Kassette eller Blu-Ray: Dyrt at producere store spil til Nintendo Switch

Opdateret: Lego-spil sår tvivl om sparekneb kan presse diskpladsen på ny Nintendo-konsol.

Opdateret: Det er dyrt at udgive spil på kassetter med meget hukommelse til Nintendo-konsollen Switch. Og det kan gå ud over den sparsomme diskplads på 32 GB, skriver VentureBeat.

Hvis ejere af den nye Nintendo-konsol vil prøve spillet Lego City Undercover, vil det kræve halvdelen af den tilgængelig diskplads. På trods af, at spillet kommer på en kassette. Det fremgår i ihvertfald af etiketten til spillet.

Siden Version2 bragte denne artikel har Warner Bros imidlertid kommet med en kommentar til Eurogamer: Spillere behøver ikke at downloade indhold for at spille, lyder den korte forklaring.

Læs også: Nintendo afslører hybridkonsollen Switch

Etiketten skabte tvivl hos Switch-ejere, fordi det fremstår som om, at kun halvdelen af spillet kommer på kassetten - mens de resterende 13 GB skal hentes online og gemmes enten lokalt eller på separate SD-kort.

Det er ikke tilfældet, understreger Warner Bros altså. Det er dog stadig uklart, hvorfor boksen nævner, at det kræver en internetforbindelse og op til 13 GB hukommelse at hente spillet. Det er muligt, at en del af spillet om ikke andet kan spilles uden at hente yderligere indhold, skriver Eurogamer.

Uanset forklaringen er der ikke noget i vejen for, at hele Lego-spillet kunne være udgivet på én kassette. Men det er dyrt, forklarer analytiker for Niko Partners Daniel Ahmad.

Læs også: Solidt Super Mario-spil får succesfuld debut på mobilen: Top-downloadet i 62 lande

»Det er derfor, du aldrig vil se et Nintendo Switch-spil sælge til under 40 dollars (ca. 270 kroner) på et 32 GB kort,« forklarer han.

Et 32 GB-kort skal bruge mere af metallet, som bruges til spilkassetterne, end et 8 GB-kort skal. Det betyder at de 'store' kort er dyre - og det betyder igen, at producenter potentielt kan spare penge ved at lade spillere downloade dele af spillet.

Læs også: Nintendo lefler for nostalgien: NES-konsol i miniformat og luksus-bog formet som spil

Ifølge Eurogamer har produktionsomkostningerne gjort det generelt dyrere at købe spil til Switch sammenlignet med Xbox og PlayStation.

Ifølge mediet er det ikke kun et spørgsmål om plads, men også det simple forhold, at det er dyrere at producere en spilkassette end en Blu-Ray-disc.

Det vil ifølge VentureBeat være op til den enkelte spilproducent, om man vil æde omkostningerne og betale for 32 GB-kortet, sende prisen videre til spillerne - eller tvinge dem til at downloade ekstra indhold.

Opdateret 17:00 med kommentar fra Warner Bros.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Andreas Neumann

Ser ud til at der er tale om en fejl på æsken.

Man skal vist ikke hente 13 GB, hvis man købe spillet fysisk alligevel. Ville godt nok også være tarveligt af udgiveren.

Hele idéen med de her lynhurtige cartridges til Switch, er jo netop at man undgår latterlige game-installs. Sådan som det burde være på alle konsoller.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere