Dansk open source-kode afløser håndsoprækning i klasselokalet

Et nyt open source-redskab giver lærere mulighed for at stille eleverne spørgsmål digitalt for at se, om de forstår undervisningen.

Når lærere skal tjekke, om eleverne har forstået undervisningen, er de ofte henvist til en stikprøve i form af et spørgsmål og forhåbentligt en skov af hænder.

Men det forsøger to DTU-studerende nu at lave om på. De er nemlig i samarbejde med studerende fra syv europæiske universiteter udviklet digital håndsoprækning i form af OpenARMS. Det skriver DTU Avisen.

OpenARMS er et it-værktøj, som giver læreren mulighed for at stille et spørgsmål og lade eleverne svare på en bærbar pc eller en smartphone.

Projektet er officielt færdigt, og de to DTU-studerende bag, Kræn Hansen og Attila Sükösd, fik topkarakterer, men der er stadig brug for forbedringer, og de håber på at gøre OpenARMS helt færdigt til efteråret.

Programmet er udgivet som open source-kode, hvilket har givet udviklerne hjælp fra en uventet kant. Nemlig de to programmørspirer Bo Thomsen og Frederik Lassen fra 9. klasse på Grøndalsvænget i København, der tidligere har været omtalt på Version2.

Læs også: Sådan blev programmering og computere ’cool’ på dansk folkeskole

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Thomas Andersen

På berkley bruger (brugte?) de en lignende metode. I stedet for at bruge smartphones fik hver elev udleveret en lille stemmeboks. Løbende i undervisningen blev der stillet multiple choice spørgsmål, så underviseren kunne se om emnet var forstået. Det fungerede ret godt.

  • 3
  • 0
#3 Kræn Hansen

udleveret en lille stemmeboks

Men hvorfor introducere endnu et stykke hardware når de studerende allerede har taget deres computere, smartphones og tablets med ind i undervisningslokalet? Hvem skal desuden vedligeholde de små stemmebokse (skifte batterier, sørge for at de forbinder sig korrekt etc.) - det er da meget nemmere at lade de studerende selv stå for at vedligeholde den hardware de bruger. Ik'?

håndholdte mini-whiteboards

Det er helt sikkert også en mulighed, men det tager en rum tid at tælle svarene på 200 whiteboards i et forelæsningslokale - and let's face it, ingeniør-studerende har generelt set ikke den kønneste håndskrift :)

  • 1
  • 0
#11 Kræn Hansen

Problemet ved en ekstern service er som jeg ser det at man bliver nødt til at finde sig i at ens leverandør kan ændre systemet som leverandøren synes behageligt, altså fjerne eller tilføje features uden nødvendigvis at inddrage kunden i processen. På en skole eller et universitet er dette et problem, hvis man ønsker at alle undervisere kan bruge systemet effektivt, til enhver tid. Hertil kan lægges at mange institutioner har et behov for at brand'e systemet med deres eget logo eller konfigurere systemet til at bruge institutionens egen single signon løsning. Det er blandt imødekommelsen af disse krav der giver OpenARMS sin berettigelse.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere