DSB erkender app-problem: Ny DSB Billet-app på vej

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Store problemer med DSB Billet-app får transportselskabet til at opdatere deres lille program. Opdateringen skulle gerne være i App Store og Google Play inden for få uger.

Som Version2 tidligere har kunnet fortælle, har DSB’s Billet-app til iPhone og Android haft adskillige problemer, med dårlig serverforbindelse, manglende billetter og et generelt ustabilt system.

Læs også: Så er den gal med DSB Billet-app – igen

Problemerne får nu DSB til at opdatere deres app, og udviklingsarbejdet er allerede i fuld gang.

»Den nye version skulle gerne blive godkendt af os i denne uge, og derefter skal den til godkendelse hos Apple. Sidste led kan dog tage lidt tid,« siger kommunikationskonsulent hos DSB Helene Gram Rabell til Version2.

Utilfredse brugere

Både en gennemgang af debatindlæg fra læserne på Version2 og af anmeldelser af DSB Billet i App Store viser, at app’en ikke får den bedste medfart af de kunder, som køber deres billetter ved hjælp af det lille, mobile program. Som et af de største problemer nævnes netop problemet med at få billetten på kundernes smartphones, hvorefter flere har været nødsaget til at finde den nærmeste kiosk eller 7Eleven for at købe en billet af papir.

Desuden nævnes tilfælde af nedbrud hos DSB IT, KMD, som driver leverandørens betalingssystemer, og NETS/Teller, som står for indløsningen af betalingstransaktioner. Også serverfejl har været et gentagende problem hos DSB IT, men hos transportselskabet understreger de dog, at et servernedbrud naturligvis ikke skal koste kunderne dobbelt.

»Vi selvfølgelig rigtig kede af, at det her påvirker vores kunder Og de kunder, der på grund af serverfejl har fået lavet dobbeltkøb, får selvfølgelig refunderet købet,« siger Helene Gram Rabell til Version2.

Officiel erkendelse

App'en har problemer, erkender DSB også på mere officiel vis. Således blev der i juni måned sendt en redegørelse fra DSB til Transportministeriet, en skrivelse, som Version2 tidligere har fremlagt. Men på grund af kritik fra DSB, måtte redegørelsen fjernes fra Version2' hjemmeside.

DSB har tidligere henvist til, at omkring 10.000 rejsende dagligt trykker "gennemfør køb" på billet-app’en, men at der kun kommer mellem fem og ti negative henvendelser om dagen. Disse tal har Version2 dog ikke kunnet dobbelttjekke.

Version2 hører gerne fra læserne omkring problemer og den kommende opdatering.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Per Erik Rønne

der er problemer med. Jeg har i hvert fald problemer med Movias tilsvarende applikation, der forleden dag efter et kvarters venten gav mig en 8 zoners billet (hvad der var tilbage på det virtuelle klippekort), i stedet for de 2 zoner, jeg skulle bruge.

Da jeg bagefter ringede til Movia fik jeg dog klippene refunderet ...

Lars Woetmann Pedersen

jeg håber da at der også kommer en opdatering til Mobilbilletter, jeg har været ude for at de både trak pengene for et klippekort via mobil regningen og via mit dankort :(
da jeg kontaktede dem viste det sig at det var en kendt fejl, som de åbentbart ikke kunne finde ud af at løse :(

Log ind eller Opret konto for at kommentere