DR-algoritme foreslår sex-tema til børnene direkte efter julekalenderen

19. december 2017 kl. 12:332
DR-algoritme foreslår sex-tema til børnene direkte efter julekalenderen
Illustration: Screenshot fra dr.dk.
Når du, familien eller dit barn er færdig med at se dagens afsnit af Snefald, så er det meget voksent indhold, der møder seerne. DR forklarer, at julekalenderen ikke er et børneprogram, selvom skaberne siger, at showet retter sig aller mest mod børn.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hvis familien ikke lige nåede at se dagens afsnit af DRs julekalender Snefald på fjernsynet, så kan man altid se afsnittet på dr.dk, men når afsnittet er færdigt, så er det nogle lidt sjove forslag, streamingtjenesten smider i ansigtet på seerne.

Det er både temalørdag om fremtidens sex og filmen Bænken, der dukker op blandt forslagene, der næppe er tiltænkt samme publikum som julekalenderen, men til det svarer DR:

»Snefald er ikke et børneprogram, hvilket også er grunden til, at det ligger på DR1. Det er et familieprogram på linje med fx Bagedysten og X Factor,« skriver Per M.E. Christiansen, DR Kommunikation og Presse, i en mail til Version2.

Det står i kontrast til folkene bag serien, der til NRK fortæller, at:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi vil fortælle en god historie for norske børn og familier. Vi retter os aller mest mod børn, men julekalendrene bliver ofte set af hele familien, inklusive bedsteforældre,« sagde Hege Waagbø, projektleder, til NRK.

Beskytter børn - i andre sammenhænge

Julekalenderens seere bliver derfor ikke skærmet fra voksent indhold på streamingtjenesten, og det er til trods for, at DR i deres vilkår for dr.dk skriver, at:

Vi bestræber os kraftigt på at tilbyde forældre et sikkert sted at lade de små bruge nettet - uden reklamer eller stødende eller skræmmende billeder og indhold.

Men den bestræbelse gælder ikke familieprogrammer som Snefald, mener Per M.E. Christiansen.

»Formuleringen handler om platformene Ultra og Ramasjang, som netop er skabt som ”lukkede” universer,« skriver han.

Han henviser desuden til en DR-artikel, der forklarer, hvilken målgruppe serien er rettet mod - og her understreges det, at det er både børn og voksne.

BEMÆRK: Efter denne artikel er udkommet har DR reageret på sagen.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
19. december 2017 kl. 15:52

Når det er "både børn og voksne" regner algoritmen ikke med at børn ser det? :)

1
19. december 2017 kl. 14:42

"Snefald er ikke et børneprogram, hvilket også er grunden til, at det ligger på DR1"

Så DR 1 viser ikke børneprogrammer ?

så Disney sjov Familien Jul Disney Juleshow Disneys Aladdin

er ikke børneprogrammer ?