Domstol underkender britisk overvågningslov

20. juli 2015 kl. 16:083
Det britiske parlament hastebehandlede sidste år lovgivningen DRIPA, der blandet påtvinger teleselskaber at opbevare kundernes kommunikationsdata i et år. Nu har en domstol dumpet loven, da den ikke er i overenstemmelse med retten til privatliv.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den britiske domstol High Court har erklæret overvågningsloven DRIPA ulovlig, og dermed skal der vedtages ny lovgivning inden marts 2016.

Det skriver The Guardian.

DRIPA blev hastet igennem parlamentet for et år siden, og loven kræver blandt andet, at teleselskaber skal opbevare kundernes data i et år, ligesom den har til formål at regulere, hvornår politiet må få adgang til dem – og hvordan de må bruge dem.

Men reglerne for sidstnævnte i DRIPA er uklare, og dermed beskyttes borgernes privatliv ikke tilstrækkeligt, vurderede dommerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkret kritiserede dommerne i High Court, at der ifølge DRIPA ikke er behov for en uafhængig instans til at tage stilling til, om politiet i et givent tilfælde er berettiget til at indhente og benytte en borgers kommunikationsdata.

Der står i loven, at det er tilladt i forbindelse med »seriøs kriminalitet«, men det defineres ikke nærmere, hvad det dækker over, hvilket dommerne også kritiserede.

Det britiske indenrigsministerium har meldt ud, at man vil anke dommen.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
20. juli 2015 kl. 19:01

Det britiske indenrigsministerium har meldt ud, at man vil anke dommen.

Kan man i storbrittanien anke en højesteretsdom? Og i så fald, til hvilken instans?

3
20. juli 2015 kl. 20:49

Da jeg læste artiklen tænkte jeg også, hvor faen vil de anke en højesterets dom hen?

Så læste jeg linket i the Guardian og så var det klart at der var et element af Google Translate over artiklen - for det var High Court som blev nævnt og det svarer vel til Landsretten.