DR klar med ny streaming-tjeneste og apps til smartphones og tablets

Danmarks Radio har nu relanceret både webplatformen for streaming af tv og suppleret den med nye apps til både smartphones og tablets.

Danmarks Radio har nu givet streaming-tjenesten en ansigtsløftning med en ny platform, som netop er gået i luften. Det giver mulighed for nye funktioner i visse af de programmer, som kan streames fra DR, oplyser DR ifølge en pressemeddelelse.

Derudover har DR også lanceret nye apps til streaming til de tre mest udbredte smartphone-platforme: Android, iOS og Windows Phone. Tilsvarende er der også tablet-apps til Android, iOS og Windows 8 og Windows 8.1.

Læs også: Efter bøvl i årevis: Nu virker DR-streaming

DR har tidligere kæmpet med problemer med streamingen fra DR's websted, som dog er blevet løst ved at indgå en aftale med indholdsdistributøren Akamai. Samtidig ændrede DR ved selve afspilleren, så det var muligt løbende at tilpasse kvaliteten under afspilningen, hvis internetforbindelsen havde svært ved at følge med.

Læs også: Sådan er DR's streaming-tv blevet forbedret

Ud over apps til de mobile platforme har DR også lanceret en DR TV smart-tv-app, som kan bruges på smart-tv-apparater, der understøtter HbbTv-standarden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (31)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Jarnis Bertelsen

Vel samme sted som app'en til Blackberry, Sailfish, Ubuntu Phone og Firefox OS. OK, de har så endnu mindre markedsandel end WP7/8, men hvor ligger grænsen for hvad DR skal bruge licenskroner på at udvikle?

Kan disse evt benytte web versionen (i nuværende eller fremtidig udgave)? Eller kunne man stille et åbent api til rådighed, og lade enthusiaster på de forskellige platforme selv bygge apps? Det kunne også give mulighed for apps til diverse smart-tv platforme.

  • 11
  • 4
#8 Deleted User

Glem nu alt det der uvigtige med om den er kompatibel med ditten og datten.

Det mest interessante spørgsmål må være :

Har de lavet app'en så man skal logge ind med sit licensnummer og en kode, så det bliver muligt for danskere at eje en smartphone uden, automatisk at være licenspligtig. ?

TV2 kan finde ud af at lave user/pass så kun dem som betaler får adgang så der er INGEN teknisk hindring for at DR laver en lignende løsning så dem som gerne vil have en nyere mobil, men ikke gider betale til DR, har en mulighed for at købe den telefon de vil uden at den koster dem 2500 om året til DR.

  • 9
  • 9
#10 Thomas Johansen

Hatten af for DR, at de ikke bare står stille.

Nyder DR både på - min radio - mit smart-tv med Hbbtv, som virker ganske fint trods beta. - Min xbmc mediecenter hvor tommy winter har lavet en fin plugin der bruger dr.dk/nu´s arkiver. - Og nu også på min android fon og tablet.

Og så er det hele reklamefrit og alsidigt.

Kan kun være en tilfreds DR bruger.

  • 15
  • 5
#13 Jimmy Knudsen

Nu har jeg ikke testet appen, men spekulerer på hvordan de kontrollerer at de der nu BRUGER den også har betalt deres licens... Formoder at den ikke kan bruges af udlændinge heller (hvordan de nu vil kontrollere dette ved jeg ikke)...

  • 1
  • 2
#16 Pelle Gøeg

Nu har jeg ikke testet appen, men spekulerer på hvordan de kontrollerer at de der nu BRUGER den også har betalt deres licens... Formoder at den ikke kan bruges af udlændinge heller (hvordan de nu vil kontrollere dette ved jeg ikke)

Det sker i flere led, dels har de i deres api (dr.dk/mu) en funktion der fortæller det, men serverne der servere de forskellige videoer har også en kontrol.

På Android kræves at Flashplayer er installeret!

Min Nexus 5 har nu ingen problemmer med at afspille det. Så hvad er det for noget flash halløj du er stødt ind i?

  • 2
  • 1
#17 Martin Kofoed

Og det allerbedste er at du får det meget billigere end du burde, for alle os som ikke bruger DR's tjenester og aldrig ser DR, tvinges til at være med til at betale for dit medieforbrug bare vi ejer en smartphone eller en internetforbindelse.

Sådan fungerer kollektivisme. Men lige i dette tilfælde kan du helt risikofrit gøre noget ved det:

https://www.dr.dk/Om_DR/licens/Formularer/Afmeld_licens.htm

Det er i øvrigt en myte, at licensmanden har bemyndigelse til at komme efter dig, hvis du lyver om husstandens såkaldt "licenspligtige" apparater.

  • 6
  • 0
#21 Martin Kofoed

Jeg prøvede dit link, men eftersom jeg ikke opfylder nogen af de fem betingelser, virkede det ikke for mig.

Som sagt: DR er ikke udstyret med mandat til at straffe dig for at afgive urigtige oplysninger.

Jeg siger ikke, at du skal gøre det. Jeg siger bare, at det er 100% risikofrit. Mange tror, de får en bøde eller sådan noget. Du bliver nok ringet op af en DR-medarbejder, men der kan du jo gentage din "nødløgn", eventuelt akkompagneret af din holdning til tvangsinddreven mediestøtte.

  • 2
  • 0
#22 Thomas Johansen

Hvis du ikke ønsker at betale licens så sikrer dig også lige at du ikke bruger én af følgende services:

Størstedelen af licensen går til DR

Omkring 84 %, altså hovedparten af licensmidlerne, går til DR. TV 2's regionale stationer får en andel på ca. 12 %. Derudover går licensen også til:

Radio24syv - 2 %  
Dansk filmproduktion - 0,6 %  
Public service-puljen - 0,6 %  
Styrelsen for bibliotek og medier - 0,2 %  
Station Next - filmskole for unge - 0,13 %  
Lokalradio og -tv - 1,2 %  
Markedstest af nye DR-initiativer - 0,05 %

mv.

http://www.dr.dk/Om_DR/licens/Spoergsmaal+og+svar/Fakta+om+licens/Saadan...

  • 3
  • 1
#23 Jarnis Bertelsen

alle os som ikke bruger DR's tjenester og aldrig ser DR, tvinges til at være med til at betale for dit medieforbrug

Jeg tvinges også til at batale til folkeskolen, selvom jeg ikke har børn og til plejehjem, selvom jeg ikke bruger dem. Jeg har absolut ikke noget imod at vi politisk bestemmer, at give et kollektivt tilskud til public service TV. Jeg synes derimod at det er ret asocialt at det er en husstandsskat, der koster det samme for bankdirektøren med 8 børn, som for den enlige studerende på SU. Det ville være mere passende at financiere mediestøtten over skatten som (næsten) alt andet offentlig støttet.

  • 11
  • 2
#25 Jan Lunddal Larsen

Der er ikke langt fra WP til iOS. Der er utrolig mange Lumia telefoner i omløb og der er ingen tvivl om at de forfordeles og marginaliseres alene på baggrund af en forestilling om hvor enorm og omfattende iOS er - det er nemlig slet ikke tilfældet.

Danmark != Europa, og tallene i artiklen omhandler i øvrigt udelukkende EU5, hvor iOS har en lavere markedsandel end i resten af Europa.

WP havde i 2012 5% af markedet i Danmark, og det faldt til 3% i 2013 ifølge IDC.

Men uanset hvad, så er der en WP8 app fra DR.

  • 3
  • 0
#26 Kenneth Nielsen

Hvorfor HbbTV tænker jeg, det er da den helt forkerte strategi. Lav dog en dedikeret smarttv app istedet for det der halvhjertede bavl, hvor folk der vil benytte det skal hacke deres tv (samsung)

  • 0
  • 3
#29 Jakob Damkjær

Om hvilken encoding level og niveau appen tilbyder i de forskellige klienter ?

Det er ikke magi men er fakta der kan beskrives konsistent... Men overskrifts clickbaiting er højere proriteret end fakta på version2...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere