DTU's ønskeseddel: Hvor meget supercomputer kan vi få for 9 millioner?

DTU står klar til at lægge ni millioner kroner for ny supercomputer, der skal bruges til komplekse vindmølle-beregninger på universitetet. Spørgsmålet er blot, hvor langt pengene rækker rent hardwaremæssigt.

Den skal bygges af almindelig hardware. Den skal køre Linux og læssevis af open source-værktøjer. Og så skal den flytte data rundt mellem regneknuderne over det rasende hurtige Infiniband-netværk.

Cirka sådan lyder ønskesedlen fra Institut for Vindenergi på DTU, der nu søger en leverandør af en ny supercomputer til ni millioner kroner.

Den skal næste år erstatte to tidligere supercomputer-klynger, som nu tynges af alderen og derfor er på vej på pension. Den ny maskine skal især bruges til rigtig tunge beregninger på vindmøller.

»80-90 procent af tiden vil den blive brugt til beregninger inden for computational fluid dynamics,« siger sektionsleder Thomas Buhl, DTU Vindenergi, til Version2.

DTU-forskerne kommer mest til at plage maskinen med beregninger af eksempelvis vindflow omkring vindmøllernes vinger, eller simuleringer af vindmøllers opførsel i komplekse terræner som bjerge eller skove, fortæller sektionslederen.

Når maskinen resten af tiden slapper af med lidt let talgymnastik, bliver det mest med opgaver inden for feltet strukturel optimering, fortæller Thomas Buhl.

»Det handler generelt om, hvordan man kan bygge tingene smartere og billigere. Kan man for eksempel gøre vingerne eller nacellen lettere?,« siger Thomas Buhl til Version2.

Et pænt stort cluster

Supercomputeren er nu sat i udbud, og DTU forventer at prækvalificere 3-5 leverandører, før den endelige vinder vælges omkring maj næste år.

Ifølge udbudsbekendtgørelsen bliver maskinen en såkaldt Beowulf-klynge, hvilket kort fortalt betyder, at maskinen så vidt muligt bygges op af hardware direkte fra butikshylden og benytter Linux og open source-værktøjer.

Michael Rasmussen, chefkonsulent i it-afdelingen på DTU, som får ansvaret for hardwaren, kan ikke afsløre de præcise detaljer om hardwaren. Dermed er antal CPU-kerner og samlet ydelse i flops endnu ikke kendt.

»Det vil ikke være betimeligt i forhold til udbudsreglerne. Men det bliver et pænt stort cluster,« siger han til Version2.

Lige nu findes der tre supercomputer-klynger på DTU Risø, som vindenergifolkene sender beregningsopgaver af sted til.

To af de gamle tages ud af drift, når den nye supercomputer står klar.

»Det skal ses som et led i fornyelsen af hardwaren, men også som en udvidelse af kapaciteten,« forklarer Michael Rasmussen.

For vindenergifolkene har den relativt nye, fællesnordiske supercomputer-installation i Island, Gardar, umiddelbart ikke den store interesse.

Læs også: Supergrøn, supernordisk supercomputer indviet

»Nøgleordet er tilgængelighed,« siger Michael Rasmussen.

»Vores erfaring viser, at hverdagen bliver mere smidig og fleksibel, når man har supercomputeren tæt på forskerne. På den måde opstår der ikke en masse restriktioner i forhold til kø og ventetid,« siger Michael Rasmussen.

Ifølge sekretariatsleder Gitte Kudsk fra DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation), der har andel i den islandske supercomputer, giver det da også god mening at holde vindenergifolkenes krævende beregninger helt væk. De ville formentlig æde al den regnekraft, danskerne har til rådighed i Island, oplyser hun til Version2.

De enkelte compute nodes i supercomputeren forbindes med Infiniband-netværk for at sikre lynhurtig dataudveksling mellem dem. Administrationen af maskinen kommer til at ske hen over almindeligt Ethernet-netværk.

Supercomputeren bliver derudover bestykket med Linux-distributionen CentOS Linux, som er baseret på Red Hat Enterprise Linux.

Opdateret klokken 10.10 med kommentar fra DeIC.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Carsten Gehling

Nogen er kommet mig i forkøbet:

http://www.southampton.ac.uk/~sjc/raspberrypi

Og en udregning (med visse antagelser):

http://www.raspberrypi.org/phpBB3/viewtopic.php?f=9&t=4324&start=70

Hvis vi nu derefter antager 20% "overhead" ved parallel computing, så burde vi for 9 millioner kr. *) kunne købe os til ~5.600 Gflops

*) minus ~20.000 kr. til indkøb af det LEGO, som vi vil samle computeren med...

/ Carsten

  • 7
  • 0
#4 Kaj Nielsen

Hvis jeg har forstået konceptet omkring computational fluid dynamics korrekt, så vil det være optimalt at benytte sig af en GPU løsning, f.eks. kunne dette måske inspirere: http://fastra2.ua.ac.be/ 6000 Euro for 12TFLOPS - det lyder da meget billigt. hvis vi så ganger der op, så bliver 192 af denne type maskiner for 9 millioner kroner. 12TFLOPS * 192 - 10% til overhead giver ca. 2.073,6 TFLOPS. Heri er naturligvis ikke indregnet udstyr til netværk lagerplads og meget meget andet.

  • 2
  • 0
#5 Maciej Szeliga

Billige bundkort uden lyd og grafik + CPU + RAM ca.3000 kr = 3000 noder = 12000 cores ved den mængde burde man nok kunne presse prisen til max 1500 kr hvilket ville resultere i 6000 noder med 24000 cores Det ville så blive et undervisningsprojekt for førsteårsstuderende at sætte det hele sammen... man lærer som bekendt bedst ved at gøre tingene selv.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere