Domstol: Teleselskaber skal stadig udlevere kundedata til copyrightadvokater

Retten ved Frederiksberg sætter ikke stopper for såkaldte trusselsbreve til potentielle pirater.

Teleselskaberne skal fortsat udstyre copyright-advokater med kundedata, når de kommer med IP-adresser på potentielle pirater.

Det har Retten ved Frederiksberg i dag afgjort.

Både Telia og Telenor har udfordret de specialiserede copyright-advokaters ret til at bruge de såkaldte editionskendelser til at få udleveret kundedata på personer, der knyttes til IP-adresser, som angiveligt er blevet brugt til at hente eller dele copyright-beskyttet materiale.

Kundedata bruges efterfølgende til at sende breve til borgere og opkræve erstatning – med truslen om, at borgeren ellers bliver slæbt i retten.

»Det er jo bemærkelsesværdigt, at vi kan have en offentlig debat omkring, hvilke informationer vi som teleselskab skal/ikke skal oplyse til politiet, så de kan bekæmpe alvorlig kriminalitet - mens advokatfirmaer uden videre kan få en dommerkendelse på, at vi skal udlevere tusindvis af navne og adresser,« siger juridisk direktør i Telenor Danmark Mette Krüger Eistrøm i en meddelelse om dommen.

»Hensigten med bestemmelsen om udlevering er, at man skal føre en sag ved domstolene, men det sker aldrig i de her sager, og den "bøde", som findes i brevene til vores kunder, er heller ikke blevet prøvet,« fortsætter Mette Krüger Eistrøm.

Læs også: Telebranche venter på dom om copyright-breve: »Jeg synes, de har en meget dårlig sag«

Behov for afvejning

Men den betragtning var de tre dommere på Frederiksberg ikke enige i.

»Med henblik på at give rettighedshaverne mulighed for at kunne varetage deres interesser i anledning af ophavsretskrænkelserne, er teleudbyderne efter gældende dansk retspraksis blevet pålagt at udlevere oplysningerne, når det har været sandsynliggjort, at der har fundet en krænkelse af ophavsretten sted,« skriver retten i en meddelelse, der fortsætter:

»Retten fandt, at oplysningerne kunne være personfølsomme, og at der derfor skal ske en afvejning, hvori indgår hensynet til de omhandlede personer, krænkelsernes omfang og karakter og hvilke oplysninger, der er tale om at udlevere.«

Læs også: Efter kæmpe stigning i persondata-udlevering: Teleselskaber sætter hælene i over for domstole

Trumfer den enkeltes privacy

Omvendt lagde dommerne også vægt på, at omfanget af brud på copyrigt-lovgivningen er ‘betydeligt’ og involvere et meget stort antal IP-adresser. Dette blev ifølge dommerne støttet af statistiske oplysninger, herunder det skønnede tab for rettighedshaverne.

»Retten fandt, at rettighedshavernes interesse i at undersøge de omhandlede krænkelser herunder, hvem der står bag disse, derfor måtte veje tungere end den enkelte abonnents interesse i at beskytte sin identitet. Dette gælder også, selv om der måtte være enkelte abonnenter, som kun i mere begrænset omfang har deltaget i krænkelsen.«

Hos Telenor overvejer man nu, om dommen skal ankes til landsretten.

»Vi skal tage stilling til, om vi ønsker landsrettens stillingtagen til, hvad der er vigtigst: Borgernes ret til beskyttelse af persondata eller kommercielle interesser,« oplyser Mette Krüger Rasmussen.

Hele dommens begrundelse kan læses her.

Opdateret 15:00 med kommentar fra Telenor.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Povl Hansen

Er der noget krav om af internetudbyderen skal logge denne data, eller kan internetudbyderen bare sige "Desværre vi har ikke data i kan bruge til jeres dummebøder"

  • 3
  • 0
Thomas Rosenbusk

Det er ikke en log de skal udlevere.
De skal bare udlevere kundedata på at ip x er tildelt y person og de kontakt data de har på personen.

Traffikloggen har ikke nogen relevans i en given retssag, da den ikke logger typen af data.

  • 1
  • 0
Tobias Volfing

Har vi som privatpersoner samme rettigheder som disse advokater? Kan vi bede om samme oplysninger hvis vi har mistanke om at vores rettigheder er blevet krænket fra en bestemt IP addresse?

Hvis jeg f.eks. har tegnet en pæn tændstiksmand eller skrevet et flot haiku og jeg mistænker at det er blevet tyvstjålet af brugeren af en bestemt IP addresse, kan jeg så også via fogedretten få en 'editionskendelse'? Eller skal man være advokat?

  • 4
  • 0
René Nielsen

Jeg er uenig med retten på Frederiksberg og håber at teleindustrien indbringer sagen for landsretten.

Jeg mener helt overordnet at det er noget vrøvl som retten skriver ;

“Retten fandt, at rettighedshavernes interesse i at undersøge de omhandlede krænkelser herunder, hvem der står bag disse, derfor måtte veje tungere end den enkelte abonnents interesse i at beskytte sin identitet.

Der er tre ting som gør at dette statement er noget vås.

Det tekniske issue er, at ejeren af en Offentlig IP blot svare til en fordør. Hvem som begår den påståede og den udokumenterede krænkelse er forsat uvist.

Dernæst er ingen brugere objektiv ansvarlige for andre brugeres brug eller misbrug. Dette faktum er fastslået af både landsret og højesteret.

Til sidst skriver retten det afgørende vås.

rettighedshavernes interesse i at undersøge de omhandlede krænkelser

Rettighedshaverne har, mig bekendt aldrig undersøgt de påståede krænkelser eller ført retligt bevis for at deres metode til udpegning af påståede krænkelser virker og har mig bekendt heller ikke til hensigt at teknisk undersøge noget som helst.

Rettighedshaverne har alene udsendt trusselbreve med dummebøder for udokumenterede krænkelser som ligger lagt over det niveau landets højeste retsindstans har anset for rimeligt.

Alene af denne grund bør retten afvise editionskendelser fordi det erstatningsbeløb Rettighedshaverne kan opnå aldrig kan overstige kr 10 pr påstået krænkelse.

Jeg mener at rettens afvejning af Rettighedshavernes interesse (10,00 kr jf. Højesteret) umuligt kan medfører en edtionskendelse. Erstatningen dækker jo end ikke portoen med kuvert og papir. Om det er rimeligt er et politisk spørgsmål og ikke et juridisk/teknisk spørgsmål.

Måske Rettighedshaverne hellere bruge krudtet på udvikle de løsninger som brugerne efterspørger a la Spotify/Netflix istedet for at hænge fast i fortidens omkostningstunge distributionskanaler.

  • 17
  • 0
Freddy Vejen

Hvorfor stoler retten på at de data rettighedshaverne fremlægger er korrekte ? Både rettighedshaverne og MaverickEye UG har motiv og mulighed for samt lejlighed til at få data til at vise et hvilket som helst ønsket resultat. Det er pærelet at generere en liste med tilfældige tidspunkter og IP-adresser i en ISPs adresserum, og så påstå at de kan sættes i forbindelse med en krænkelse. Man kan endda udvælge sig en torrents hashværdi for at få påstanden til at se troværdig ud.

I det trusselsbrev jeg modtog fra Njord i juli 2017 påstås en krænkelse dateret i marts 2016. Derved sikrer de sig at det er overordentligt usandsynligt at jeg selv ligger inde med data der kan modbevise påstanden. De trak de truslen tilbage da jeg blankt afviste deres påstand.

Det ligner mere et organiseret forsøg på afpresning. Har Njord ført sager mod påståede krænkere, der har nægtet sig skyldige ?

  • 12
  • 0
Bjarne Nielsen

Har Njord ført sager mod påståede krænkere, der har nægtet sig skyldige ?

Dommen bemærker, at der godt nok er et misforhold imellem antallet af domme og det omfang af oplysninger, som ønskes udleveret, men mumler så noget om, at der bl.a. er pligt til at søge forlig. Jeg så gerne, at det aspekt fik mere opmærksom i en evt. anke.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize