DSB atter ramt af omfattende nedbrud: Vi har et netværksproblem

DSB's billetsystemer er nede som følge af et 'netværksproblem'.

Opdateret, se nederst
DSB's billetsystem er ramt af et omfattende nedbrud i billetsystemerne. Det vil sige, at der er problemer med køb af billetter i DSB's netbutik, DSB's app, DOT-appen, billetautomater, DSB Salg & Service og DSB 7-Eleven.

Underdirektør i DSB Aske Wieth-Knudsen oplyser til TV 2, at der er tale om »et netværksproblem i vores it-system«.

I et forsøg på at komme årsagen til nedbruddet nærmere har Version2 har været i kontakt med DSB's pressevagt, som på nuværende tidspunkt ikke kan oplyse andet, end at problemet opstod omkring klokken 6 i morges, og det er uvist, hvornår systemerne fungerer efter hensigten igen.

Af DSB's hjemmeside fremgår det:

Læs også: DSB-nedbrud: NNIT var midt i oppetids-certificering, da fejl sendte datacenteret i sort

»Oplever du, at du ikke kan købe billet, kan du stige om bord på toget alligevel og kontakte togpersonalet. Du kan benytte rejsekort til rejser med DSB-tog.«

DSB var også ramt af et omfattende nedbrud tilbage i april måned. Dengang var det en fejl i en demonstration i forbindelse med en certificeringsproces hos DSB's driftsleverandør, NNIT, der var årsagen.

Version2 forsøger at komme årsagen til det nuværende nedbrud nærmere. Vi vender tilbage, såfremt der er nyt at fortælle desangående.

Opdatering
DSB's systemer skulle være oppe igen klokken 10. Hos virksomheden forventer man at komme en forklaring på nedbruddet nærmere i løbet af næste uge.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christoffer Kaspersen

Det er DSB i en nøddeskal, det her.. Problemer, problemer, problemer, og så sågar til en hulens masse penge.

Jeg forstår ikke hvorfor togdrift er så "vigtigt" for så mange meningsdannere. Kollektiv bustraffik er markant mere fleksibelt end jernbanedrift. Er der vejarbejde, kan man finde en ny rute.

Måske man skulle lære lidt af Uber/Gomore og fokusere på nogle (eventuelle) tilskud til samkørsel? Hiv gutterne bag autotilbud.dk, eller gomore.dk, eller sæt skidtet i udbud hos den "generelle" iværksætter og vi kunne måske få et helt nyt transportnetværk?

Og nej, letbanen tæller ikke som "nyt" transportnetværk, i min optik...
Som pendler er jeg virkelig frustreret over DSB...

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere