Domstolsstyrelsen annullerer kontrakt om domsdatabase

Illustration: Danske Advokater
Aftale om udvikling af en ny domstolsdatabase, er faldet til jorden under afklaringsfasen. Schultz og Domstolsstyrelsen var uenige om, hvorvidt det var kravsspecifikationen eller løsningsforslaget, der skulle danne grundlag for løsningen.

I marts 2018 indgik Domstolsstyrelsen kontrakt med leverandøren Schultz om udviklingen af en domsdatabase. Efter et udredningsforløb er Domstolsstyrelsen dog blevet uenige med leverandøren om krav og løsninger - dog uden nærmere angivelse.

Derfor har Domstolsstyrelsen valgt at benytte deres ret til at træde ud af kontrakten.

Den digitale domsdatabase skulle gøre domme i civile sager offentligt tilgængelige via en webportal. Det koster 175 kroner for borgere at få en domsudskrift, men med den nye portal skulle det blive gratis. Kontraktens anslåede værdi var på over 13 mio. kroner og ifølge Domstolsstyrelsen var der over 400 punkter i kravs-specifikationen.

I den efterfølgende afklaringsfase viste det sig imidlertid, at parterne ikke havde en fælles forståelse af Domstolsstyrelsens krav og den løsningsbeskrivelse, som Schultz leverede. Domstolsstyrelsen har på denne baggrund valgt at benytte sig af retten til vederlagsfrit at udtræde af den indgåede kontrakt.

»Det er utroligt vigtigt, at man er enige om tingene, når man går ind i et fælles udviklingsprojekt. Det er det, der gør afklaringsfasen særlig vigtig. Nogle gange løser man problemerne, og det lykkedes desværre ikke denne gang – og så er det bedre at stoppe nu, frem for på et senere tidspunkt, hvor omkostningerne for begge parter vil være væsentligt større,« siger Simon Svarrer, som er administrerende direktør for Schultz.

Lov kræver it-system

Ifølge Domstolsstyrelsen var det deres opfattelse, at det var kravsspecifikationen der skulle ligge som grundlag for udviklingen, hvorimod Schultz opfattelse var, grundlaget skulle være deres løsningsforslag. De to var så forskellige, at det ikke lykkedes parterne at blive enige.

»Det er ærgerligt, at vi ikke blev enige, men omvendt er der mange eksempler på det modsatte, hvor man sent i forløbet viser sig at være for uenige, og afstanden mellem forventningerne og det, der bliver indfriet, er for stor. Det har afklaringsfasen afsløret i tide, og så er det bedre for alle involverede, at man afbryder,« siger Simon Svarrer.

Domstolsstyrelsen skulle ifølge udbuddet oprette og forestå driften af en digital domsdatabase til offentliggørelse af domme »i henhold til lov nr. 1867 af 29.12.2015«. Altså er Domstolsstyrelsen forpligtiget til at få udviklet et system, selvom det ikke lykkedes i første omgang.

Domstolsstyrelsen vil igen sende it-systemet i udbud, de ved endnu ikke om udbuddet vil være identisk, eller om de vil tilpasse det. I alle tilfælde vil Schultz have mulighed for igen at byde på projektet. Schultz ved endnu ikke om de vil involvere sig i det fremtidige udbud.

»Det er det for tidligt at sige noget om. Nu må vi se udbudsmaterialet, og så vurdere, hvad vi beslutter til den tid,« siger Simon Svarrer

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017