Donald Trumps 'Gab'-konto er blevet hacket

2. marts 2021 kl. 10:4118
Donald Trumps 'Gab'-konto er blevet hacket
Illustration: Big Stock.
I sidste uge kom det frem, at det social medie for højreorienterede amerikanere 'Gab' er blevet hacket, og nu viser det sig, at Donald Trumps konto er iblandt de kompromitterede.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Donald Trump er en af de personer, som er ramt af Gab-hacket, angrebet på det sociale medie for højreorienterede amerikanere.

Det skriver Ars Technica.

Hackeren har stjålet 70 gigabyte data, herunder 70.000 beskeder fra 15.000 brugeres 19.000 chats, som vedkommende har givet videre til den Wikileaks-lignende gruppe kaldet ‘Distributed Denial of Secrets’ (DDoS).

Ifølge Andrew Torba, stifter af det stærkt højreorienterede sociale medie Gab, har hans egen konto også været under angreb:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Min konto og Trumps konto er kompromitteret,« skriver han i søndags, da Donald Trump var ved at holde en tale ved ‘Conservative Political Action’-konferencen i Florida.

»Hele virksomheden efterforsker, hvad der er sket og arbejder på at løse problemet.«

Ifølge Emma Best, medstifter af DDoS, har hackeren trængt igennem Gab’s sikkerhed ved at udnytte en SQL-injektion-sårbarhed i koden. Gruppen vil videregive data til udvalgte videnskabsfolk, forskere og journalister.

18 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
3. marts 2021 kl. 09:14

Lever vi i en retsstat?

Når du skriver "vi", så er det nødvendigt at få retorikken på plads - mener du danskerne eller amerikanerne?

14
3. marts 2021 kl. 09:11

.. blev banankommentaren bortcensureret?

13
3. marts 2021 kl. 08:49

Lever vi i en retsstat?

Det var da noget af en non sequitur.

Fra Den Store Danske:

Karakteristisk for en retsstat er, at borgerne har frihedsrettigheder, fx ytringsfrihed og foreningsfrihed, at mindretals interesser beskyttes, at civil og militær retspleje er adskilt, og at domstolene er uafhængige af den udøvende magt. I en retsstat er der lighed for loven, korruption og nepotisme bekæmpes, og forvaltningen udøves efter legalitetsprincippet, dvs. at myndighedsafgørelser, der griber ind i borgernes frihed og rettigheder, har hjemmel i lov.

Selvtægt, eller fraværet af samme, har lige så lidt indflydelse på retsstatsbegrebet som brugstyveri og skatteunddragelse har.

12
3. marts 2021 kl. 08:21

Og det er da i sandhed en mærkelig holdning at have, at man ikke må hacke noget, bare fordi det er usikkert.

Jeg synes det er fint man får prikket nogle huller, til alles bedste.

11
3. marts 2021 kl. 07:15

Et simpelt flertal kendte nu Donald Trump skyldig, deriblandt medlemmer af hans eget parti. En større andel stemte ham skyldig, end ind i det Hvide Hus i første omgang.

Nu skal du lige huske på at det ikke er en juridisk domstol, men en politisk, hvor det er lovligt at stemme ham skyldig, hvis man ikke kan lide ham.

Derfor er der et krav om at 2/3 skal kende ham skyldig. Det var der ikke, ergo han er uskyldig indtil du beviser det modsatte.

Det er i sandhed en mærkelig pøbel holdning at have, at man må hacke en server, fordi man selv mener man har ret til det.

Lever vi i en retsstat?

9
2. marts 2021 kl. 22:29

Det havde måske også været passende, for det største problem i den sag var jo Nets' sikkerhed, eller rettere mangel på samme.

Det ved jeg nu ikke, det er svært at sikre sig imod insidere.

Det jeg finder mest absurd ved Se og Hør sagen var, at havde tys tys kilden retmæssigt haft arbejdsmæssig adgang til oplysningerne, så var Se og Hør blevet frikendt.

Den virkelige skandale er, at vores oplysninger reelt ikke er beskyttet af loven.

8
2. marts 2021 kl. 22:22

Så vidt jeg ved er Gab åbent for alle, grunden til at der er flest antisemitter og konservative på platformen er at de er blevet udelukket fra alle de andre sociale platforme.

Det sker ved såkaldt de-platforming, hvor venstrefløjsaktivister påskynder en række tech-virksomheder og finansielle virksomheder til på samme tid at udelukke personer fra at bruge deres produkter.

Det nye er at man også har de-platformet en siddende præsident. Dette skete lang tid efter de etablerede medier de facto havde udelukket ham fra at komme til orde, ved konsekvent at vinkle negativt eller fordreje hans budskaber.

Påskuddet var at han havde opildnet til oprør, noget der dog ikke har kunnet påvises ved noget han har sagt eller gjort.

6
2. marts 2021 kl. 21:05

Trump blev altså frikendt!

Hvorpå nogle republikanere udtalte, at godt nok havde de stemt imod at kende ham skyldig, men de mente nu, at han var det. Han skulle bare ikke dømmes.

4
2. marts 2021 kl. 19:50

Panamapapirerne som blev købt af mange myndigheder, afslørede grov skattesnyd etc. selvom overdragelsen ikke var similar whistelblower adfærd.</p>
<p>Nærværende hacker sælger ikke info, men overlader dem til forskellige researchere.

De to tilfælde er meget forskellige.

I Mossack Fonseca sagen vidste whistlebloweren, at der var urent trav.

I dette tilfælde er der nogle selvbestaltede "dommere" som har besluttet at Trump og hans støtte er kriminelle, og at der derfor må og skal være belastende materiale.

Det svarer lidt til, at du mener du har ret til at bryde ind hos din nabo bare fordi mener han er det dumt svin og der sikkert er nogle snavs at finde på ham.

Den slags kaldes for selvtægt. Vi har politi og domstole til at lave den slags efterforskning.

3
2. marts 2021 kl. 18:23

Panamapapirerne som blev købt af mange myndigheder, afslørede grov skattesnyd etc. selvom overdragelsen ikke var similar whistelblower adfærd.

Nærværende hacker sælger ikke info, men overlader dem til forskellige researchere.

Måske vi skulle få omdefineret hvordan vi vil opfatte en whistelblower? Det er højaktuelt, fordi alle virksomheder over 50 ansatte jf. EU skal have en whistelblower ordning.

Mvh Lars C PL Brake

2
2. marts 2021 kl. 14:55

Den er ærlig talt svær, eftersom han tydeligvis ikke har problemer med at opildne til oprør mod staten, hvorfor han må vurderes til at være en national sikkerhedstrussel.

Der gælder andre regler for mennesker som vurderes til at være nationale sikkerhedstrusler. Det er set før at de er håndteret anderledes af de Amerikanske myndigheder (både officielle og de uofficielle)

1
2. marts 2021 kl. 14:18

Gruppen vil videregive data til udvalgte videnskabsfolk, forskere og journalister.

Jeg håber at disse vil vise nok etik til at takke nej, og i stedet anmelde gruppen til politiet.

Ellers svarer det jo til at legimitere Se og Hørs ageren i forhold til Nets.