Donald Trump skifter til iPhone

Donald Trump tweeter nu fra en iPhone og har dermed lagt sin gamle Android-enhed fra sig.

Det ser ud til, at USA's præsident, Donald Trump, har kasseret sin gamle Android-telefon - til fordel for en ny iPhone. Det skriver The Verge.

Det Hvide Hus' leder af sociale medier, Dan Scavino Jr., tweetede i aftes, at Trump har skiftet til en Apple-enhed, altså en iPhone, som han har brugt 'de sidste par uger'.

Samtidig bekræftes det, at Twitter-beskeder, som er markeret som, at de kommer fra en iPhone, er fra præsidenten selv.

Det er Twitter-brugere, som de seneste par uger har bemærket, at nogle af Trumps tweets ser ud til at være sendt fra en iPhone, men det var ikke klart, om de blev skrevet af ham selv eller af nogle af præsidentens ansatte.

Trump har længe været kritiseret for at bruge den gamle, off-the-shelf Android-smartphone. Kritikken har lydt, at selv om hans Android-telefon ikke er hverken mere eller mindre sikker end andre Android-enheder, så er der selvfølgelig en større risiko for, at en præsidenttelefon bliver udsat for et angreb som f.eks. med phishing og malware, hvor et enkelt klik på et link eller en downloadet app med onde intentioner kan kompromittere telefonen.

Desuden sender helt almindelige apps legalt tonsvis af data ud fra telefonen, bl.a. om præsidentens lokation.

Tilbage ved hans indsættelse den 20. januar var der forlydender om, at præsidenten havde afleveret Android-telefonen, som sandsynligvis var en Samsung-enhed, men fem dage senere kom det frem, at han stadig anvendte den til at sende de velkendte tweets.

At Trump nu har erhvervet sig en iPhone, tolkes også som en opblødning i hans forhold til Apple-produkter. Dem har han nemlig tidligere opfordret til et boykotte.

USA's tidligere præsident, Barack Obama, anvendte en specialdesignet såkaldt sikker telefon.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Morten Madsen

Artikel beskriver Android som usikkert og iPhone mere sikkert. Man må da håbe at præsidentens telefon er sat korrekt op og derfor vil en iPhone ikke være mere sikker.

"Desuden sender helt almindelige apps legalt tonsvis af data ud fra telefonen, bl.a. om præsidentens lokation."
Det gør både en Android og en iPhone... så hvorfor står den linje overhovedet i artiklen.

Morten Vinding

Artikel beskriver Android som usikkert og iPhone mere sikkert.

Sludder. Artiklen siger at Trump er blevet kritiseret for at han (i modsætning til sine forgænge tilsyneladende) har brugt en almindelig "off-the-shelf" android telefon.
Nu har han så tilsyneladende skiftet til en iPhone. Der bliver ikke direkte taget stillig til om det er mere eller mindre sikkert.
Jeg vil dog på egen regning påstå at en iPhone i udgangspunktet er mere sikker:
1. der er bedre seperation imellem apps.
2. apps har generelt ikke tilladelse til at pille så meget
3. DER KOMMER OPDATERINGER TIL OS'et!

Men der er så ingen tvivl om at Android er langt mere konfigurerbart. Og en vel konfigureret (hærdet) Android, vil givet vis være mere sikker end en iPhone. Det var så bare ikke sådan en han brugte...

Så prøv at pakke din børnefornærmelse lidt væk...

Log ind eller Opret konto for at kommentere