Download Ubuntu 11.04 alpha-version her

Næste version af Ubuntu Linux ? den 'nydelige narhval' - er nu nået til første alpha-udgivelse. Det bliver første smugkig på, hvordan Unity bliver brugt som skrivebordsmiljø.

Nu kan alle nysgerrige få første kig på Ubuntu 11.04 med kodenavnet Natty Narwhal, der skal være klar til endelig lancering i april.

Den første alpha-version er nemlig blevet lagt ud til download, og her kan man få en forsmag på, hvor nydelig narhvalen bliver.

Ved at bruge tillægsordet 'natty' om version 11.04 har Ubuntu-boss Mark Shuttleworth nemlig signaleret, at udseendet også tæller. Natty betyder smart, fiks eller nydelig.

Og samtidigt bliver skrivebordsmiljøet skiftet ud, for Canonical, der står bag Ubuntu, har valgt at supplere Gnome med Unity, som er af egen avl. Fremover skal Unity bruges til windows manageren og panelet, med det erklærede mål at få et mere simpelt design. Groft sagt skal Ubuntu Linux fremover mere ligne Apples OS X end Microsoft Windows.

Læs også: Ubuntu dropper Windows-look: Apples lækkerhed er det nye sort

Foretrækker man Gnome og det gamle design i Ubuntu, kan man dog også vælge det ved opstart, skriver Heise Online. Ubuntu 11.04 bygger derudover på Linux-kernen 2.6.37-rc3.

Den nys frigivne første alpha-udgave bliver efterfulgt af to mere, hvorefter der følger en beta-version og en release candidate før endelig lancering. Canonical har sat 28. april som forventet premieredag.[

Læs mere om Ubuntu 11.04 Natty Narwhal og download alpha'en](http://www.ubuntu.com/testing/natty/alpha1)

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere