DSB vil have data, der kan kortlægge rejsemønstre over hele landet

Illustration: DSB
Med mobilitetsdata fra eksempelvis teleselskaber vil DSB kortlægge rejsemønstre og bruge dem i den fremtidige planlægning af den kollektive transport. Data skal indsamles på tværs af alle transportformer og over hele Danmark.

Sommerens ugelange sporarbejde mellem Frederikssund og Valby førte andet med sig end forsinkelser for tusindvis af danskere.

DSB gennemførte nemlig samtidig et analytics-projekt, der nu ligger til grund for et landsdækkende projekt, som netop er kommet i udbud. Med udbuddet vil DSB påbegynde en landsdækkende dataindsamling om de rejsende og skabe et nyt værktøj i kampen for at få kunder til den kollektive transport.

»Det skal gøre os klogere på mobiliteten i hele Danmark, både for al kollektiv trafik og for bilister. Hvis man kender rejse-strømmene, kan man bedre opdyrke et marked – og få nogle af dem, som ikke tager tog, til at tage det i fremtiden,« siger Aske Wieth-Knudsen, der er underdirektør i DSB Kommerciel.

Pilotprojekt med teleselskab

Når man skal lave omfattende sporarbejde, plejer man at indsætte togbusser mellem de berørte stationer for at kompensere for manglende tog.

Det ender altid med langsommere transport og forsinkelse. En logisk løsning, da DSB kun har data for transport mellem stationer.

Men folk rejser ikke fra station til station, fordi stationerne i sig selv er et besøg værd. Så det er ikke den bedste løsning.

»Vores data har hidtil kun har sagt noget om kundernes færden fra station til station, men siger intet om, hvor de store arbejdspladser ligger, om hvilken bus man stiger på, eller hvilket transportbehov kunden efterfølgende har – alt det har vi egentlig bare gættet os til,« siger Aske Wieth-Knudsen.

Så i sommeren 2018 forsøgte man sig med indsamling af mobilitetsdata fra et teleselskab. Med dette pilotprojekt kunne man se et langt større geografisk område og folks faktiske destinationer.

Aggregeret, anonymiseret data

DSB skal kun modtage datastrømme i form af store aggregerede datasæt. Ifølge Aske Wieth-Knudsen har det været en vigtig del af udbuddet, at DSB ikke selv skal sidde og sortere i data og udluge persondata.

»Vi vil absolut ikke have personhenførbar data, og den skal ikke deles ned på enkelte kunder. Vi vil kun have anonymiseret og aggregeret data om rejsemønstre fra flest mulige kunder, som vi så derefter kan bruge til at forbedre vores ydelse med,« siger han.

Samtidig har man ikke behov for specielt præcis data eller data i realtid. Det drejer sig kun om så store passagermængder, at man eksempelvis kan omlægge en busrute.

»Den her data giver ikke et særlig nøjagtigt billede. Man kan ikke sige, om der sidder 32 mennesker i en bus, og det er vi også ligeglade med – vi skal bare kunne se, hvor mange busser vi skal bruge,« siger han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Eriksen

Min første tanke her er: Hvornår bliver der sat en stopper for teleselskabernes tracking og videresalg af deres kunders færden? Det skriger jo til himlen at det ikke er nødvendigt for at levere en service til kunden (her: telefonens bruger) at vide hvilken rute man tager fra A til B - uanset at DSB så godt nok siger de kun vil have aggregerede data - for data skal jo stadig samles op, og telefonerne spores igennem udbydernes net.

Uanset at teleselskaberne påstår at man anonymiserer direkte i cellerne, så er det jo påvist flere gange herinde at det er løgn og latin - hvis der reelt var anonymiseret ville de ikke have de data at sælge - ligesom med det de har gjort til turistorganisationen i Østjylland

Bjarne Nielsen

Nej, for de vil følge dig hele vejen hjemmefra, forbi børnehaven og videre på arbejde, for igen at følge dig hjem igen, mens du slår et smut forbi Pusherstreet inden du handler ind i Netto og kører ud til ex-kæresten.

Det gør det de meget bedre kan se, hvor de skal indsætte busser fra og til, når der falder en køreledning ned ... eller noget.

Jan Juel Nielsen

et godt eksempel på, hvordan man kunne få gavn af alt det data vi skaber.
Men tilliden til at disse data bliver behandlet med respekt for individets integritet og ikke anvendt til totalovervågning af borgeren, er fuldstændig pulveriseret.

Personligt har jeg trukket sim-kortet og bortforæret min mobil. Nok er nok

Albert Jensen

DSB, er det ikke dem Ole Birk Olesen - sekunderet af direktionen - nu sigter målrettet mod at slagte. Arbejdsforholdene for de ansatte skal gøres endnu værre. De var ikke gode i forvejen. De ansatte nedlægger arbejdet og de sidste kunder forsvinder. Suk.
Kollektiv trafik er jo også i strid modsætning til Liberal Alliances totale individualisme. Stakkels Danmark. Vi har fortjent bedre.

Peter Tagesen

DSB er stadig et af de allermest præcise selskaber i verden og det tredjemest præcise i Europa. Men der er ikke ansat nok lokoførere til den mere og mere ekstreme køreplan. Ansøgere skal igennem en 6 timer lang test, som et klart flertal dumper med et brag. På mit testhold var der 4, som bestod ud af 20. Og så var der endda lempet en smule da der ellers ikke var nok til et nyt hold lokoførerelever.
Springere, politiundersøgelser på stationer, køer, der krydser skinner og andre situationer kan man ikke gardere sig imod. Og går et enkelt tog i stykker midt på en linje, kan de andre tog ikke bare snige sig uden om uden at berøre den modkørende trafik. Jeg har engang fået oplyst hvor mange ture rundt om jorden et enkelt s-tog kører inden det oplever et totalnedbrud, men husker ikke tallet. Men siger jeg en håndfuld, er jeg ikke helt forkert på den. Derudover bliver tog pillet ud og tjekket af håndværkere blot ved den mindste fejl indenfor A- og B-kategorien. Det er efter devisen Better safe than sorry, da 20-25 døde bare virker så ærgerligt hvis det kunne have været undgået. Og så er det forresten også stinkende dyrt. Spørg bare luftfartsbranchen. 1 flystyrt er rasende dyrt. 2 flystyrt lukker typisk butikken.

Iøvrigt. BaneDanmark står for langt de fleste forsinkelser. Det er dem, der har ansvaret for skinnerne. Men ligesom DSB, er BaneDK blevet økonomisk rundbarberet af skiftende regeringer i en så alvorlig grad, at tingene dårligt hænger sammen og vedligeholdelsen af skinnerne halter over det hele.

Bjarne Nielsen

Tjo. DSB vil dække sig ind under, at de kun arbejder på aggregerede og dermed anonymiserede data. Det kan selvfølgelig komme an på en prøve.

Men det kunne være interessant at få undersøgt, om disse angiveligt aggregrede og anonymiserede data er opstået på en lovlig og ordentlig måde. Og hvis DSB vidste eller burde vide at data er opstået på ureel vis, så bliver de efter min mening nødt til at erkende deres medansvar. Og nej, det er netop ikke nok at forholde sig passivt og dermed holde sig i uvidenhed.

For iom. at de efterspørger sådanne data, så skaber de også et marked for det. Hæleri er lige så slemt som stjæleri.

Nu opremser DSB en række ædle formål, men lur mig om ikke de også vil bruge den nye indsigt til at vurdere, hvor de netop ikke behøver gøre noget ekstra, fordi at deres passagerer ikke har noget reelt alternativ? Og til at vurdere præcist hvor langt de kan trække den, førend en betydende mængde siver og finder permanente alternativer?

Hans Nielsen

Nu er det ikke kun DSB som synes de ikke har data, eller informationer nok om os alle sammen.

GLS og Postnord vil også have telefon nummer så de kan levere den "bedste service".
Men udover at de også misbruger mail, og beder om at blive anbefalet på trustpilot, som kun er en platform for at give dummebøder til virksomheder. Så de kan drukne deres mange fejl i "fine" anmeldelser.

Så svare denne indgriben og snagen fra 3part, som slet ikke har haft noget med købet at gøre. Til at en fiskeren fra tyberøn havn, banker på og invitere sig selv ind til Julefrokosten 1 juledag, da han lige vil høre om man synes hans sild på glas er godt nok Eller til at en syersken fra Bangladesh banker på, og gerne vil se hvordan underbukserne som man har fået til jul, om de sidder godt nok

De 2 sidstnævnte er mere velkommen, end både GLS, Postnord og DSB.

Et af svaret på denne indgribben og utiladeligt misbrug af privat oplsysniger, fordi de kan. Det er at bruge GDPR, og hvert gang de har fået udlevert et telefon nummer eller andet oplysning, så de kan komme til at levere en pakke.
Så må man bede dem om at oplyse alt hvad de har af oplysninger på en, samtidigt med at beder om at få alt slettet. Man skal også hørre om hvordan de evt, har sikkert sig at data er slettet fra evt 3 part, hvis de ikke, og alle deres samarbejdspartner måske ikke har fuldt styr på dette, så kan en henvendelse til datatilsynes jo komme på tale. Det behøves jo ikke kun at være i Danmark, det Svenske, Belgiske eller Tyske datatilsyn kan jo komme også komme på tale, alt efter hvor man får sin pakke fra.

Log ind eller Opret konto for at kommentere