Domstol ophæver midlertidigt svensk 5G-forbud mod Huawei

10. november 2020 kl. 10:223
Domstol ophæver midlertidigt svensk 5G-forbud mod Huawei
Illustration: josefkubes, BigStock.
Förvaltningsrätten i Sverige har ophævet det forbud, som satte en stopper for brugen af 5G-udstyr fra Huawei i det svenske mobilnet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Domstolen Förvaltningsrätten i Sverige har ophævet et forbud, der skulle udelukke selskaber, som bruger Huawei-udstyr, fra et kommende 5G-udbud.

Det skriver mediet Mobil.nu.

Tidligere i efteråret besluttede den svenske post- og telestyrelse i samarbejde med det svenske forsvar og sikkerhedsmyndigheden Säpo at indføre forbuddet mod Huawei-udstyr.

Dengang lød det, at teleselskaber, der brugte udstyr fra enten Huawei og ZTE, ikke måtte deltage i det kommende 5G-udbud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu er Förvaltningsrätten gået ind i sagen og har konkluderet, at der ikke er hjemmel i svensk lovgivning til at udstede den slags forbud.

Förvaltningsrättens afgørelse betyder, at teleselskaber alligevel ser ud til at kunne deltage i udbuddet, selvom de benytter sig af udstyr fra Huawei eller ZTE.

Afgørelsen har samtidig ført til, at 5G-auktionen er blevet udskudt til et senere tidspunkt.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
12. november 2020 kl. 08:36

Overhoved ikke. De har forholdt sig til lovgivning og intet andet.

2
10. november 2020 kl. 20:52

For alle teleselskaber vil være bange for at man ikke kan få "reservedele" til kinesisk 5G udstyr, at andre lande ikke vil tillade sammenkobling med teleselskaber der bruger kinesisk udstyr, etc.

Der er ingen tegn på at konflikten mellem vesten og Kina bliver mindre. I praksis kommer vesten ikke til at indrette sig efter Kinas ønsker med mindre Kina besejrer vesten i krig. Jeg har svært ved at se Kina bøje sig for vestlige krav - det vil være døden for det kinesiske styre. Og vores værdier og opfattelse af verden er ikke kompatible. Det bliver kun værre. Dem der vælger den forkerte side får problemer.

1
10. november 2020 kl. 14:04

Det lader til at juristerne har forholdt sig til substansen, i stedet for rygtespredning fra en snart afgående præsident...