DSB ramt af omfattende nedbrud

26. april 2017 kl. 16:2531
Samtlige DSB digitale tjenester og automater er i øjeblikket nede. Der foreligger ingen oplysninger om, hvornår de vil være oppe igen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

DSB's hjemmeside, app og billetautomater er i øjeblikket nede.

DSB's pressevagt oplyser, at fejlen ligger hos leverandøren, men ønsker ikke at udtale sig yderligere.

Derudover oplyser DSB til Ritzau, at der stadig vil blive kontrolleret billetter i togene, men at der vil blive udvist "konduite". Altså, får du en bøde, kan du måske få pengene tilbage.

Der vil komme en udmelding, så snart fejlen er blevet fundet, og der er lavet en prognose af, hvor længe systemerne vil være nede.

31 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
31
27. april 2017 kl. 12:02

Du elsker jo papkort.

Jeg har ikke noget følelsesmæssigt forhold til papkort, men jeg ser da i udlandet hvor fantastisk effektivt de fungerer, helt lavpraktisk, samtidig med man har ro i maven, fordi man har beviselig styr på sin rejsehjemmel.

30
27. april 2017 kl. 12:00

Og en uforbeholden undskyldning var også på sin plads fremfor at skyde skylden på den underleverandør, man har valgt.

Selvfølgelig skal DSB informere (men information er jo ikke just DSB stærke side i al almindelighed), og især undskylde, men en reel og dybgående forklaring på hvad der er sket bør også komme.

Og så bør DSB (og andre offentlige instanser) se meget kritisk på om hvorvidt det er formålstjenligt at have så dybt uprofessionelle underleverandører - vi taler immervæk om en meget alvorlig lammelse i mange timer.

29
27. april 2017 kl. 11:33

Oh, hvilken arrogance DSB udviser overfor de tusinder af kunder, der har været i klemme, når man dagen efter nedbrudet, ikke nævner det med et ord på sin hjemmeside.

Fx hvordan man skal forholde sig, hvis man uretmæssigt har fået en kontrol-afgift. Og en uforbeholden undskyldning var også på sin plads fremfor at skyde skylden på den underleverandør, man har valgt.

27
27. april 2017 kl. 10:41

Rejsekortet fungerede som normalt.

Ja, men det drives heller ikke af DSB/Nitten.

Som jeg skrev tidligere, men åbenbart skal skære ud i pap for dig, så var det (ud over dit elskede profileringskort) åbenbart alt andet i DSB regi der røg ned - og det er det der er utilgiveligt, da der skal være adskillelse mellem almindelige informationssystemer, billetsalg, og især intern kommunikation, mv!

25
27. april 2017 kl. 10:31

Og værst: Der burde ligge beskrevne nødplaner for netop sådan et scenarie: Hvem der skal informeres og hvordan man skal forholde sig.

Beredskab er simpelthen ikke en del af DBS's vokabularium.

Tag eksempelvis de hyppige gange hvor der af den ene eller anden grund skal indsættes togbusser - DSB kan af en eller anden uransaglig grund godt finde ud af at rekvirere nogle busser, men de kan på ingen måde finde ud af at informere passagererne.

Så passagererne hønser forvirret rundt og aner ikke hvorfra bussen går, osv, og sjældent er der en medarbejder som kan guide folk i den rigtige retning mv.

Meget har dette kunne helt lavpraktisk klares ved at DSB på alle stationer havde nogle sandwichskilte klar, som så kunne stilles ud når nødvendigt, og som stort set kunne være forhåndsudfyldte, og evt med en lomme til en håndskreven guide - men i stedet for at lave noget så enkelt, så mener DSB det er meget bedre slet ikke at kommunikere.

Og hver gang et tog bryder sammen, så er det en overraskelse for DSB.

22
27. april 2017 kl. 10:08

Hvad er der egentligt i vejen for, at chaufførerne kunne være koblet op på en fælles kommunikationscentral vedr. den slags, selv om driften i øvrigt går gennem forskellige selskaber?

DSB har åbenbart valgt at lægge alle æg i en kurv, så det hele kunne fejle over hele linien.

Det udstiller jo med al tydelighed at både DSB og Nitten er hamrende uprofessionelle, når de ikke er i stand til at sørge for at lige præcis denne situation aldrig må ske!

Jeg håber at denne sag ikke lige får lov til at gå i glemmebogen, for det er jo garanteret ikke det eneste sted et nedbrud kan have langt større konsekvenser end aktørerne umiddelbart tror.

Især håber jeg at det offentlige ser deres kontrakter med Nitten godt igennem for at se om der overhovedet er taget nogen forholdsregler fsva. nedbrud.

Og har nedbruddet i øvrigt betydet, at andre services Nitten drifter, men som ikke er helt så kendte i befolkningen, i al stilhed også har være nede?

Dette er et oplagt sted for brug af PHK's IT-haverikommission.

20
27. april 2017 kl. 10:01

Hvad er der egentligt i vejen for, at chaufførerne kunne være koblet op på en fælles kommunikationscentral vedr. den slags, selv om driften i øvrigt går gennem forskellige selskaber?

Ret skal være ret: Til de mere akutte ting, så har trafikselskabet også mulighed for at lave fælleskald, der rammer samtlige chauffører på tværs af operatører.

19
27. april 2017 kl. 09:48

Chaufførerne er desværre tit og ofte absolut sidste led i en relativt lang kæde af trafikselskaber og operatører, og derfor er vi også som regel også de sidste der får noget at vide.

Det er jo foruroligende - der kunne jo opstå mere alvorlige akutte hændelser end problemer med billetapps og apparatur. Ikke rart at tænke på, hvis kommunikationsvejene til chaufførerne ikke er pålidelige og hurtige. Det burde vel trække ned ift. den evindelige privatiseringstrang.

Hvad er der egentligt i vejen for, at chaufførerne kunne være koblet op på en fælles kommunikationscentral vedr. den slags, selv om driften i øvrigt går gennem forskellige selskaber?

18
27. april 2017 kl. 09:42

Men hvordan kan de overhovedet komme i tanke om ikke straks at orientere alt personale? De har jo radio kommunikation til busserne.

Chaufførerne er desværre tit og ofte absolut sidste led i en relativt lang kæde af trafikselskaber og operatører, og derfor er vi også som regel også de sidste der får noget at vide.

16
27. april 2017 kl. 09:09

de 2 ting er ikke relateret.

12
26. april 2017 kl. 22:12

"Drunken Bear4711" har pisset på en server.

Nå, var det ikke russerne? Det må være en fejl.

Jeg får jævnligt billetautomater til at gå ned bare ved at ville købe en billet.

11
26. april 2017 kl. 22:10

Jeg har netop haft problemet i Metroen, hvor jeg ikke kunne købe billet via mit klippekort i app'en. Metros kundeservice havde kun dette svar: Det er ikke vores app! Fik at vide, at der var andre muligheder for at købe billet, men det betød så, at jeg måtte købe i billetautomaten til en merpris af 50%.

Præcis det samme sagde den kontollør jeg mødte i metroen. Heldigvis havde jeg også opgivet min app efter 10 min og genstart af telefonen etc. og købt en billet til 36 kr i stedet for 22,50.

10
26. april 2017 kl. 21:12

Det kunne være interessant at høre, om fejlen skyldes en større reaktor nedsmeltning hos IT leverandøren og hvorfor failover fejlede. Det kunne være fejl som:

  1. Netværksfejl hos IT leverandør ISP
  2. Fejl på failover af redundant fiber.
  3. Køling eller strøm afbrydelse i datacenteret.

Har andre virksomheder så også været berørt af dette nedbrud (Vestas, Arla, Lundbeck, Pandora mfl.)

9
26. april 2017 kl. 20:56

Alvorligt problem - ja! Men er den relevant?

Fejlmeldt 26-04-2017 07:57

Omkring 12:00 havde DSB svjv. ingen problemer.

8
26. april 2017 kl. 20:55

Ja der kan man virkelig tale om at have trukket nitten!

5
26. april 2017 kl. 19:41

Samme oplevelse i bussen. Chaufføren havde end ikke hørt der skulle være problemer. Han var usikker på hvordan han skulle forholde sig, da han ikke havde oplevet det før. Helt unormalt havde jeg heldigvis kontanter, så det nemmeste var bare at købe en billet. Så deres nedbrud kostede mig "kun" 9 kroner ekstra.

Men hvordan kan de overhovedet komme i tanke om ikke straks at orientere alt personale? De har jo radio kommunikation til busserne.

Og værst: Der burde ligge beskrevne nødplaner for netop sådan et scenarie: Hvem der skal informeres og hvordan man skal forholde sig.

Hvad jeg læser andre steder, så er deres tanke at man bare tager imod en kontrolafgift og så "bare lige" får den refunderet igen hvis man ikke har mulighed for at købe kontantbillet.

Et system der sikrer netto profit i tilfælde af nedbrud. Det er da ret smart.

I den offentlige transport står det som vanligt bøjet i neon, at det ikke er os kreaturer, der er de faktiske kunder i butikken.

4
26. april 2017 kl. 18:26

En hjemmeside kan gå ned, en billetautomat kan gå i udu, et kommunikationssystem kan gå ned, en app kan fejle, etc.

Men at det hele går i dørken på en og samme gang er imo utilgiveligt, og udtryk for eksorbitant dilettanteri, det må simpelthen ikke kunne ske.

Men selvfølgelig, for et firma der sætter en ære i ikke at servicere deres såkaldte kunder kan det vel ikke undre - tænk hvis man ikke havde være så forhippet på at slå de lavpraktisk papkort ihjel, så havde man ikke generet nær så mange kunder.

3
26. april 2017 kl. 17:58

Det er ikke vores app!

Så kan det undre at man i indførslen af Takst Sjælland (og tilhørende udfasning af div. pap) i samlet flok reklamemæssigt slog på "de nye digitale muligheder". Så når alle juhu-ordene skal fyres af, og fungerende ydelser skrottes, så handler man samlet - når tingene falder sammen om ørene på dem, så fralægger man sig ethvert ansvar.

2
26. april 2017 kl. 17:07

Jeg har netop haft problemet i Metroen, hvor jeg ikke kunne købe billet via mit klippekort i app'en. Metros kundeservice havde kun dette svar: Det er ikke vores app! Fik at vide, at der var andre muligheder for at købe billet, men det betød så, at jeg måtte købe i billetautomaten til en merpris af 50%.

1
26. april 2017 kl. 16:45

DSB har problemer med at kontakte togkontrollørerne udtaler de på andre medier.

Betyder det så også at de ikke kan kontakte lokomotivførerne som kan gi' beskeden videre over togenes interne højttalersystemer?

Nu er det så blevet passagerernes problem ... hvis du ikke har billet og får en bøde mens systemet er nede så skal du selv henvende dig og så vil man udvise konduite....

Det er for langt ude!!

Når man skaber den slags postyr for kunderne, så er det mindste man kan gøre at annullere ALLE bøder udstedt efter tidspunktet hvor systemerne gik ned ... og så gi is, kaffe og rundstykker i togene næste morgen...