Domstol: Google vildleder brugere om indsamling af lokationsdata

Australien har tidligere været i konflikt med Google angående en ny lov om, at tech-giganten skal betale nyhedsmedier for indhold på platformen. Illustration: BigStock
Google vildleder Android-brugere om tech-gigantens indsamling af lokationsdata. Det har en australsk domstol afgjort, og nu overvejer Google at anke dommen.

En dommer i Australien har afgjort, at Google har brudt australsk lov ved at vildlede Android-brugere om indsamling af lokationsdata.

Det skriver AP.

Når en person laver en ny Google-konto, gør Google brugeren opmærksom på, at det kun er ‘Location History’-indstillingen, der afgør, om tech-giganten indsamler, opbevarer og bruger personlige lokationsdata.

Men ifølge den australske dommer, giver ‘Web and App Activity’-indstillingen også Google lov til at indsamle, opbevare og bruge personlig lokationsdata. Og den bliver automatisk slået til under kontoopsætningen.

Hvis brugeren senere redigerer i indstillingerne for at slå ‘Location History’-indstillingen fra, gør Google dem ikke opmærksom på, at den anden funktion stadig indsamler lokationsdata om vedkommende.

Læs også: Australien vedtager omstridt lov efter slagsmål med Google og Facebook

Ifølge Rod Sims, formand for den australske konkurrence- og forbrugerkommission, er man meget tilfreds med afgørelsen:

»Dette er en vigtig sejr for forbrugere, specielt de, der bekymrer sig om online privacy, da domstolens beslutning sender en stærk besked til Google og andre om, at store virksomheder ikke må vildlede kunder,« siger han i en meddelelse.

Google overvejer at anke dommen.

Læs også: Nu går Max Schrems efter Google: Anmelder ulovlig sporing af Android-brugere

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere