DSB´s salgssystem ramt af tekniske problemer
Onsdag eftermiddag opstod der tekniske problemer med salgssystemet hos DSB. Systemet er stadig ramt af problemer, og DSB har ikke noget bud på, hvornår det kan forventes, at driften igen er normal. Det skriver DR.
Problemerne omfatter orangebilletter og pladsbilletter, og derfor har DSB suspenderet det krav om pladsbillet, som de indførte for at begrænse spredning af coronavirus. Det øvrige billetsalg er ikke påvirket.
En hård uge for de Danske Statsbaner
Systemerne hos DSB har været under pres hele ugen.
Tidligere på ugen var efterspørgslen på de nye billige rejsepas ifølge Computerworld så stor, at DSB har været nødsaget til at fordoble server kapaciteten og investere i Queue-its køsystem.
Mediet kan også fortælle, at et nedbrud gjorde det helt umuligt at købe nogen former for billetter onsdag.
