Download Googles nye styresystem: Chrome OS booter på 7 sekunder

19. november 2009 kl. 20:16123
En opstartstid på syv sekunder og alle data gemt i skyen, så de er sikre, hvis man mister sin computer. Se video og billeder fra Googles eget styresystem Chrome OS, som nu kan downloades.
Artiklen er ældre end 30 dage

Efter ugers spekulationer om Googles eget bud på et letvægts-styresystem baseret på Linux, har søgegiganten nu frigivet Chrome OS, som i første omgang primært er beregnet til mindre netbooks.

Google forventer først egentlige produkter, der er baseret på Google Chrome OS, en gang hen mod slutningen af 2010, hvor styresystemet frigives til offentligheden.

Allerede nu har Google dog valgt at gøre koden tilgængelig og inviterer dermed open source-miljøet og tredjepart-udviklere til at bidrage til udviklingen, hedder det i en pressemeddelelse fra Google.

Et af målene med Google Chrome OS er, at computeren skal kunne starte hurtigt op og være i stand til at afvikle kraftige netapplikationer. Selve operativsystemet er baseret på Googles internetbrowser, Google Chrome, der ikke mindst har haft et stærkt dansk islæt i udviklingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På et pressemøde fortalte Google ifølge Techcrunch, at Chrome OS starter op på syv sekunder, mens det tager yderligere tre sekunder for en applikation at starte. Og det er en tid, Google satser på at barbere yderligere ned.

»I løbet af de sidste år er folk begyndt at bruge mere og mere tid online på at gøre stadig mere komplekse og avancerede ting. Vi ønsker at bygge en fundamentalt anderledes computeroplevelse, som er udviklet til den måde, vi bruger nettet på i dag,« lyder det fra Sundar Pichai, der er direktør for produktledelsen hos Google Chrome.

Han ser ikke mindst frem til et tæt samarbejde med open source-miljøet om den kommende udvikling.

»Vi har med Google Chrome OS gjort computerbrug hurtigere, lettere og sikrere end nogensinde før, men der er stadig et stykke vej endnu. Vi er glade for det fremskridt vi har gjort indtil videre og ser frem til at udvikle teknologien i samarbejde med open source-miljøet.«

Hvor tidligere styresystemer i vid udstrækning skulle håndtere mange forskellige applikationer og en hær af perifere enheder med hver sit behov og adskillige protokoller, ser Google sit styresystem som et interface til skyen, hvor alle applikationer anvendes via nettet.

Det er således slut med lokale programmer, opdateringer og med at gemme data lokalt på computeren. Google forestiller sig, at der ud over dokumenthåndtering, mail, chat og billedbehandling også vil blive plads til spil, der kører på Google Chrome OS, som er baseret på HTML5.

Ifølge Google understøtter Chrome OS alle gængse mus, tastaturer og solid state-diske, men ifølge Gizmodo ikke traditionelle harddiske. Der kommer først nyt om understøttelse af printere næste år.

Chrome OS kan downloades på siden http://www.chromium.org/chromium-os

Samtidig med lanceringen af Chrome OS har Google offentliggjort en video, der illustrerer hvorfor der ifølge selskabet er brug for et nyt og helt anderledes styresystem.

[video:http://www.youtube.com/watch?v=0QRO3gKj3qw]

Herudover har Google offentliggjort en koncept-video, der viser Chrome OS' brugergrænseflade

[video:http://www.youtube.com/watch?v=hJ57xzo287U]

123 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
19. november 2009 kl. 21:21

Det er således slut med lokale programmer, opdateringer og med at [b]gemme data lokalt[/b] på computeren.

ARG. Det er da løgn. Skal alle brugeres data nu ligge hos Google? De må da have slugt søm :-(

28
20. november 2009 kl. 11:24

så er det her lige sagen, hvis konceptet holder. Hurtig adgang til nettet og dine data. Ideelt set bliver mange pc-betjenings-problemstillinger-for-novice-brugeren elimineret. Sådan nogle 'nørder' som os på forum her, vil måske benytte det som et add-on til vores 'super-deluxe-vandkølede OS ZX-45-atom-mango-flip-flop' installationer i vores hjem. Jeg har rigtig mange i min omgangskreds, der er almindelige brugere, og for hvem at alt mellem tasteturet og Facebook, e-mail web etc. etc. bare skal være transparent og virke hver gang, og så skal der selvfølgelig være backup, når der har været indbrud og den bærbare er væk. o.s.v. Jeg hilser dette og de kommende virtuelle OS'er velkommen - det er jo revival of the Terminal.

2
19. november 2009 kl. 21:40

Hvis folk bruger Gmail og Google Docs er det allerede tilfældet. For os, der gerne vil have kontrol over egne data (og kunne benytte computeren offline) er Chrome OS naturligvis ikke sagen, men jeg vil ikke udelukke at det er glimrende for visse brugere.

3
19. november 2009 kl. 22:21

Google Apps er nogle afgrænsede office applikationer. Jeg kan godt få øje på ideen i dem.

Google Chrome OS er et styresystem. Forskellen er vist til at få øje på. Du har ikke længere styr på en eneste bit.

Hvad med din digitale signatur, din digitale nøglering, økonomiske dokumenter, scanninger af vielses attesten eller skødet på huset. Forsæt selv tankerækken.

Med Google Chrome OS er det tilsyneladende en komplet overdragelse af ALLE data. Det er simpelthen filosofien bag system.

5
19. november 2009 kl. 22:34

Ja, det styrer en pc lignende genstand men det er langtfra Windows, OS X eller Ubuntu. Det er en ekstra gadget til internetbrug, jeg tvivler på at nogen vil kunne nøjes med denne alene.

37
20. november 2009 kl. 13:31

Det kunne da være ganske smart med sådan en dims som 'bare' var beregnet til at gå på nettet med. Og ja, den kan ganske sikkert ikke erstatte en PC i første omgang - men jeg kunne da godt bruge sådan en dims som startede lynhurtigt, og så var på nettet.

42
Indsendt af Anonym (ikke efterprøvet) den fre, 11/20/2009 - 14:46

Det kunne da være ganske smart med sådan en dims som 'bare' var beregnet til at gå på nettet med.
Og ja, den kan ganske sikkert ikke erstatte en PC i første omgang - men jeg kunne da godt bruge sådan en dims som startede lynhurtigt, og så var på nettet.

Helt enig - hvis den startede op totalt blank hver gang uden identifiers eller noget ville det være ideelt. Men det erligesom ikke formålet fra Googles side.

6
19. november 2009 kl. 23:44

Hvis jeg har forstået det ret, så gemmer man data på de hjemmesider man bruger. Man kan lade være med at bruge Gmail o.lign., hvis man ikke stoler på Google. Der er sikkert andre udbydere man stoler på. Evt. kan man sætte sin egen server op. Eller har jeg misforstået noget?

8
20. november 2009 kl. 01:02

Mon ikke der er understøttelse for USB "dimser". jeg ville være lidt ked af, at lægge min banknøgle ud et eller andet obskurt sted på nettet. Alternativet vil være dropboks til sine almindelige filer(undtage banknøgler :).

syntes ideen virker spændende.

9
20. november 2009 kl. 01:18

Banknøgler der nok ikke burde være på disken i første omgang.

Men det er en helt anden sag.

Jeg syntes folk har fået dette OS lidt galt i halsen. Det er jo bygget til hurtigt at kunne komme på nettet og bruge de features der men der er stadig massere af funktionalitet på en computer der er uafhængig af nettet og det skal Chrome OS jo ikke bruges til. Jeg overvejer at installere det (når det bliver mere modent) ved siden af en normal distro så jeg har noget jeg hurtigt kan boote op. For ca 80% af de gange jeg åbner min computer er det for at bruge nettet. Det eneste jeg mangler er en terminal så man kan arbejde via ssh.

7
Indsendt af Anonym (ikke efterprøvet) den fre, 11/20/2009 - 00:51

Vi taler om den ultimative central kontrol- og profileringsmaskine. Du har ingen sikkerhed mod noget. Der har været nogen meget syge hjerner og meget grådige hjerter involveret i den slags.

Magen til magtkoncentration kan man vel dårligt forestille sig.