DR digitaliserer 188.000 spolebånd med 75.000 timers optagelse

Illustration: James Cridland
Analoge kvarttomme-lydbånd skal digitaliseres og derefter destrueres.

DR's store samling af kvarttomme-spolelydbånd skal digitaliseres for at bevare materialet som en kulturarv. Det fremgår af et opslag på EU's udbudsportal.

Samlingen består primært af offentliggjort materiale. Digitaliseringen falder sammen med, at DR's nuværende arkiv i den gamle TV Byen i Gladsaxe skal flyttes til DR Byen på Amager ved København til marts næste år.

For at materialet kan opbevares på den nye beliggenhed, skal de analoge kvarttomme-lydbånd digitaliseres og derefter destrueres. Det skal gøres, uden at mediernes 'essens' og metadata går tabt.

Læs også: Rigsarkivets hjemmebyggede system er under pres: »Vi risikerer, at data går tabt«

Båndene stammer helt tilbage fra 1950'erne og frem til 2006. Der er mest tale om udgivede programmer inden for alle slags genrer, men der er også uudgivet materiale, såsom koncertoptagelser. Hvert bånd befinder sig i en papkassette og kan også indeholde en indlægsseddel, der beskriver indholdet.

Overordnet set er båndene i god forfatning, og optagelserne er af broadcast-kvalitet og udført af professionelle lydteknikere, skrives der i udbuddet.

DR oplyser ikke en forventet pris i udbuddet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (25)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Finn Hansen

Jeg hæfter mig ved følgende: "For at materialet kan opbevares på den nye beliggenhed, skal de analoge kvarttomme-lydbånd digitaliseres og derefter destrueres. Det skal gøres uden at mediernes 'essens' og metadata går tabt."

Her er jeg lodret unenig i, at det er bevarelse - Disse spolebånd burde flyttes til Rigsarkivet og ikke destrueres. Ligeledes bør der opbevares mindst 2 spolemaskiner sammeteds. Hvad sker der, når hackere i en meget "heldig" situation smadrer DR´s digitale arkiver? Digitalt materiale kan man let forandre eller miste, enste fordel er at det fylder meget lidt og kvaliteten ikke forandres i forhold til optagelsen på tidspunktet for digitaliseringen, hvis man sletter og destruerer råmaterialet, så taber man oplysningen for altid.

  • 8
  • 5
Michael Aggerholm

Man kan have mange identiske kopier af digitale data liggende rundt omkring, det samme kan man jo ikke gøre med båndende.

Fysiske kopier kan brænde, blive stjålet, gå til i en naturkatastrofe eller - som du påpeger, udstyret til at afspille materialet kan gå i stykker.

Der er klart flere fordele ved at digitalisere samlingen end ved at holde fast i de gamle medier. Og når du først har digitaliseret tingene kan du jo gemme kopier på harddiske og opbevare materialet fysisk på en mere kompakt og sikker måde.

  • 9
  • 4
Morten Borg

Her er jeg lodret unenig i, at det er bevarelse - Disse spolebånd burde flyttes til Rigsarkivet og ikke destrueres. Ligeledes bør der opbevares mindst 2 spolemaskiner sammeteds. Hvad sker der, når hackere i en meget "heldig" situation smadrer DR´s digitale arkiver?

Alt nyt materiale der fremstilles er digitalt, hvad skal der så ske med det? Skal det ud på CD'er og gemmes sammen med en CD afspiller?

Det er ikke lang tid siden der var en nyhed om at en brand i et stort musikstudie havde tilintetgjort uerstattelige musikoptagelser.

En digital lagring giver langt større sikkerhed (også mod nedbrydelse af det fysiske materiale), hvis det gøres rigtigt - flere datacentre og naturligvis også en kopi på digitale bånd backups, der ikke er koblet på nettet - ligesom at Google, Microsoft m.fl. også gør med deres data.

  • 6
  • 1
Poul-Henning Kamp Blogger

Disse spolebånd burde flyttes til Rigsarkivet og ikke destrueres. Ligeledes bør der opbevares mindst 2 spolemaskiner sammeteds.

Der er meget store chancer for at båndene allerede destrueres af denne sidste afspilning.

Den lim der vedhæfter de magnetiske partikler til selve plasticbåndet holder op med at virke på forskellige måder, herunder depolymerisering der gør den til noget klistreret stads.

I den situation kan man varme båndet meget nøje efter bestemte temperaturkurver, hvilket får limen til ikke at klister og derefter afspille båndet én gang, ofte med det resultat at magnetpartiklerne står som en støvsky ud fra læsehovedet.

(Se f.eks: https://www.newscientist.com/article/mg12717352-700-technology-master-ta...)

Det er seriøst tvivlsomt hvor mange af de master-tapes der gik op i flammer der overhovedet kunne være afspillet en gang mere, taget i betragtning hvilke temperaturer de blev opbevaret ved.

  • 8
  • 2
Morten Hansen

Der er klart flere fordele ved at digitalisere samlingen end ved at holde fast i de gamle medier. Og når du først har digitaliseret tingene kan du jo gemme kopier på harddiske og opbevare materialet fysisk på en mere kompakt og sikker måde.

Fordi man tillader sig at kigge i retrospekt, må man erkende at udstyret som regel pt er det bedste - men at der hele tiden er sket en udvikling, og dermed bedre muligheder for - her digitalisering - at behandle råmateriale.

Den mulighed vil desværre forsvinde hvis råmaterialet så senere hen er destroeret - i den tro at der ikke ville komme en bedre digitaliserings-metode.

  • 1
  • 0
Morten Borg

Fordi man tillader sig at kigge i retrospekt, må man erkende at udstyret som regel pt er det bedste - men at der hele tiden er sket en udvikling, og dermed bedre muligheder for - her digitalisering - at behandle råmateriale.

Den mulighed vil desværre forsvinde hvis råmaterialet så senere hen er destroeret - i den tro at der ikke ville komme en bedre digitaliserings-metode.

Jeg er grundlæggende enig og du har ret i at "fejltagelsen" er set før, men som Poul-Henning påpeger, vil der ske slid/beskadigelse ved den forestående digitalisering. Samtidig vil det analoge materiale blot blive mere og mere nedbrudt. Så ja, det er muligt man om 20 år kan vride lidt bedre lydkvalitet ud af materialet, som til den tid så omvendt vil være i ringere stand - men står det mål med at skulle opbevare materialet under dyre forhold (temperatur, luftfugtighed m.v.).

  • 5
  • 1
Christian Kronborg Højen

Det er korrekt at nogle båndtyper lider af disse "sygdomme" - Det er hovedsageligt Ampex og 3M/Scotch samt nogle typer AGFA bånd. Så vidt jeg ved er de fleste af DR's optagelser arkiveret på tysk BASF bånd, som ikke har disse problemer, slet ikke når de har været opbevaret nogenlunde anstændigt, og derfor ofte lyder lige så godt som den dag de blev optaget.

Jeg kan se en fordel i at optagelserne digitaliseres, hvis det også samtidig giver offentligheden nemmere adgang til nogle af disse ting. Der er sikkert mange timers radiomateriale som er ganske uinteressant, men der må også ligge nogle gode guldkorn i bland. Dog synes jeg ikke man skal destruere eller kassere originalerne, men at de skal overgå til offentligt eje og arkiveres i rigsarkivet som en anden også nævner blandt kommentarerne.

  • 7
  • 0
Kasper Hovgaard

... af originalmediet bør vel afhænge af dets fysiske tilstand - Det er forhåbentlig ikke et generelt princip, at alle originale båndmedier destrueres uanset kvalitet - eller ved man 100%, at den valgte digitaliseringskvalitet er optimal prospektivt set?

Eftersom mægden af disse medier ikke længere vokser, kan udgifterne til lagring vel heller ikke være et argument?

  • 2
  • 0
Peter Larsen

Der er da godt gang i misforståelserne, sidst jeg så et spolebånd fra DR var det Agfa PER525 som er arkivbestandigt. Det er kun Ampex 4xx familien og kloner fra andre firmaer, som er problematiske, men på grund af deres kopieffekt ville de alligevel ikke været et bånd man valgte til at arkivere på. Og uanset hvad, så er store dele af arkivet jo ældre.

Endelig er det fortsat muligt at afspille tyggegummibåndene forudsat de varmebehandles eller - yderste relevant ved større mængder bånd - frysetørres i et frysehus. Det er kun ved enhver form for passage gennem end båndtransport uden en adækvat vandfjernelse tyggegummibåndene ødelægges.

Man skal bare sætte sig lidt mere ind i tingene end de nålestribede har gjort, og i øvrigt naturligvis følge AES "best recommended practice" (den eneste rigtige måde at gøre det på) og gemme originalbåndene fordi der vil være bedre hard- og software i morgen et langt stykke tid endnu.

  • 8
  • 0
Finn Hansen

@Poul-Henning Kamp

Jeg har ret så mange spolebånd, det ældste er fra 1962 da FM startede med JdM entre i DR på FM. - Jeg har også købe indspillet bånd "James Last" og de er stadig enormt meget rene. De har samme kvalitet som da de blev optaget, med datidens udstyr, jeg har mange forskellige mærker af bånd også de mærker som nævens her minus det ene "Ampex 4xx familien" den kendte jeg ikke eller den har jeg ikke. Nogen af de sidste optagelser jeg lavede var Radio Rita på DR FM og dem har jeg hørt igennem for nogle få måneders siden, de er stadig lige klar og rene - spolemaskinen har i tidernes morgen, jfr. sælger stået hos Radio Fyn og spillet natmusik, dertil fulgte også nogle få bånd også de lyder stadig lige fint og agerer absolut ikke spagettipastasplat på tonehovederne. Det har jeg faktisk kun oplevet med nogle meget meget billige bånd som svinede båndværket til, de blev arkivert lodret, da jeg opdagde jeg ikke kunne få dem til at lade være med at smitte af, så de har muligvis været det du omtaler og et par andre også. Naturligvis bliver digitalt meget muligt bedre, men det retfærdiggør ikke at man destruerer råmaterialet, min opdragelse har lært mig, at så sættes det på Rigsarkivet, de ved også lidt om, hvordan man opbevarer råmateriale. Og som der skrives, så kan udviklingen også løbe fra denne digitalisering og hvad så - så er den gamle digitalisering, den der glælder med komprimeret (MPG) tab, da man næppe overspiller bit for bit og lagre bit for bit, men komprimerer.

  • 4
  • 0
Marcel Buttrup

Det ville være en lykke for alle parter om en lille rask brand gjorde kål på hele lortet! Hvis det altså ikke var fordi det ville svine voldsomt. Når der er tale om SÅ mange bånd, skyldes det primært at ingen har gidet/turdet tage ansvar for at genbruge båndene straks efter udsendelse, så de er røget på arkiv "for en sikkerheds skyld" - og nu bruger man så en masse penge, tid og kræfter på at digitalisere det hele, igen "for en sikkerheds skyld" Mit bedste gæt er, at højst 1% af materialet er bevaringsværdigt - men det vil være som at oplede nåle i høstakke at finde det. De omtalte indlæggelsessedler består (igen) for 99% vedkommende af båndmanus med de første par ord på båndet (så afviklingsteknikeren kunne høre det var det rigtige bånd) samt slutordene (så man kunne starte det næste) Eller også står der bare (musik) (musik) som start og slut. Denne diskussion om hvad man skal gemme, og hvad ikke, har bølget frem og tilbage i de næsten 50 år jeg selv har genereret et hav af bånd til bemeldte arkiv, men hver gang er det strandet på dels manglende ressourcer til at registrere - og ikke mindst BEDØMME - hvad der er bevaringsværdigt. Og nu digitaliserer man så hovedløst hele møjbunken i en eller anden tro på at kommende generationer vil kunne få stunder til at gøre hvad forne generationer ikke har kunnet bekvemme sig til. FNYS! Båndende er for de flestes vedkommende sikkert af glimrende kvalitet. Indholdet - for de flestes vedkommende - flintrende ligegyldigt. (Provokation kan forekomme. Ironi ikke!)

  • 4
  • 6
Simon Mikkelsen

Der er ingen tvivl om at det er klogt at digitalisere båndene. Men at de skal destrueres er jeg uenig i. Det sker nok for at spare de mange penge som det koster at opbevare dem. Men det ér dyrt og som Marcel skriver det nok ikke det hele som folk ville græde over gik tabt.

Kunne man i det mindste ikke tilbyde samlere at købe nogle bånd samt lave en grov gennemgang og bevare et udsnit.

Til slut antager jeg kraftigt at man gemmer i et ukomprimeret eller tabsfrit komprimeret format.

  • 1
  • 0
Michael Cederberg

Disse spolebånd burde flyttes til Rigsarkivet og ikke destrueres. Ligeledes bør der opbevares mindst 2 spolemaskiner sammeteds.

Hvem skal betale for dette? Som jeg forstår det kræves der speciel klimastyring samt overvågning for at opbevare disse bånd. Når data først er digitaliseret er omkostningerne tæt ved nul.

Til slut antager jeg kraftigt at man gemmer i et ukomprimeret eller tabsfrit komprimeret format.

Digitalisering af analogt materiale er aldrig tabsfri.

  • 0
  • 1
Marcel Buttrup

... Udtalte chefingeniør hos Studer, Roger Lagadec, (senere skiftede han til Sony) på et seminar i DR for maaange år siden, da de første digitale båndmaskiner begyndte at dukke op. Båndene kan man såmænd bare lade stå etellerandet sted nogen vil betale for, men de analoge båndmaskiner dør med sikkerhed. Samtidigt med udflytningen fra Radiohuset døde de sidste multi-spors 2“-maskiner, hvorved en mænge aldrig nedmixede optagelser med kendte udenlandske jazzmusikere gik tabt. Produktionsteknikerne og servicefolkene græd snot i frustration over den totale ligegyldighed "oppe i systemet" men sådan er det bare... Ingen penge...

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Båndene kan man såmænd bare lade stå etellerandet sted nogen vil betale for, men de analoge båndmaskiner dør med sikkerhed.

Ja, men da en båndafspiller ikke er raketvidenskab, så vil det selv i fremtiden være muligt at aflæse et analogt bånd - hvorimod aflæsning at et eller andet obskurt digital medie, sikkert komprimeret og sovset ind i mærkeligt DRM kan være en meget svær opgave.

Så digitaliser det nødvendige, og så ellers på Rigsarkivet med båndene.

I øvrigt bliver det da vist en dyr affære at digitalisere 75.000 timers optagelse, da det involverer ret meget manuelt arbejde for ikke at skade båndene.

Og så vil jeg anbefale et besøg på Davids samling - her kan man finde papirdokumenter som er over 1000 år gamle. Mon disse historiske dokumenter ville være at læse i dag, hvis man havde samme digitaliseringsiver dengang - næppe.

  • 2
  • 0
René Larsen

Jeg synes det er en skam hvis man destruere spolebånd hvis der er nogle der kan bruge dem. Jeg vil gerne overtage bånd og båndoptagerne da jeg har en tossede ide om at lave et Museum for spolebåndoptager. Der kan båndene kom til sin rette.

  • 1
  • 0
Marcel Buttrup

@René Larsen: Du gør dig vist ikke begreb om hvad 188.000 spolebånd fylder. Og hvilke båndoptagere er det du mener du kan overtage? Men nu er det hele udsat mindst et halvt år, da udbuddet skal gå om, fordi ingen af de afgivne bud kunne accepteres af DR. Båndende skal nu på "fjernarkiv" da TV-byens kælder SKAL rømmes i løbet af marts. Men hvis du har så megen plads, så henvend dig til DRs arkiv.

  • 1
  • 0
Nis Schmidt

Har vi overhovedet noget medie, som kan bruges til langtidsopbevaring af lyd?

Magnetbånd har begrænset holdbarhed og knap tre hyldekilometer - - - er det de færreste af os, der lige har plads til i en tør kælder. Men en digital kopi (ca 52 til 104 TeraBytes), kan man vel nok have stående på en HDD eller striped NAS?

Okay, man kunne måske producere metalplader ligesom Voyagers "kulturlast", men så bliver det først rigtig kostbart, 75 mio - 75 mia; så jeg tror ikke "vor tid" vil efterlade ret meget til eftertiden. Så det vigtigste er vel at finde ud af, hvad der er værd at gemme.

Bortset fra det vil det måske tage i omegnen af 75 årsværk, bare at afspille de gamle bånd. Hvor er de mennesker, som kan gøre det?

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Har vi overhovedet noget medie, som kan bruges til langtidsopbevaring af lyd?

Hvis vi starter med at stipulere at vi kun taler om langtidsopbevaring under kompetente omstændigheder, dvs ikke tilfældige ting i tilfældige papkasser på tilfældige steder, men bits som nogen passer omhyggeligt på under gennemtænkte klimatiske forhold.

Indtil videre er det eneste veldokumenterede & langtidstestede datamedie syrefrit papir, enten i form af hulkort eller hulstrimmel, som i princippet kan holde i århundreder, muligvis tusinder og i praksis allerede har gjort det i 70-100 år uden datatab.

Alle medier baseret på polymerer ("plastic") og/eller magnetisme har begrænset og endelig levetid, men meget svingende afhængig af de præcise materialer. Datatab begynder allerede efter ca. 10år, men kan være "usynligt" takket være ECC kodningen.

Og det er sådan set det...

Der været arbejdet med fysiske modifikationer i/af/på glas og metal som lagringsmedie since ca. 1960, men det har endnu ikke fundet en økonomisk relevant form.

I praksis er den begrænsende faktor ofte adgangen til og levetiden af det udstyr der kan læse datamediet.

  • 1
  • 0
Marcel Buttrup

Jeg kan bidrage med lidt viden :-) memnon.com nede i Belgien lever af den slags opgaver. Det er et SONY-foretagende og anpriser sig med at have digitaliseret mere end 3.000.000 timers audio. Så de har sikkert givet et ikke-acceptabelt/accepteret bud på opgaven. De har tidligere udført en mindre tilsvarende opgave for DR. DR har specificeret at de resulterende filer skal leveres til DR via TLS (encryptet data transfer), og vil dermed havne i DRs i forvejen store digitale arkiv. Når det hele er overstået vil Det Kgl. Bibliotek få tilstillet en kopi - men i hvilket format oplyses ikke. Men mon ikke det hele kommer til at ligge i skyen hos Amazon eller Microsoft. Mit gæt er at det her vil koste et sted mellem 100 euroer og 1.000 DKR pr. spilletime at udføre opgaven. (Så det har nok været for dyrt...) Ja, det er grumme mange spilletimer, og mange timers slid på afspilleudstyret (tonehoveder m.m.) -men hver operatør vil dog nok kunne betjene 2-3 maskiner samtidig. Men heller ikke mere. Så kommer vi stadig op mod 40 - 50 mandår (efter almindelige arbejdstidsregler.) Automatisering er næppe muligt, da båndene skal tages ud af æskerne, alt vedlagt materiale scannes og digitaliseres, og vedhæftes lydfilen. (PCM WAV-format 96 kHz/24 bit.) Her til kommer at mange af båndene, især de nyere og mest interessante, er "Telkomiseret" - hvilket vil sige de er komprimeret i et Dolby-lignende støjreduktionssystem, og vil derfor skulle "aftelkomiseres" ved overspilningen. Telcom var ikke særlig udbredt i broadcastverdenen, så det kan nok knibe med at opfylde dette krav så mange år senere. Den tekniske del af udbudsmaterialet, som jeg er i besiddelse af, fylder 17 sider. Da det er et EU-udbud er materialet naturligvis ikke hemmeligt, blot ikke umiddelbart offentligt tilgængeligt. På opfordring kan jeg godt løfte lidt mere af sløret, hvis det skulle have interesse. (M. Buttrup, tidl. driftspecialist i DR Udsendelse)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere