Dorte Toft: Lad os få it-systemer for tumper

Nye it-systemer skal testes af dovne og tungnemme tumper, så de ikke kun er nemme at gå til for superbrugerne, mener Dorte Toft. Vi er nemlig alle tumper, når vi får travlt.

Alt for mange brugergrænseflader er for svære at bruge eller giver for mange, unødvendige valgmuligheder. Derfor bør man fremover lade alle nye it-systemer bestå en tumpe-test, hvis de skal bruges af mange. Det skriver it-bloggeren Dorte Toft i sin [sidste papirklumme i Berlingske Business.

](http://www.business.dk/tech-mobil/nytaarsoenske-it-tumper)Når man skal bruge et it-system, for eksempel til selvbetjening over nettet, er den mentale båndbredde nemlig lav, fordi man ofte gerne vil hurtigt igennem, skriver Dorte Toft og sammenligner med journalistiske artikler, som helst skal have et lix-tal på Anders And-niveau og et sprog, der er nemt at afkode. Ellers springer læserne lynhurtigt fra, uanset hvor højtuddannede de er.

På samme måde vil både professoren og dem, der har svært ved at læse eller forstå, kunne gå kløjs i en brugergrænseflade ved den mindste omvej eller forstyrrelse i logikken. Travle chefer eller læger har ikke brug for mange muligheder, men for hurtig adgang og nemt overblik.

»Det øverste lag af IT-systemerne skal løse tumpernes behov på tumpernes præmisser ? de travles behov på de travles præmisser. Så kan superbrugerne finde deres overflødighedshorn af effektivitetsfremmende funktioner inde bag eller klikke sig direkte frem til egen startside. Faktisk kunne det være interessant at se, hvad der sker, hvis ethvert system har én indgangsdør for superbrugerne og en for alle andre. Hvilken dør bruges flittigst?« spørger Dorte Toft

At lade brugergrænseflader blive designet til tumper og nøjes med mere simple løsninger regner Dorte Toft dog ikke med kommer fra de typiske it-konsulenter. Her vil man hellere fylde på med nyt og smart, så timeprisen på op til 3.000 kroner kan forsvares.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (35)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torsten Holtse

brugergrænseflader, der er beregnet til alt og alle, inklusiv "tumper", bør kunne servicere alle, inklusiv tumperne, men bare at streamline alt efter laveste fællesnævner er sgu for dumt. Brugergænseflader skal laves efter hvem, der skal bruge dem. Fagsystemer til fagfolk. Hvis fagfolkene er trætte skulle man hellere forsøge at afhjælpe dette problem i stedet for bare at kompensere med "tumpe"-tankegange

hvis ikke det indlæg er ment som en provokation, så burde hun måske selv stille sig i kø som tumpe-tester

  • 0
  • 0
Simon Mikkelsen

vi kan sagtens lave systemerne meget nemmere at bruge, men når kunden hellere vil have flere funktioner for pengene, er det jo det vi skal lave. Man gør selvfølgelig sit bedste helt fra starten, men der er mange af de ting der gør systemerne nemmere at bruge, tager tid at lave, og ham der skal kode det, vil gerne kunne betale huslejen til d. 1.

Nej, dén der er ligesom at sige, at man skal da bare rydde sneen på vejene på Bornholm. Vi ved så rigeligt om hvad man kunne gøre, gem venligst de bedrevidende råd og kom med nogle der kan implementeres billigt.

  • 0
  • 0
Lars Christoffersen

De 3 ovenstående kommentarer er simpelthen typiske udvikler kommentarer. Det er umuligt for en der har lavet et system, at tro at det er for svært. MEN Dorthe Toft har helt ret. De fleste offentlige websites er rodede og svære at finde rundt i. Tag fx E-boks log ind. For det første sidder Log på knappen oppe i venstre hjørne, men øjnene ledes til venstre af faneblade og reklamer?
Når man har fundet den, skal man så vælge imellem 3 mulige log på metoder. Glem det.
Væk med alle unødige reklamer, etc. og en stor log på knap med en efterfølgende mulighed!
I til jer 3: Læs lidt af Jacob Nielsen om usability!

  • 0
  • 0
Claus Sønderkøge

Dorthe Toft har ret. Sundhed.dk er et glimrende eksempel på at ville alt for alle men ender op med at blive ubrugeligt for nogen som helst. Det er et system som henvender sig såvel til borgerne som til behandlerne. Jeg har opgivet at bruge det.

Offentligt IT synes at interessere sig mere for adgangsbegrænsning end brugervenlighed. Den nye version af bibliotek.dk er et godt eksempel herpå.

  • 0
  • 0
Anders Thorseth

Man burde vel have en form for lixtal for hjemmesider eller forskellige opgaver på en hjemmeside. En formaliseret karaterisering der bestemmes af nødvendige antal klik, tekst på siden, antal menuer, antal knapper og antal skridt osv. Hvis noget sådant allerede findes brude det nok udbredes noget mere. På den måde ville en udvikler der ikke er ekspert i UI kunne få en fornemmelse for om en bestemt arbejdsgang er intuitiv og stress-sikret eller gennemført bøvlet.

  • 0
  • 0
Claus Sønderkøge

Det er en afsindig ide' man har fået i lille Danmark, at genopfinde hjulet.

Lær dog af de store med succes. Paypal, Ebay, Amazon m.fl. kan betjene millioner af kunder hver eneste dag der skal træffe valg. I Danmark skal vi genopfinde alle små detaljer og ender op i noget uforståeligt sludder.

På Morsø Kommunes hjemmeside, som vist rangeres som rimeligt god, kan man glemme alt om at finde ud af hvornår fx. genbrugsbilen forventes at komme næste gang. Jo jeg brugte en dag ca. 15 minutter, og så fandt jeg oplysningen.

Skype telefoni kendes vist kun i Frederiksberg og Esbjerg Kommuner. Det offentlige er ikke klar til IT og bliver det næppe de første 10-15 år, for slet ikke at tale om deres primære kundegruppe, befolkninge over 50 år. At man gennem mange år har forsøgt at lære nørderne noget om IT i stedet for at forsøge at uddanne sin målgruppe er en IT skandale af dimensioner.

Jeg kender kun et offentligt dansk site som har forsøgt sig med at lære fra de store, nemlig Bibzoom.dk. På trods af de arbejder på en klodset platform formår de at levere varen forståeligt og ret nemt. Vigtigst her, de forsøger at hjælpe brugerne til en bedre kundesituation end man oprindeligt havde tænkt sig, altså gratis til-vækst-værdi. Milevidt fra sædvanlig offentlig tankegang.

  • 0
  • 0
Svend Lyngsø

Det lyder rigtig godt, hvor ser man meget med uforståelige forkortelser, som kun EDB eksperter ved, hvad betyder. Min erfaring med 60+ undervisning siger mig, at forsigtighed princippet gælder, hvis det er uforståelig.
Jeg skal selv tage mig i det mange gange, for det er så nem at slynge sig om med EDB ord.
Og det forstå mange ældre slet ikke.

  • 0
  • 0
Søren Skaarup

De offentlige selvbetjeningsløsninger er stort set alle bygget til at opfylde det offentliges behov for effektivitet i datafangst og -behandling. Dermed reduceres borgeren til rollen som lydigt og underordnet tandhjul i den velsmurte bureaukratiske maskine. Det er altså først og fremmest det offentliges egne behov og egen forståelse af effektivitet og rationalitet der styrer og systemets sprog der tales.

Borgere har selvfølgelig behov for at han kan løse sin opgave hurtigt og enkelt. Men han har også et behov for at føles sig kompetent, ordentlig og høfligt behandlet, føle at han selv styrer - og ikke styres af løsningen og at der er nogen i den anden ende som tager og kan holdes fast på et ansvar.
Man kan i høj grad diskutere om de nuværende løsninger opfylder det først behov, men jeg tror ikke at der er nogen løsninger der opfylder det sidste.

Vi taler så meget om at borgerne skal blive dygtigere til at bruge IT, men det er ud fra den betragtning at løsningerne er gode nok, og det bare er borgerne der er "dumme". Men borgerne er ikke dumme og løsningerne er langt, langt fra gode nok. Ja de er grundlæggende tænkt med et forkert udgangspunkt (bureaukratiet, blanketten, datafangst). Hvis vi vasker tavlen ren og tænker på borgerens behov først, så vil vi ikke bare kunne lave langt bedre (og væsentligt anderledes) løsninger - men også få langt flere borgere til at bruge dem, frivilligt og med glæde.

  • 0
  • 0
Søren Skaarup

Dorte Toft mener vi skal designe for tumperne. Jeg vil foretrække at sige at vi skal designe for novicerne. Og dem er der to slags af:

Dem er der usikre på og uvante med selvbetjening og nettet i det hele taget. Dem er der relativt få af, men det kan alligevel betale sig at se verden fra deres perspektiv, ikke mindst fordi at mange af de tinge der får dem til at springe fra også er generende for de mere rutinerede brugere, som bare har vænnet sig til at sådan skal det åbenbart være.

Og så er der dem der er usikre på "domænet" - de føler ikke at de ved nok om det emne der skal betjene sig selv om, til at gennemføre selvbetjeningen - eller være tryg ved den. Og det kan - alt efter situationen - være os alle sammen. Ja det er faktisk den væsentligste grund til at mange borgere, som ellers er digitale, ikke betjener sig selv.

Det betyder ikke at løsningerne skal "lære" os alt om domænet før vi kan foretage os noget, men at de skal designes med udgangspunkt i det manglende domænekendskab og gøres os trygge på trods af dette. Det kræver formodentlig radikalt anderledes løsninger end dem vi kender i dag.

  • 0
  • 0
Claus Sønderkøge

"Dem er der usikre på og uvante med selvbetjening og nettet i det hele taget. Dem er der relativt få af,"

Tjah, ca. 15% af befolkningen. Og ikke 15% som helst, men dem der er defineret som den primære målgruppe. Så det nærmer sig 100% af dem og derfor er 20 års arbejde fuldstændig spildt.

Den simple løsning er at alle landets kommuner etablerer sig som forretninger hos Ebay. Så får de omgående nytte af optimeret søgeteknologi, betalingssystemer, ratings og sikre web-sites. Altsammen til en pris som de på anden vis kun kan drømme om.

Hvor svært kan det være? Ingen dansk kommune har formentlig mere end 1000 varenumre af en rimelig standardiseringsgrad.

IT har altid været booking. Gennem de seneste år er optimerede søgealgoritmer kommet til. Danske IT folk synes eksperter i design og break-down menuer. Men hvad nytter det?

  • 0
  • 0
Jørgen Esping

Dorte Toft har fuldstændingt ret.
Programmører har en tendens til at tro at når de kan finde ud af det, kan alle andre osse, ellers er de tumper (og dem regner de vist ikke for noget).
Resultatet er brugergrænseflader der ser ud som en rodeskuffe.
Programmøren ved måske nok at den og den funktion, "den ligger jo lige her - hvor svært kan det være?" Men brugeren, der aldrig, eller sjældent bruger programmet ved jo ikke at "den ligger lige her", og leder og leder, og farer vild i genveje og alt for mange døre, der fører til samme resultat: Start forfra. Det gør man så...og bander programmøren langt væk til hvor peberet gror imens.

  • 0
  • 0
Michael Balle-Pedersen

Fantastisk forslag Dorte kommer med. I mine øjne svarer det lidt til IT Verdenens svar på en rygelov. En "lov" der har til formål at gøre verdenen lettere for det store flertal af folk, som ikke gider sætte sig ind i teknik for teknikkens skyld.

Alt for længe har IT verdenen været indrettet for at opfylde mindretallet af nørders behov. Det har medført at normale mennesker har følt sig fremmedegjorte overfor IT.

iT var noget der krævede kørekort.

Med fremkomsten af smartphones, og siden tablets, er det gået op for normale mennesker at IT kan gøres let tingængeligt, og nu vil de så gerne se det bragt videre til andre grene af IT verdenen.

Ligesom rygerne ser rygeloven som et personligt angreb, så bliver den her slags forslag også mødt af modstand fra mindretallet af nørder. Det er der jo ikke noget at sige til. De føler deres verden vil kollapse og de vil miste den magt de så længe har haft.

Personligt må jeg nok også selv kategoriseres som nørd, men jeg synes alligevel at Dorte har fuldstændig ret.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

Som udvikler med stort interesse for interface-design, brugervenlighed m.m. så kender jeg alt til det problem. Det er jo intet nyt - Det har været et problem siden det første computer-system blev lavet.
Det der ofte er problemet er at brugervenlighed aldrig nogensinde bliver overvejet i forbindelse med rigtig rigtig mange projekter og hvis man så har den "frækhed" at rent faktisk bringe det på banen så bliver man ofte mødt af en mur i form af "det virker fint", "kunden har ikke nævnt det", "kunden vil sikkert ikke betale for det", "hvis kunden ikke siger noget så er det fint", "den slags er der ingen grund til at spilde tid på", "hvis brugerne ikke forstår det her system så er de sku dumme" - Det er en ELENDIG holdning til tingene men den er voldsomt udbredt i både små og store udviklingsvirksomheder.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

Ja og nej - Tag søgefeltet på google - Den mest simpel form for interface og Hr. og Fru Danmark kan søge på de ord de vil uden tøven, mens den avancerede bruger kan smide en række keywords ind i søgefeltet som pludselig giver en meget mere avanceret søgning men via samme interface.

Men ja det er ingen nem opgave og alt har grænser - Men hvor ofte er det også lige at en offentlig hjemmeside har behov for både at være nem og effektiv og samtidigt understøtte meget komplekse opgaver? Typisk er det jo de samme opgaver folk foretager hvis de logger på skat Tast-selv service - Der er grænser for hvor mange måder man kan ændre sin forskudsopgørelse på og sådan er det for mange opgaver. Så mange gange vil det være nok bare at lave ét super brugervenligt og effektivt interface - Det vil gøre det nemt for alle brugere uanset om de ved alt om skattereglerne eller kun har den grundlæggende forståelse.

  • 0
  • 0
Anders Hedelund

Prøv at gå ned på det nærmeste posthus, for at købe frimærker fra on-line terminalen. Der er tre brugerinterfaces: En trykfølsom skærm, et Dankorttastatur og et Microsoft ditto. Ingen forklaring på, hvornår og hvordan man skal skifte fra det ene til det andet. Forvirrende visning af, hvordan kortet skal vendes. Jeg har arbejdet med brugertilgængelighed siden begyndelsen af 80erne, men havde yderst svært ved at decifrere fremgangsmåden. Hvad så med den almindelige bruger?

  • 0
  • 0
Daniel Udsen

Skat tast selv et er godt ekesempel på en komplex opgave, den analoge version var ikke spor tilgængelig, brugmanualen fylder et par ringbing og læslet versionen en 10 sider. At aflevere skatte regnskab er en komplex opgave.

Hvodan vil du fordumme det interface ned således at hovedformålet med selvangivelsen nemlig at alle får sat sig nok ind i skatteretten til at aflevere korrekte oplysninger om fradrag) med et UI der modsvaret google's søgebox. uden at vi ender med "Mr. Papirclips".

Ude på den digitale losseplads ligger der tonsvis af eksempler på "brugervenlige" UI'er som ingen kunne hitte ud af at bruge, som f.eks. MS BOB. Og veteranerne snakker med længsel om de CICS eller telnet interface's der blev erstattet med brugervenlige websider med google lignende søgebokse.

  • 0
  • 0
Anonym

Selvfølgelig bør UI indrettes efter målgruppen - hvem kan være uenig i det?

Men der ligger en dybere sandhed i dette som Dorte ikke fanger - behovet for at adskille services fra UI fordi der er mange individuelle modtagere og behov for konstante forandringer.

I stedet for at staten skal lave dårlige it-systemer, så bør man standardisere services på åbne interfaces og så overlade UI og herunder hele intelligensen til fri udvikling, så andre kan løse opgaven med at tilpasse interfaces til behovet.

F.eks. vil den avancerede bruger slet ikke bruge det interface som systemet arbejder med fordi servicen indgår som et subset i andre processer og dermed slet ikke har et UI. Fordi data hentes automatisk istedet for at blive indtastet. Fordi dele af funktionerne er outsourcet til f.eks. rådgivere eller delegeret til spouses. etc.

F.eks. vil UI for tumperne bedre kunne løses af andre. Tumpe-testen ligger på det åbne system interfaces som ikke må diktere processerne.

F.eks. skal håndteringen af persondata helt isoleres i frontend, så det er borgeren selv som genbruger egne data ved at hente dem hvor de er mest opdateret, den service som borgeren bruger etc.

Selve servicen skal IKKE spagetti-integreres på tværs fordi det driver de 3 grundliggende problemer i offentlig it - ineffektivitet grundet manglende tilpasning (man tilpasser borgerne til system istedet for omvendt), legacy grundet krydsintegrerede systemer og forældede paradigmer samt en stadigt mere elendig sikkerhed.

Det mest åbenlyse problem er at man af sikkerhedsårsager slet ikke kan have et UI med personhenførbare data tilknyttet et system i cloud, dvs. hvis UI håndteres serversideuden en sikkehredsmæssig frontend som virtualiserer brugeren overfor systemet, så kan serverside ikke bruge cloud.

  • 0
  • 0
Michael Lykke

Lad os lige slå fast at alle UI's ikke kan laves i en Google lign. søgeboks - Det var udelukkende et eksempel på et ekstremt simpelt interface der både tilbyder simple og komplekse muligheder :)

Det der gør indtastning af en selvangivelse kompleks er ikke selv indtastningen, men derimod kompleksiteten af de regler der gælder for hvert felt der kan/skal udfyldes og derved den information brugerne har brug for i forbindelse med hvert felt.
Det komplekse består ikke at selve handlingen at indtaste et tal i et felt - Den del er rimelig simpel omend man kunne nemt lave nogle UI forbedringer der gjorde det mere overskueligt.
Så en løsning på det område ville fx fokusere god og synlig hjælpetekster og andre hjælpemidler, en mere overskuelig opdeling af de forsk. områder af en selvangivelse, automatisk bundling/aktivering af relaterede felter m.m.
Der er generelt plads til mange forbedringer på netop Skats hjemmeside og systemer - Selv folk der har rimelig godt styr på skatteregler kan have svært ved at forstå Skat's såkaldte "hjælpetekster".

Det er også vigtigt at huske at ikke alle interfaces har brug for at både være simple og avancerede - Ofte vil man kunne løse en given opgave effektivt for alle parter ved at skære ind til benet og gøre det strømlinet og effektivt - det afhænger selvfølgelig helt af opgaven og systemet, men det er en fejl hvis man altid tror at et givent interface har brug for både at være simpelt og avanceret.

  • 0
  • 0
Anonym

Michael

Hvem siger at man overhovedet ønsker et "indtastningsfelt" - hvorfor kan jeg ikke bare overføre data direkte i det minimalistiske åben systeminterface uden om det tayloristiske makværk?

Hvis valideringen ligger på inddata i selve servicen, så kan UI laves af mange forskellige med mange forskellige tilgange som tilpasses de enkelte borgeres behov.

Det offentlige laver ikke UI for at tilpasse services til borgerne, men for at tilpasse borgerne til det offentlige.

  • 0
  • 0
Claus Sønderkøge

Det nytter ikke med at alle har forskellige behov. Det offentlige leverer hovedsageligt standardiserede ydelser, børnehavepasning, lægeskift, skole, hjemmepleje etc. En kommune har næppe mere end 1000 varenumre så det hele burde være ganske enkelt.

Een offentlig web-site med eet søgefelt. Det meste af al offentlig service kan håndteres som en forretning hos Ebay.

Hvad er dog fornuften i at hver kommune har sin specielt opbyggede web-site? Kig på bibliotekssystemet der gøres alle web-siderne i dag efterhånden meningsløse og erstattes af bibliotek.dk.

Hvorfor har alle el-selskaber deres individuelle web-sites. De skal dog kun afgive nogen information og modtage en standardiseret forbrugstilbagemelding.

På den store portal Sundhed.dk findes en uendelighed af oplysninger. Borgerne har ikke meget at skulle gøre selvstændigt der, altså det drejer sig om at søge information. Det er så kompliceret fordi det samtidig er indgangen for professionelle behandlere og rammer derfor præcis i Dorthes kritik.

  • 0
  • 0
Claus Sønderkøge

Det er muligt Engberg men vi har fx. endnu tilgode at se de positive relationer af konkurrenceudsættelsen af el-ydelser.

Børnehaver og skoler har i årtier været konkurrenceudsat uden nævneværdig effekt.

Sygehuse har de senere år været konkurrenceudsat. Det synes mest at have ført til øget aktivitet i den simplere del af servicen, altså forøget kvantitet. På kvalitetssiden synes de senere meldinger mest af alt at handle om stigende problemer.

Lægerne kaldes private men lever fuldkommen i et fascistisk system som mest af alt minder om en fætter-kusine-fest.

Men hvad har det med borgernes mulighed for at betjene sig selv via effektiv IT at gøre?

  • 0
  • 0
Anonym

Claus

Det offentlige leverer hovedsageligt standardiserede ydelser, børnehavepasning, lægeskift, skole, hjemmepleje etc. En kommune har næppe mere end 1000 varenumre så det hele burde være ganske enkelt.

Det er selve ÅRSAGEN til Danmarks samfundsøkonomiske deroute. En kæmpe andel af økonomien er ikke konkurrenceudsat og bliver systemetisk dårligere år for år - relativt til resten af samfundet.

Den offentlige sektor FALDER ifølge Regeringens og Finansministeriets (under den daværende SOCIALDEMOKRATISKE Finansminister Pia Gjellerups) egne opgørelser ca. 1% i produktivitet OM ÅRET. Dertil skal lægges et betydeligt tab fordi det offentlige - for nærmest panisk at øge produktiviteten - reagerer ved at sænke kvaliteten (antaget 1-2% om året).

Dvs, det offentlige sektors effektivitet (Produktivitet X kvalitet) FALDER med ca. 1-3% OM ÅRET - HVERT år, dvs. offeromkostningen ved den offentlige fejlorganisering og herunder den dårlige it-systemudvikling er 2-6% over 2 år osv.

I den private sektor tvinges leverandører til at tilpasse sig og stadigt levere bedre kvalitet (individuel behovsdækning) eller billigere løsninger (enhedsomkostninger per bæredygtig ressourceindsats). I praksis får man begge dele hvilket betyder at den private sektor effektiviseres med ca. 2% årligt.

Forskellen er 3-5% EFTERSLÆB i offentlig effektivitet PER ÅR.

Fraregnet omfordelte velfærdsgoder (som udbetales direkte) udgær den offentlige sektors forbrug mere end 500 mia kroner OM ÅRET.

Det siger noget om hvordan DEN OFFENTLIGE SEKTORS AKKUMULERENDE INEFFEKTIVITET BELASTER VELFÆRDSSAMFUNDET.

Min pointe er er IKKE privatisering som løsning (fordi det blander sig i det politiske omfordelingsspørgsmål), men at man skal MARKEDSGØRE (ikke privatisere) den offentlige sektor ved aktivt at flytte valget til den enkelte borger.

Jeg er ligeglad hvem der leverer servicen (indifferent mellem offentlig/privat ejerskab) og hvem som betaler (indifferent mellem egne/omfordelte penge), så længe det gør økonomisk ondt på leverandøren hvis servicetilbuddet ikke udgør det bedste valg for borgerne.

Det er den eneste måde at tvinge services til at tilpasse sig og blive effektive og værdiskabende over tid.

Jeg er kort sagt IKKE skatteliberalist (jeg taler IKKE for en minimalstat), men de økonomiske realiteter er skræmmende og udsigterne alarmerende.
http://www.berlingske.dk/kronikker/den-danske-droem-har-toemmermaend

Og denne tumpe-diskussion hænger tæt sammen med bureaukraternes opfattelse af Danmark og mistillid til danskerne som er en væsentlig del af problemet. Det kan godt være at danskerne har forskellige grad af it-kompetance. INGEN er bedre end den enkelte til at vurderer hvad der er bedst for den enkelte, herunder at vurdere hvilken læge, skole eller restaurent som er bedst i kvalitet/pris forholdet set fra BORGERENS synspunkt.

Borgerens synspunkt er det eneste væsentlige så længe borgeren også selv skal betale omkostningen ved at mikroprioritere, dvs. vi taler IKKE om at det offentlige skal være en tag-selv buffet.

Hvis man ikke kan selv, så må man søge hjælp - det gælder også tumpe-servicen som skal hjælpe med adgange til den offentlige sektors it-systemer. Den regning betaler alle som er nødt til at bruge revisor for at kunne gennemskue de håbløst bureaukratiske skatteregler eller advokat for at kunne forstå social eller indvandrerlovgivningen.

Simpel lektie - væsentlig forskel i tilgang.

  • 0
  • 0
Anonym

Claus

Dette ender meget let i den forældede skyttegravskrig mellem gratis offentlige services ydelser ("lighed og fællesskab") vs. effektive private (enhver er sin egen lykkes smed). Lad os UNDGÅ den fælde - det er IKKE det, jeg taler om.

Lægerne kaldes private men lever fuldkommen i et fascistisk system som mest af alt minder om en fætter-kusine-fest.

Enig - i ryggen af alle planøkonomiske systemer opstår disse sugerør i statskassen. Finansministeriet producerer dem på stribe.

Det er muligt Engberg men vi har fx. endnu tilgode at se de positive relationer af konkurrenceudsættelsen af el-ydelser.

El er et lav-involveringsområde hvor liberaliseringen er endog meget svær at få øje på - de par ører på el-prisen man kan spare efter afgifter osv. er nemme at overse.

Men læg mærke til hvordan planøkonomerne ødelægger energisektoren via deres såkaldte Datahub som er en totalt centraliseret overvågning af hver enkelt hustand som skal indrapportere deres forbrug på timebasis. Det er samfundsøkonomisk idioti TRUKKET af det planøkonomiske og bureaukratiske mistillidsparadigme også kaldet New Public Management.

På skoleområdet siger stigningen i privatskoler og flugten fra visse skoledistrekter alt om nødvendigheden og gavnligheden af frit valg - det er et råb om problemer som tvinger nogen til at tage affære. Alternativet var at alle bare blev tvunget ind i stadigt dårligere uddannelser.

Det er alvorligt - den næste generation er den første nogensinde som er DÅRLIGERE uddannet end forældregenerationen. Vi taler NEDGANG i levestandarden allerede er programmeret ind.

Sundhedssektoren er ikke konkurrenceudsat bortset fra simple operationer. Det er også en ekstremt kompleks sektor - som dog samtidig har et enormt effektiviseringspotentiale og - behov.

På trods heraf kan jeg vælge den dårlige privatpraktiserende læge fra og har gjort det, dvs. MIN oplevede kvalitet for de samme penge er væsentligt bedre alene med frit valg af privatpraktiserende læge.

Men hvad har det med borgernes mulighed for at betjene sig selv via effektiv IT at gøre?

Alt - hvis man ødelægger infrastrukturen og samfundets tilpasningsprocesser via fejldigitalisering, så hardkoder og programmerer man fejlene dybere ned hvor det bliver stadigt sværere at gøre noget ved problemerne.

Finansministeriet, KL og Danske Regioner er i gang med at ødelægge Danmarks fremtid og ofre de fremtidige generationers velfærd på deres bureaukratisk-ideologiske alter

  • 0
  • 0
Claus Sønderkøge

Jeg ved ikke hvordan tingene er hos dig Engberg men hos mig er 75% af el-udgiften fast. Jeg har stadig de samme forpligtelser overfor dem og er lovmæssigt forpligtet til at indberette mit forbrug til dem. Hvad skal de bruge det til? Så hvorvidt de sidste 25% svinger et par øre den ene eller anden vej gør vist ikke megen forskel.

Jeg ved ikke så meget om stigningen i privatskoler, men en del heraf er formentlig åbning af private muslimske friskoler. Jeg mener ikke der er den samme tendens indenfor børnehaver, fritidshjem og plejehjem. Selvom der lægges grundlag i de tidlige skoleår er det dog den sidste del, nemlig erhvervsuddannelsen det handler om. KU og CBS står så vidt jeg ved rimeligt godt i internationale sammenligninger.

Engberg udfordringen for Danmark kommer ikke fra en svag offentlig sektor men fra en svag produktivitet og et lønniveau som i stigende grad kommer ud af trit med international konkurrence. Dine procentberegninger giver jeg ikke meget for, udvikling foregår trinvis, også baglæns.

  • 0
  • 0
Anonym

Claus

Du plukker lidt ud af sammenhængen uden at komme med egentlige argumenter, så lad os ikke forfølge den yderligere.

2 relevante betragtnigner

a) Helt enig i at udvikling foregår trinsvist - status er summen af forandringer. Min pointe er netop at den offentlige sektor udvikler sig negativt år for år - samt at digitaliseringsstrategien peger på en kraftig forværring. Og at det er selve hovedproblemet.

b) En "svag offentlig sektor" ER svag produktivitet - husk på at den offentlige sektors omkostninger via personskatterne pålignes private arbejdspladser som dermed fordyres kraftigt i forhold til udlandet og fører til eksport af arbejdspladser.

Hvis den offentlige sektor kunne producere effektivt (dvs. individualiseret og ressourcemæssigt produktivt), så ville sondringen privat / offentlig være ikke-relevant. Men det er faktuelt ikke tilfældet. Det offentlige bliver relativt stadigt dyrere år for år fordi man ikke har drivere som sikrer en kontinuert tilpasning.

I praksis er den offentlige sektor "blind", dvs. man ved ikke om man producerer det rigtige eller på den bedre måde. men det kunne man gøre noget ved ved at markedsgøre processerne.

F.eks. er det bedre at Førtidspensioner disponeres og prioriteres af borgeren end at man får en "pakke" fastlagt af embedsfolk - det skal bare udvides til alle områder hvor det er praktisk muligt, dvs. en meget større andel af den offentlige sektor.

Procentberegninger er selvfølgelig grove gennemsnitsbetragtninger, men det er ikke mine tal. Tallene stammer fra Finansministeriet, som underligt nok vælger at reagere på problemer med mere af det som skabte problemerne.

  • 0
  • 0
Claus Sønderkøge

Sondringen privat/offentlig er under alle omstændigheder meningsløs. Det som giver mening er cost/benefit analyser og den slags er vi meget langt fra at have datagrundlag til.

Vi skal vi vurdere nytteværdien bolcheproduktion målt i forhold til en hofteoperation. Det kan vi ikke så vi må indskrænke os til cost/effectiveness analyser.

Også den slags er uhyre komplicerede målinger, så vi må i stedet basere og på tro og lidt nationale/internationale sammenligninger. Haarders sammenligninger mellem kommuners nøgletal samt fx. PISA undersøgelser er nogle tilnærmelser. Nøgletal er kvantitative sammenligninger og PISA er kvalitative. Ingen af undersøgelserne har imidlertid tilknyttet en forklaringsmodel for konstruktiv handling.

Det kunne være interessant at få en undersøgelse af om lægerne i Københavns Kommune, som jo er ansatte embedsmænd, er mere eller mindre effektive end deres kolleger i andre kommuner som er såkaldte privatpraktiserende. Ideelt set skulle en sådan sammenligning også kunne gøres vedr. skoler, plejehjem og børnehaver men markedets manglende gennemsigtighed gør nok at sådanne resultater vil være meningsløse.

Bundlinien er desværre nok at vi ikke skal sammenligne offentlig/privat i Danmark men derimod Danmark vs. Kina.

  • 0
  • 0
Anonym

Jeg ser det meget mere enkelt.

Planøkonomer tror de kan planlægge samfundet. De andre ved at det kan de ikke, samt at deres religiøst-dogmatiske tro herpå ER problemet.

Vi skal IKKE vælge mellem bolcheproduktion eller hofteoperationer - fordi bolcheproduktion (som eksport eller substitution af import) optjener penge til forbrug af hofteoperationer. Desto bedre BonBon klarer sig på markedet, desto flere hofteoperationer har samfundet råd til.

Du forveksler spørgsmålet med om staten skal blande sig i forbrugsvalget - og herunder den ideologiske omfordelingsdiskussion som også rummer spørgsmålet om hvem som skal betale for sygdomsforsikringer m.m. For ikke at glemme den personlige sundhedsforebyggende indsats.

Det relevante spørgsmål er om samfundet drives af de individuelle valg eller om det styres af planøkonomiske interesser. Uanset om sidstnævnte er offentlige embedsudvalg, private monopol/kartelstrukturer eller de helt grumme kriminelle mafiastrukturer - konsekvenserne ligner hinanden meget.

  • 0
  • 0
Claus Sønderkøge

Det er udmærket at Bonbon klarer sig men sagen er jo ikke afgjort hermed. Bonbon lever jo af fællesudgifterne som er afholdt til deres medarbejderes opfostring, infrastrukturens opretholdelse samt de skader som pruktet evt. måtte forårsage. Den slags tages der ikke hensyn til i private kalkulationer og ingen virksomheder ville kunne overleve såfremt de skulle afholde disse udgifter.

Det lyder altid kønt at samfundet skal drives af borgernes frie og individuelle valg. Som du ved forudsætter det at markedet er gennemsigtigt og at forbrugeren er oplyst samt at forbrugeren er i stand til at overleve risikoen ved et fravalg af grundlæggende ydelser. Ingen af disse forudsætninger er opfyldt for særlig mange personer, derfor er argumentet, som normalt beskrives som rational man, indholdsløst.

Jeg forveksler ikke spørgsmålet om hvem der skal bestemme forbrugsvalget. Det er blot ligegyldigt da det normalt har ringe betydning for produktionsprisen. Det som er interessant er substitutionsprisen.

  • 0
  • 0
Anonym

Claus

Diskussionen driver ind mod det ideologiske, dvs. lighed vs. selvejerskab. Det vil jeg ikke. Jeg har intet problem med omfordeling og fælles valg - mit fokus er ressourcespilde fordi systemerne ikke tilpasser sig, men tilpasser borgeren grundet planøkonomisk inkompetance som du ignorerer.

Et par kommentarer

  1. Markeder forudsætter ikke "rational man" - vi træffer alle subjektive valg præget af manglende viden. Men selvfølgelig afhænger valgets kvalitet af hvad man ved og tror. Men du vælger under alle omstændigheder bedre end et embedsmandsudvalg.

  2. "Fællesudgifter" er noget planøkonomisk vrøvl. Bonbon betaler markedsprisen på kompetance og ressourcer som kan være mere eller mindre planøkonomisk styret.

Danmark bløder pt. arbejdspladser til udlandet fordi BonBOn betaler alt, alt for meget i "fællesudgifter" i forhold til hvad de får for pengene.

Des mere planøkonomisk styret desto større udsving og dårligere allokering. Det offentlige dækker over sine fejl og nægter at anerkende dem, dvs. gør oftest mere af det som skabte problemet og for lidt af det som kan løse problemerne.

Desto mere komplekse værdikæderne er, desto vigtigere er det at de er markedsdrevet - planøkonomiske systemer kan slet ikke styre komplekse processer.

  1. Substitutionsprisen er netop udtryk for din betalingsvilje = Nytteværdien. Det har intet med produktionsprisen at gøre.

Jeg er ligeglad med hvad din banan har kostet at producere og transportere - jeg forholder mig til hvad bananen koster i forhold til alternativer.

Omvendt - pt. mangler vi vejsalt og vinterdæk - tror du markedet allerede har opdaget og løst problemet 1000 gange hurtigere end et embedsmandsudvalg kunne? Det første som skete var at priserne eksploderede så allokeringen blev skarpere efter behov - det næste som skete var at løsningsmulighederne væltede frem, så jeg netop fik vinterdæk fra Tyskland og produktionen eller fremskaffelsen af vejsalt er på sit højeste alle steder.

Problemerne opstår typisk på grænserne mellem planøkonomiske systemer og behovsdrevne.

F.eks. da man privatiserede el-markedet i Californien og lige "glemte" at nogen skal betale for reservekapacitet.

Eller da Finansministeriet "tvangscentraliserede" adgangsstyring og skabte en pengemaskine til vennerne i PBS/Finanssektoren og gør samfundet MEGET fattigere.

  • 0
  • 0
Anonym

For lige at relaterede det tilbage til emnet.

At reducere problemerne med offentlige it-systemer til et spørgsmål om "tumpe"-testen og mere avancerede valgmuligheder ignorerer hovedproblemet - at systemet er ligeglad med kvaliteten eller prisen, så længe det ikke står på forsiden af Ekstrablandet.

Det mest værdiskabende, den offentlige it-udvikling kan gøre er at begrænse sig til det koordinerende, at sikre at kontrollen ligger hos borgeren og så lade det frie initiativ få spillerum (igen).

  • 0
  • 0
Claus Sønderkøge

Engberg offentlig IT skal ingen værdier skabe. Det skal hjælpe folk til at udnytte de værdier som allerede er skabt og ligger og venter.

Det er det Dorthe Toft påpeger sker i meget ringe grad fordi allle gode hensigter søger at afsætte personlige, og forbrugeren ligegyldige, aftryk.

Det meste IT handler om løsninger som mangler problemer. Det er rigtigt dyrt.

  • 0
  • 0
Anonym

Claus

Engberg offentlig IT skal ingen værdier skabe. Det skal hjælpe folk til at udnytte de værdier som allerede er skabt og ligger og venter.

Det er noget af det værste vrøvl set længe på Version2. Det digitale rum styrer de fysiske processer - hvis digitaliseringen ikke er fleksibel, behovsdrevet og - drivende, så virker den negativt.

Dorte snakker overflade usablity - det er isoleret rigtigt, men man gør det nemt at gøre det forkerte istedet for at skabe Empowerment til at tvinge systemet til at tilpasse sig.

Det er den gamle forskel på Efficiens og Effektivitet. At pynte på noget som ikke virker bruger bare flere ressourcer på at få noget til at virke dårligere.

Successen forudsætter at man starter med at få retningen rigtig - dvs. borgeren tilbage i førersædet af eget liv fremfor at spilde stadigt flere ressourcer på at inkompetent detailstyring af borgere og samfundsprocesser.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere