Download Internet Explorer 9 beta her - og kom med din dom

Microsofts nye browser lader fanebladene opføre sig som vinduer, og brugergrænsefladen er forenklet efter samme princip som Internet Explorers største konkurrenter. Browseren får også ekstra kræfter fra hardwaren.

Microsofts nyeste version af det, der stadig er den mest udbredte browser, Internet Explorer, er netop landet i den første rigtige betaversion, som skal overbevise brugerne om, at Microsoft igen kan være med i front.

Internet Explorer 9 har i den første beta fået en opdatering af brugergrænsefladen, hvor man dog ikke finder nogen overraskelser, hvis man har prøvet enten Googles Chrome eller den seneste betaversion af Mozillas Firefox 4. Det er samme opskrift: Ryd op i brugerfladen for at frigøre mere skærmplads.

Det sker naturligvis for især at optage mindre plads på små skærme som eksempelvis netbooks, hvor der ofte maksimalt er 600 pixel til rådighed i højden. Den plads bliver hurtigt spist op af den forrige generation af browsere, og det går især stærkt, hvis man ikke sørger for at undgå ekstra værktøjslinjer.

I Windows 7 kan brugerne desuden i større grad anvende hvert faneblad eller 'tab' som et selvstændigt vindue. Hvis man trækker et faneblad fra menulinjen, så kan man direkte trække det ud til siden eller i top eller bund og udnytte 'snap' i Windows 7. Desværre bliver fanebladet til et nyt vindue, og der er ingen tilsvarende let måde at smelte vinduerne sammen på igen. Det er reelt også kun ét klik og et ekstra træk, som man sparer i forhold til de nyeste udgaver af de to konkurrenter Chrome og Firefox.

Opdatering: Man kan faktisk flytte fanebladet tilbage igen til det oprindelige vindue. Man skal blot klikke på fanebladet i det nye vindue og trække det tilbage til linjen med faneblade i det første vindue.

Til gengæld kan man nu også trække et faneblad direkte ned til proceslinjen i Windows 7 og hæfte det fast som en applikation. Det er dog sådan set ikke meget mere end en smart måde at lave en genvej på, men Internet Explorer 9 udnytter API'et i Windows 7, så man også kan gå direkte fra genvejen på proceslinjen til elementer på webapplikationens jumplist.

Det mest interessante er nok den nye indmad. Internet Explorer 9 understøtter en række af de nye webstandarder som HTML5. Browseren har også fået en ny javascript-motor, og så har browseren fået hardwareacceleration. Det vil sige, at den kan udnytte pc'ens processor bedre og også udnytte grafikkortet.

En umiddelbar test af tunge websteder, der kan tage lang tid at indlæse, som eksempelvis Politiken.dk og Facebook.com, ser ud til, at webstederne i hvert fald bliver sat op hurtigt og er klar til brug, selvom ikke alle elementer nødvendigvis er indlæst.

Her kan du downloade betaversionen af Internet Explorer 9.

Hvad synes du om den nye Internet Explorer 9 beta? Skriv i debatten nedenfor

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Jespersen

Var det ikke Microsoft der var sure over at Google Chrome brugte navigationsbaren som søgebar?

Mere typisk end ja sjovt - ok lidt sjovt er det da også - men ofte er det sådan, at de ting som bliver udsat for mest bashing af MS, ret hurtigt ender på deres egne hylder.

  • 0
  • 0
Peter Hansen

Den bedste IE til dato. Det er virkelig et stort skridt fremad - lækkert at Microsoft endelig har inkluderet en download manager i browseren, følger W3C-standarden og ACID3-testen får 95/100 i beta-versionen. Der er lovning på 100/100 i den endelige udgave.

2 ting jeg umiddelbart mangler:

  1. RSS-ikonet der viser at en hjemmeside indeholder RSS-feeds.
  2. Downloadhastigheden vises ikke i downloadmanageren.
  • 0
  • 0
Allan Jensen

Acid3 med 100 er godt, super godt - nu er jeg glad, hvis de så også følger W3C-standarden, så alt jo ved at være godt! firefox kommer kun op på 94/100 hos mig.

  • 0
  • 0
Anonym

Så er IE hacks måske snart fortid... Glæden vil ingen ende tage den dag man kan nøjes med en kode til samtlige browsere...

'The end' er ikke umiddelbart forestående.

Først skal MS lige have alle til at 'opgradere' Win2K/WinXP til nyere versioner.

Mon ikke der går ½ snes år før alle kører nyere versioner?

Jeg mener virkelig det her er at sætte udviklingen i stå, for alle andre kan lave browsere til eksisterende OS'er, mens MS kun 'formår' at lave til de nyeste OS'er.

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

100% på Acid3 siger ikke nødvendigvis særligt meget, ud over at udviklerne har rettet specifikt de ting som der bliver testet for.

Hvis Acid testen skal give et ordentligt billede så skal der kontinuerligt laves nye versioner, således at browser producenterne ikke kan optimere specifikt til testen.

  • 0
  • 0
Nis Lorenzen

Var det ikke Microsoft der var sure over at Google Chrome brugte navigationsbaren som søgebar?

Forskellen på brugen af navigationsbaren til søgefelt i Chrome og IE9 er, at I IE9 er afsendelse af tastetryk til søgemaskinen slået fra som standard. Brugere skal netop selv slå det til for at aktivere funktionen.:
http://blogs.msdn.com/b/ie/

  • 0
  • 0
Stefan Svensson

For at præcisere.
Med at sætte udviklingen i stå mener jeg, at MS har valgt ikke at understøtte det mest udbredte OS, og forsøger formentlig at benytte IE som opgraderingspression.

Det er da den omvendte verden du lever i. Hvis de udgiver IE9 til XP, så opfordrer de folk til blive på en platform, som har udtjent sin værnepligt for flere år siden. Selvfølgelig programmerer de mod den nyeste platform.

Hvor er der mest udvikling:
Opfordre til opgradering af styresystem
Lappe et program til at køre på "forældet" platform

Rygter vil vide, at XP er 'gangbar' til ca. 2020, så derfor mit bud på de ca. 10 års forsinkelse af udviklingen, da disse er afskåret fra dette 'unikum' af en browser.

Ja, hold da op. Et operativsystem skal da bruges i 20 år, det er da udvikling. Så skal de også forholde sig til Windows 95?

Desuden er der ingen der er afskåret.

Man burde jo nok fuldstændig udradere IE fra landskabet, så er det problem løst - i stedet for at vente ~ 10 år.

Jojo, og hvis jeg du venter længe nok, så kommer der nok også farve på dit sort/hvid fjernsyn.

  • 0
  • 0
Jens Christian Jensen

Der er en god grund til at XP ikke er blandt de Operativsystemer som kan køre Internet Explorer 9, nemlig at det ikke understøtter DirectX 11. DirectX 11 er nødvendigt fordi at grafikkort accelerationen sandsynligvis er baseret på DirectCompute .

Mht. afstemningen undrer det mig at Opera ikke er blandt mulighederne. Om ikke andet så fordi Opera er ganske gode til at lave stabile betaer.

  • 0
  • 0
Anonym

Det er da den omvendte verden du lever i.

Det er nok noget nær den største eksponering af mangel på situationsfornemmelse jeg har set.

Prøv at causere over følgende ting:
* Man [b]bruger[/b] ikke et OS, man [b]bruger [/b]applikationer
* Et 'nyt' OS ændrer ikke på applikationerne.
* Med tanke i de givne applikationer, hvilken økonomisk gevinst skulle man får ved at 'opgradere' OS'et?
* Hvad får dig til at tro, at en browser er et kardinalpunkt i forretningsstrategiske applikationer?

@Jens
Du falder pladask for MS's marketingtrick.
Hvor mange 'web applikationer' tror du der er afhængige af grafik accelerering?

Man har gennem alle tider kunnet udnytte H/W - hvis det er der - og ellers lave en fallback.

Pludselig kan IE ikke leve uden...???
MS Lemminge.....

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere