DSB åbner for gratis 4G-internet på de fleste tog

Fra i dag tænder DSB for gratis adgang til nettet for alle sine passagerer og kan samtidig også annoncere en hastighedsopgradering fra 3G til 4G.

I dag ruller store dele af DSB’s tog ud på skinnerne med en opgraderet internetforbindelse om bord. Alle togene af typerne IC3, IC4 og IR4 har fået installeret 4G-kapacitet om bord, som stilles gratis til rådighed for kunderne, skriver togoperatøren i en pressemeddelelse.

»Vi er glade for at kunne tilbyde vores kunder en bedre løsning, der dækker væsentligt mere af landet. Vi ved fra kundeundersøgelser, at det er et højt ønske, som vi nu kan tilbyde langt flere af vores kunder,« udtaler Susanne Mørch Koch, der er direktør for DSB Kommerciel, i pressemeddelelsen.

Læs også: Hurtigt tog-internet ligger langt nede ad sporet

Samtidig maner DSB dog til besindighed over for kunderne og opfordrer dem til at klare tunge downloads hjemmefra, da kapaciteten i nettet endnu ikke er til, at alle ombordværende kan streame film i HD.

»Ved at dele forbindelsen på denne måde, så er der større chance for, at alle kan få forbindelse på rejsen, så de eksempelvis kan svare på mail og surfe på nettet. Især på de fyldte myldretidstog er der brug for at deles om nettet, så flest muligt får glæde af det,« lyder det fra Susanne Mørch Koch.

Læs også: DSB og teleindustrien uenige om teknologi til god mobil tog-dækning

Af meddelelsen fremgår det, at internetopkobling i togene fremover vil foregå med et ‘et enkelt klik’, hvorefter man bliver vist ind på DSB’s hjemmeside og derfra er online. DSB understreger samtidig, at det ikke kan garantere et signal på alle strækninger, men at der fortsat arbejdes med udbyderne om at forøge kapaciteten og dækningen.

Læs også: Storbritannien bruger 50 millioner pund på internet i tog

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Hansen

Fra i dag tænder DSB for gratis adgang til nettet for alle dets passagerer og kan samtidig også annoncere en hastighedsopgradering fra 3- til 4G. Af Martin Bernth Mandag, 15. juni 2015 - 15:02

I dag ruller store dele af DSB’s tog ud på skinnerne med en opgraderet internetforbindelse om bord. Alle togene af typerne IC3, IC4 og IR4 har fået installeret 4G-kapacitet om bord, som stilles gratis til rådighed for kunderne, skriver togoperatøren i en pressemeddelelse.

Hvor i pressemeddelelsen fremgår det at det er fra i dag (15-06-2015)? Der står ganske rigtigt "Fra i dag" i pressemeddelelsen, men den er dateret 09-06-2015, så det er vel nærmere fra i tirsdags i sidste uge? V2 har bare først skrevet om det i dag, fordi jeg sendte et tip til redaktionen tidligere i dag, da jeg tilfældigt stødte på pressemeddelelsen.

  • 3
  • 0
#2 Erik Trolle

Tænk jeg læser et indlæg, der ikke har gjort mig en skid klogere, jeg har fået en masse perifer oplysninger der overhovedet ikke fortæller mig hvordan tingene virker. Er det alle operatører man roamer med eller hvordan foregår det. Eller skal man skifte til et DSB simkort.

Det værste ved IT og tele artikler er at man aldrig får noget nøjagtigt at vide. Hvordan virker det, kan jeg få det på mine enheder o.s.v. Man får bare en gang overfladisk snik/snak.

  • 1
  • 0
#4 Ulrik Nielsen

Ja, det er WiFi. I toget søger jeg efter WiFi og har der fundet en TDC-adgang, klikker jeg på den, kommer jeg ind på en DSB-hjemmeside, hvor jeg bydes velkommen og der klikker jeg så på det store felt i øverste venstre hjørne og så er jeg på. Jeg har ikke haft problemer med at koble på.

En ting, der mangler ved dette er projekt er, at vi også får WiFi i dobbeltdækkerne. Her er der i forvejen så dårlig forbindelse (med TCD) med et almindeligt modem, at jeg stort set har opgivet at arbejde online. Jeg håber, at DSB også installerer WIFi i disse tog til stor gavn for pendlere på bla. Sydsjælland.

  • 1
  • 0
#6 Peter Hansen

S-tog har dog WiFi, men er ikke nævnt i denne sammenhæng, så jeg går ikke ud fra at de er opgraderet til 4G.

Sådan logger du på det fri internet i IC3, IC4 og IR4 http://www.dsb.dk/find-produkter-og-services/fri-adgang-til-internet-i-t...

Sådan kommer du på nettet i S-toget http://www.dsb.dk/find-produkter-og-services/fri-adgang-til-internet-i-t...

Arriva mitWiFi http://www.mitarriva.dk/arrivas-togsaet/mitwifi

  • 0
  • 0
#7 Erik Trolle

Jeg gætter på, at det er forbindelsen mellem toget og omverdenen, der nu er 4G. Det er fortsat wifi, som passagererne kobler op til.

Ja det regnede jeg også med, men hvorfor fortæller man det ikke, og hvis det er wifi, hvilke muligheder er der så 2.4Ghz eller 5Ghz. Hvorfor skal man gøre det til en gætte leg?

Forøvrigt tak for de mange oplysninger i debatten som burde enormt let at lave i pressemeddelelsen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere