Download Chrome til Mac og Linux her

Dansk udviklerteam bag ny betaversion af Googles browser Chrome til mac-entusiaster og Linux-nørder. Ud over de nye platforme er browseren også blevet hurtigere.

Så er den blankpolerede Chrome-browser ikke længere et fænomen forbeholdt Windows-brugere. Fra i går tirsdag har Google lagt beta-versioner af browseren til Mac og Linux ud på nettet til download.

Windows-versionen af Google Chrome har været tilgængelig siden september 2008 og har i dag mere end 40 millioner brugere. Ifølge Foreningen af Danske Interaktive Mediers seneste opgørelser vokser andelen af Chrome-brugere støt, og browseren står for knap 2,5 procent af de danske sidevisninger ifølge foreningens browserbarometer.

Trækket har været længe ventet, da Google i vid udstrækning gør brug den kommende HTML5-standard i virksomhedens egne tjenester. Og i modsætning til den mest udbredte browser på markedet, Internet Explorer, understøtter Google Chrome HTML5.

Dermed er lanceringen af beta-udgaverne af Chrome til Mac og Linux en udstrakt hånd til brugere på disse platforme, der gerne vil være fremme i de teknologiske sko og eksempelvis kunne bruge Google Wave.

Hjertet i Chrome, Javascripmotoren kaldet V8, er udviklet af Googles udviklerteam i Århus. Og det er angiveligt ikke kun nye platforme, dagens lancering byder på:

»Google Chrome er forbedret en hel del siden lanceringen af Windows-versionen. Blandt andet er hastigheden mere end fordoblet,« udtaler Lars Bak, leder af Googles udviklingskontor i Århus, i en pressemeddelelse

»Vi har gennem tre år arbejdet på at forbedre hastigheden og vi er stolte af dagens lancering,« fortsætter han.

Mac- og Linux-folket har ikke været totalt frarøvet muligheden for at smage lidt på Google Chrome. Open source-projektet Chromium, der står bag kodebasen til Chrome, har i en periode lagt flere daglige 'snapshots' af Chromium-browseren ud til download og testkørsel til både Mac- og Linux-platformen.

Find link til at downloade betaversionerne af Google Chrome til Mac og Linux under fanebladet 'Eksterne links.'

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#7 Anders Sørensen

jeg har ikke prøvet chrome på linux, så er der nogen der kan fortælle mig, om der er noget om at der bliver installeret nogle ekstra ting? f.eks. auto-update (ikke igennem apt-get etc.) og callbacks til google servere? Nogen snakkede om at man sku bruge iron chrome hvis man ville undgå dette.

  • 0
  • 0
#8 Deleted User

Enig, Chrome er fantastisk hurtig ... men hvis du skal være fair, så er Firefox 3.5.x nu også mærkbart hurtigere end 3.0.x.

Helt sikkert.. men hvis jeg ikke skal være doven, ville jo kræve at jeg opgraderede min Ubuntu til en ikke-LTS, og det går jo ikke hvis man skal forstille at være en gammel sur unix-mand ;-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere