg er ikke venstre orienteret, nej jeg er ikke i det offentlige, og ja, jeg kender udmærket til leverandør/kunde forhold i det private, er selv del af en leverandør. Jeg synes bare at fornemme at leverandørerne ved disse store offentlige IT projekter på forhånd regner med store efterbevillinger og at de altid får det. Det er primært det man skal være sikker på ikke sker.

Det med "efter regninger" er så desværre også et fænomen inden for det private, leverandører under kalkulerer på forhånd for at få en ordre, men så kommer efter regningerne bag efter. Det er den praksis som bør hindres.

Henrik Madsen

Gordon

Det ændrer ikke på at når,jeg udfører et stykke arbejde så får JEG en erkendtlighed for det i form af nogle penge og når,"vi" har aftalt at jeg skal betale nogen af de penge til staten så overgår,de i det øjeblik fra at være mine penge til at være statens.

Det ændrer dog ikke ved at når "vi" aftaler at staten så tager lidt færre af pengene så vedbliver de blot at være mine penge.

Hvis den socialistiske tese om at f.ekstra nedsat topskat er at tage fra de fattige og give til de rige skal holde stik så skal alle de penge jeg tjener pr. Automatik tilhøre staten og jeg derfor aldrig har haft nogle penge at have rådighed over.

Hvis staten indfører den model i fuldt og helt omfang så er det fint med mig, men så er det nok ikke sikkert at jeg gider,gøre,den helt store indsats, jeg er nemlig så egoistisk at jeg primært arbejder for at JEG får noget ud af det, ikke for at skaffe penge til staten.

Bjarne Nielsen

Der gives INGEN efterbevillinger med mindre kunden, her det offentlige, ændrer i krav eller specifikationer.

Øhrm, på mig lyder din model helt præcist som beskrivelse af det nuværende morads.

Jeg har ikke oplevet nogen fastpriskontrakter værende så godt specificerede, at der ikke har været behov for ændringer undervejs (og det gælder desværre også mine private ombygningsprojekter). Og det er så der, at man leverandør kan tage lige så godt fat, som ens moral tillader en, og der, at man som kunde lige pludselig står i mudder til halsen med medansvar.

Jeg kan godt se, at du prøver at tage nogle forbehold, som skulle afhjælpe dette, men jeg kan ikke se nogen, som ikke allerede er prøvet anvendt hidtil. Og - hvis man skal dømme efter resultaterne - uden særligt meget held.

Frithiof Jensen

Du bor i et socialistisk demokratur, og alle pengene tilhører staten. Der står jo "Danmarks Nationalbank" på alle betalingsmidler,


Ak Ja, der er bare lige det at Danmarks Nationalbank er en privat virksomhed med en bestyrelse og det hele - siden 1936.

http://www.nationalbanken.dk/en/about_Danmarks_Nationalbank/Pages/defaul...

PS:
"Royal Copenhagen" ejes ikke af kongehuset ;-).

Rikke Olssen

At levere til din email er ikke en teknisk udfordring. Den teniske udfordring ligger i at vi ikke som myndighed kan levere SIKKERT og krypteret til folks yahoo, gmail osv.
Kommunikation til/fra E-boks/digital post er krypteret og sikkert og leveret ud fra et opdateret CVR -og CPR-register. Vi kan ikke sikre at emailadresser er vedligeholdt af modtagerne selv og vi kan ikke kommunikere sikkert uden certifikatløsninger o.l. til en borger. Meget af den digitale kommunikation vedrører borgeres personlige forhold om familie, økonomi, bevillinger/afslag o.l. Jeg kan ikke se hvordan vi kan videredistribuere disse oplysninger sikkert ud i cyperspace til et hav af emails - men den sikkerhed af dine data vil borgernen måske selv have ansvaret for - og er det alle der forstår hvad de siger ja til, hvis de vælger at de vil have deres breve mv. fra det offentlige på email?
Hilsen en Digitaliseringskonsulent ved "det offentlige"

Henrik Madsen

Kære Rikke

Hvori ligger den tekniske udfordring.

Mit forslag : Lav en afkrydsningsboks med teksten "Videresend mit e-boks indhold til min private e-mail adresse".

Når folk afkrydser den så får de en stor fed rød kasse der med flammeskrift siger "Hvis du får dine mails videresendt til din private e-mail adresse så skal du være klar over at så ligger de hos din mail udbyder i ukrypteret form".

Derefter er der en lille "Jeg har forstået og tager selv ansvaret" knap som man kan trykke på.

Folk kan jo også hente deres dokumenter fra e-boksen og gemme dem på sin egen harddisk (Kunne man i hvert fald da jeg stadigvæk havde adgang til e-boks før der blev NemID tvang).

Du må meget undskylde, men jeg tillader mig at antage at dit svar blot er undskyldningen for ikke at give folk den mulighed, men at der i virkeligheden er andre grunde til at i ikke gerne vil have e-mail løsningen, som i bare ikke lige kommer med fordi det ville vække vrede.

Gert Madsen

Kommunikation til/fra E-boks/digital post er krypteret og sikkert og leveret


Kryptering af e-post er en gammel disciplin, som er indbygget i de fleste post-programmer.
"sikker levering" er jo også lidt en definitionssag.
Det er jo en offentlig hemmelighed, at i hvert fald afsenderen, kan ændre i brevet efter at det er "leveret".
Afsenderen er også et menneske, der både kan fejle, og potentielt have en anløben moral.
Så det kan godt være "sikkert" set fra myndighedens side, uden at det er "sikkert" for borgeren.

Man kan også godt spekulere på, hvor langt man egentlig kan digitalisere uden det store behov for kryptering etc. ?
Selvom der er oplysninger, der gerne skal beskyttes, så gælder det næppe alle breve.
Nogen gange er det en god ide, bare at gå efter de første 80%, og droppe de sidste 20%. Så er opgaven ikke så kompliceret.

Et overskueligt eksempel, hvor man også jager 100%, er sundhedsvæsenet.
Her taler man seriøst om NemSMS, og bøder for udeblivelse etc., selvom frisører og andre, løser 90% af problemerne med en SMS til det senest opgivne tlf. nummer.

Gert Madsen

der var nogle enkelt brugerer her på siden der ikke val tilfredse med af den nuværende løsning ikke levede op til deres forståelse af en digital signatur


Sådan noget vrøvl.
Kravene for en digital signatur findes både fra EU og den danske stat. Iøvrigt baseret på en generel videnskabelig forståelse for hvad der kræves af en sådan.
Derfor er der indført noget "newspeak" om NemID, for at dølge at man har valgt en leverandør, hvis løsning pr. definition ikke er en digital signatur.

Christian Nobel

Nej det var "vi" ikke blevet enig om, der var nogle enkelt brugerer her på siden der ikke val tilfredse med af den nuværende løsning ikke levede op til deres forståelse af en digital signatur

Det ville klæde dig hvis du dels satte dig ind i hvordan en digital signatur fungerer, dels læste lovgrundlaget (kan findes på retsinformation), før du udtaler dig.

Det har intet med nogle enkelte brugere her at gøre!

Henrik Madsen

Nej det var "vi" ikke blevet enig om, der var nogle enkelt brugerer her på siden der ikke val tilfredse med af den nuværende løsning ikke levede op til deres forståelse af en digital signatur

Som flere andre har nævnt.

Definitionen på en digital signatur er ikke noget nogen her på siden har opfundet, derimod er det et sæt regler som definerer hvad der minimum skal til for at det kan kaldes en digital signatur.

Et af de mest basale krav er at du som underskriver selv har kontrol over dele af din digitale signatur.

Med Nets's system har alt det der reelt set har med din digitale "signatur/identitet" at gøre liggende på deres server og de kan derfor, i hvertfald i teorien underskrive på dine vegne.

DE påstår så at der er nogle tekniske grunde til at de aldrig ville kunne gøre det, men som jeg husker det vil de ikke afsløre nok til at nogen kan efterprøve den påstand så vi har kun deres ord, og uanset hvad så er NemID en SingleSignOn løsning, ikke en digital signatur af den ovenstående grund.

Log ind eller Opret konto for at kommentere