I disse uger er Sundhedsplatformen ved at blive kørt ind i Region Sjælland efter en turbulent opstart i Region Hovedstaden. Forløbet i hovedstadsregionen har dog hjulpet Region Sjælland, så en række udfordringer er blevet håndteret allerede inden, de er opstået, fortæller it-direktør Per Buchwaldt i Region Sjælland.
Alligevel har idriftsættelsen i Region Sjælland været teknisk omfattende, idet mange nye integrationer til kliniske systemer og medicoteknisk udstyr har skullet etableres på områder, hvor de kliniknære løsninger er forskellige mellem de to regioner.
»Integreringen af det nye elektroniske patientjournalsystem fra den amerikanske producent Epic med de kliniske systemer har været en stor opgave, fordi ambitionen har været at etablere dybe integrationer, så det kliniske personale ikke unødigt kastes rundt mellem en mangfoldighed af systemer. Vi har ønsket at fastholde en vision om, at det kliniske personale skal have fuld adgang til patientoplysninger, prøvesvar og billeder fra én glasplade,« fortæller Per Buchwaldt.
Som et produktionssystem
It-systemerne skal integreres på flere niveauer. Integrationen mellem de kliniske systemer har Region Sjælland selv stået for, mens regionen har været ude at købe en platform til integration af det medicotekniske udstyr, der på den ene side integrerer til Epic og på den anden til de mange typer af medicoteknisk udstyr, der findes på markedet.
»Når vi benytter et patientsystem som Epic, får vi den fordel, at der er andre leverandører, som fokuserer på denne løsning, hvorved vi kan anskaffe løsninger i stedet for selv at bygge dem. Det gode for os er, at vi ikke skal håndsy integrationen, men der er leverandører, der selv holder øje med, hvad medicoproducenterne kommer med, så vi skal nøjes med at klikke af, hvilke produkter vi står med. Så her slipper vi for en monsteropgave med at vedligeholde Sundhedsplatformen i forhold til det medicotekniske udstyr, vi har på sygehusene,« fortæller it-direktøren.
Den nye platform betyder også, at regionen ikke længere behøver være så opsat på at begrænse antallet af medicoteknisk udstyr og mindske behovet for integrationsspecialister.
Per Buchwaldt sammenligner integrationen med en produktionsvirksomhed, der opsamler data fra automationssystemet i fabrikhallen. Her er det så bare det medicotekniske udstyr, der sender data ind i Sundhedsplatformen.
Til gengæld har den dybe integration af de kliniske systemer dog samtidig øget regionens behov for virkelig dygtige specialister. Regionen har mellem 600 og 700 systemer, som skal integreres dybere og mere omfattende end tidligere.
Tidligere har regionen haft, hvad Per Buchwald kalder desktop-integration, hvor systemerne hver for sig kom frem til den enkelte læges skærm, men hvor lægen var nødt til at skifte system for at se de forskellige prøvesvar.
Dyb integration
»Det, vi gør nu, er at lave dybe integrationer, så vi suger data ind fra de forskellige systemer og præsenterer dem i en sammenhæng for lægen direkte i Sundhedsplatformen. Og dyb integration er selvfølgelig flere numre sværere end desktop-integration, så vi har et vedvarende behov for den slags kompetencer. Det er så samtidig også de kompetencer, der er stor efterspørgsel på,« siger han.
Da Sundhedsplatformen er et standardsystem, har der i forbindelse med implementeringen ikke været behov for at ansætte deciderede udviklere i regionen til denne opgave. Der har dog alligevel været et betydeligt behov for at tiltrække kompetente it-medarbejdere, der kunne forestå den omfattende integration med sygehusenes øvrige systemer.
»Det, der driver vores kompetencebehov, er konfigurering af løsningerne, integration af løsningerne og implementering af løsningerne, så kritikken af, at vi konkurrerer med det private erhvervsliv ved selv at udvikle vores systemer, er skudt ved siden af,« siger Per Buchwaldt.
Mange slags klinikere
Han sammenligner selv implementeringsopgaven med en virksomhed, der anskaffer et virksomhedssystem som for eksempel SAP eller Oracle e-Business Suite, hvor der også skal ske en betydelig tilpasning af systemet, så det passer til virksomhedens forretningsmæssige behov. Blot har Region Sjælland behov for it-folk, der også kender noget til it-systemer i sygehusvæsenet.
»Vi har et væsentligt behov for folk, der kan lave en sådan konfigurering, og de eksisterende erfaringer i jobmarkedet er nok mere forretningsorienterede. Vi har behov for folk, der ved noget om den kliniske anvendelse af vores systemer og i mindre grad stærke it-faglige kompetencer. I vores situation er det nemmere at bygge it-faglige kompetencer på en sundhedsfaglig viden end det modsatte,« siger it-direktøren og fortsætter:
»Vi har rekrutteret et par hundrede medarbejdere fra Region Hovedstadens og Region Sjællands hospitaler og sygehuse, så vi har mange forskellige slags klinikere med i projektet. Læger, sygeplejersker og lægesekretærer, som er certificeret i Epic, så de forstår løsningerne.«
Han oplyser endvidere, at der allerede er kommet private firmaer, der har sørget for at have Epic-certificerede medarbejdere i staben, så de kan tilbyde disse kompetencer, hvis regionen skulle få behov for det.
Når Sundhedsplatformen er kørt ind i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, vil it-systemet have over 55.000 brugere.
Denne artikel stammer fra et tema til avisen Ingeniøren.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
