DRM-fejl i Chrome gør det muligt at stjæle indhold fra streaming-tjenester

En svaghed i Chrome åbner for kopiering af film og serier fra Netflix og andre streaming-sites.

En nyopdaget svaghed i Googles Chrome-browser skal gøre det enkelt at stjæle ellers DRM-beskyttede film og tv-serier på Netflix, Amazon Video og andre streaming tjenester.

Det skriver Digi.no.

Læs også: DRM-tiltag har gjort det lettere at piratkopiere Oculus Rift-spil

Sikkerhedsforskere ved Be-Gurion University i Israel og Telekom Innovation Laboatories i Tyskland har fundet en fejl i den måde, som browseren håndterer streamingsvideo, der burde være beskyttet af DRM- og krypteringsteknologien Widevine.

Widevine er også ejet af Google.

Læs også: Chrome OS får bedre styr på hukommelsen

Forskerholdet samarbejder nu med Google om at lukke hullet, og vil derfor ikke udpensle, hvad svagheden præcist består i. Men i demo-videoen- i slutningen af artiklen - kan man se, hvordan forskerholdet lagrer videoen lokalt efter den er blevet dekrypteret i browseren.

Forskerholdet har på linje med Google egen politik for sikkerhedhuller nu givet søgegiganten 90 dage til at udbedre svagheden, før den bliver offentliggjort.

Læs også: Google klar til at skubbe Flash helt ud i kulden

Svagheden ikke begrænset til Chrome, men påvirker alle browsere, der er lavet med Chromium, der er open source-koden bag Chrome, fortæller en talsperson for it-giganten til Wired.

Hvis Google lapper sårbarheden i Chrome, kan udviklere stadig lave en Chromium-baseret browser, der kan bruges til at stjæle streaming-indhold, der afspilles direkte i browseren med HTML5.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere