Dommer smider børneporno-beviser ud: FBI-overvågning af tusinder af Tor-brugere var ulovlig

Illustration: Virrage Images/Bigstock
FBI overvågede en børneporno-hjemmeside og fik tusindvis af pædofile Tor-brugere i nettet, men nu erklærer domstolen overvågningen ulovlig.

I februar sidste år lagde FBI sag an mod siden PlayPen på det mørke net, som ifølge FBI var verdens største børneporno-hjemmeside.

Efter FBI anlagde sagen, har de dog i stedet for at lukke siden ned med det samme overvåget brugerne frem til den 20. marts 2015. Det har givet beviser til 3.229 sager - heraf 34 sager i Danmark.

Men nu har retten afgjort, at beviser fra overvågningen er ugyldige. Det skriver mediet Motherboard, som har fulgt sagen.

»Baseret på den foreløbige analyse har retten konkluderet, at NIT (Network Investigative Technique, red.)-kendelsen var udstedt uden kompetence og derfor er ugyldig,« skriver dommer William G. Young og fortsætter:

»Som følge af det er undersøgelsen foretaget, som hvis der slet ikke var en kendelse.«

Læs også: It-advokat: FBI-hack ville næppe være lovligt i Danmark

Første gang FBI-beviser fra masseovervågning erklæres ugyldige

Sagen er principiel, da den stiller spørgsmål ved, om FBI må masseovervåge ud fra en enkelt dommerkendelse.

Colin Fieman har været forsvarer i en lignende sag og har tidligere udtalt til Motherboard, at kendelsen ’effektivt lovliggør et ubegrænset antal undersøgelser imod uidentificerede mål i hvilken som helst del af verden’.

Men den gik så ikke mere.

Dommere har tidligere stoppet dele af myndigheders hacking-operationer, inden de begyndte, men ifølge Motherboard er det første gang, at en dommer smider statslige efterforskningsbeviser af den art i skraldespanden.

»Det er første gang, en domstol har kendt hacking fra en regering ugyldig,« siger Christipher Soghoian, som er ledende teknolog i American Civil Liberties Union, til Motherboard.

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Bobjerg Juul

Super at de en kendelse til at undersøge side.
Super at de har bidraget til at andre landes myndighed har kunnet efterforske formodede pædofile (forhåbentlig med en national kendelse i hånden)

Det ville have været perfekt hvis de så også havde haft hjemmel til at overvåge/efterforske de som benyttede sig af pædofile tjenesten.

  • 1
  • 10
Jonas Finnemann Jensen

After seizing the site, the FBI ran Playpen from a government facility from February 20 to March 4, 2015, and used a NIT to obtain over a thousand IP addresses

Så FBI har altså drevet en kriminel service for at lokke lovovertrædere, og så har de derefter hacket de formodet lovovertrædere.

1) Staten skal ikke bedrive kriminel aktivitet for at lokke folk i fælder.
2) FBI påstår at de med en dommerkendelse kan ransage en person de ikke har mistake til på det tidspunkt dommer kendelsen et givet.
3) Hemmeligt at hacke ind i et IT system er ikke det samme som en ransagning. Når man bliver ransaget bliver man da oplyst derom.

Jeg er ikke ekspert men (1), (2) og (3) virker meget suspekt.
De fleste af dem der røg i nettet skal nok være skyldige.
Men hvis vi ignorer (1), (2) og (3) så bliver det alt for nemt til bondefangeri.

  • 3
  • 0
Michael Cederberg

1) Staten skal ikke bedrive kriminel aktivitet for at lokke folk i fælder.

Hvorfor ikke? Voksne mennesker må tage ansvar for deres egne handlinger. Hvis den kriminalitet som efterforskes er tilstrækkelig grov (her børneporno) og hvis staten ikke gør noget der er usædvanligt (her fortsatte de blot en allerede eksisterende service), så kan jeg ikke se der er et problem.

Som altid når vi snakker disse ting, så er det et spørgsmål om afveje borgernes rettigheder mod samfundets behov for at kunne efterforske og retsforfølge grov kriminalitet.

3) Hemmeligt at hacke ind i et IT system er ikke det samme som en ransagning. Når man bliver ransaget bliver man da oplyst derom.

Der findes hemmelig ransagning hvor man ikke bliver oplyst derom. Men i dette tilfælde er det nok mere sammenligneligt med brug agenter til at infiltrere kriminelle grupper. Om end agenten er elektronisk og ikke carbon baseret.

  • 0
  • 6
Bent Jensen

Også anholde dem der køber.

Eller køre alt for hurtigt og over for rødt på vejene, i civile biler uden udrykning.

Alle opfordre til at modtage penge i hånden stedet for at udstede børder.

Lukke fodboldttilhænger for flere hold sammen på tribunerne, lade dem slås, også anholde dem alle for vold bagefter

Producere børneporno, så der er lidt nyt til at lokke folk til.

Lade Advokater tilbyde hvidvask af penge,

Eller køre et centre for samme for at lokke flere til.

Indsmugle nakotik og sælge det, for at få fat i købere.

Listen er lang, Og hvis det ikke hjælper sende vi militæret på gaden.
Men en ny lov så vi slipper for alt det besværlige med ret og domstole.
Vi har så slet ikke brug for politiet eller domstolene.

Husarrest, ransagning og tilbageholdelse uden dommerkendelse, udgangsforbud, forbud mod offentlige forsamlinger og afspærringer af offentlige områder.

Så køre den, og vi slipper også for hash salg. Klyng folk der går, eller køre over for rød, op i lygtemasterne. Nakkeskud til butikstyve i indgangen.
Lad den ligge eller hænge for den preventive virkningsskyld.
Så køre det bare og vi slipper for alt den kriminalitet.

Det virker i Iran, Tyrkiet, Saudi-Arabien, Kina og Rusland hvorfor skulle det ikke virke her.

  • 6
  • 1
Michael Cederberg
  • 0
  • 4
Jesper Louis Andersen

Hvorfor ikke? Voksne mennesker må tage ansvar for deres egne handlinger. Hvis den kriminalitet som efterforskes er tilstrækkelig grov (her børneporno) og hvis staten ikke gør noget der er usædvanligt (her fortsatte de blot en allerede eksisterende service), så kan jeg ikke se der er et problem.

Der er forskel på retssystemer og nogen accepterer ovenstående, mens andre ikke gør. Så det er ikke oplagt at det ene system er det andet overlegent. Argumentet for er at du fanger nogen flere forbrydere. Argumentet imod er at du øger sandsynligheden for at dømme folk der ikke skulle have været det. Problemet er at med tilpas grum udnyttelse af psykologi, så kan du i princippet få helt almindelige mennesker til at indrømme og gøre ting de ikke normalt ville have gjort. Men fordi de bliver "foranledt" til at gøre det, så ændrer du deres handlingsmønster.

Problemet er endvidere at det er umådeligt svært at definere hvad der er grove handlinger og hvad der ikke er. Så hvornår man må foretage indgrebet kræver ualmindeligt præcis beskrivelse. Og det er klart min overbevisning at mange retssystemer har fundet dette for svært at definere.

Personligt er jeg som udgangspunkt imod at man som politimyndighed har lov til at lave dens slags indgreb af princip. Mest fordi der er så mange eksempler på misbrug og fordi det giver politiet alt for meget magt.

  • 6
  • 0
Bent Jensen

"Fantastisk argumentation. Ved at komme med argumenter der ingenting har med sagen at gøre og ved at overdrive resten helt vildt har du har overbevist mig."

Synes da det jeg skriver har en helt del mere med sagen, end det Pind formår.
Eller du forstår ikke min agumentation, for at manglende overholdelse af loven fra myndighedernes side, er en glidebane væk fra retstaten.

  • 4
  • 0
Michael Cederberg

Der er forskel på retssystemer og nogen accepterer ovenstående, mens andre ikke gør. Så det er ikke oplagt at det ene system er det andet overlegent. Argumentet for er at du fanger nogen flere forbrydere.

Jeg er enig i at det er en skønssag. Men hele vores retssystem bygger på at dommere i mange situationer skønner fordi reglerne ikke er helt klare. Det har vi det fint med.

Problemet er at med tilpas grum udnyttelse af psykologi, så kan du i princippet få helt almindelige mennesker til at indrømme og gøre ting de ikke normalt ville have gjort. Men fordi de bliver "foranledt" til at gøre det, så ændrer du deres handlingsmønster.

Jeg mener stadigvæk folk må stå til ansvar for deres egne handlinger. I den forbindelse betyder det ikke noget om den der foranlediger er politi eller skurk.

Problemet er endvidere at det er umådeligt svært at definere hvad der er grove handlinger og hvad der ikke er. Så hvornår man må foretage indgrebet kræver ualmindeligt præcis beskrivelse.

Men vores lovgivning skelner allerede i dag mellem grov kriminalitet og almindelig kriminalitet. Det straffes forskelligt. Og igen, folk skal gøre noget ulovligt for at blive straffet. Så det er ikke sådan at vi straffer folk der blot har siddet i deres lænestol og drukket kaffe.

Personligt er jeg som udgangspunkt imod at man som politimyndighed har lov til at lave dens slags indgreb af princip. Mest fordi der er så mange eksempler på misbrug og fordi det giver politiet alt for meget magt.

Som i andre sager, så jeg gerne at der også her kræves en dommerkendelse for at politiet må handle på den måde. På den måde bliver det ikke noget der sker efter forgodtbefindende.

Synes da det jeg skriver har en helt del mere med sagen, end det Pind formår.
Eller du forstår ikke min agumentation, for at manglende overholdelse af loven fra myndighedernes side, er en glidebane væk fra retstaten.

Momssatsen har været konstant stigende siden indførelsen af momsen. Man kan således sige at moms er en glidebane i retning af at staten tager alle vores penge. Og nej, det er ikke en glidebane. Det er ikke glidebane, fordi det er sket i en demokratisk stat hvor flertallet altid kan smide regeringen ud ved næste valg. Det er et udtryk for folkets vilje … hvem der så end forstår det …

På samme måde køber jeg ikke glidebane argumentet i denne sag (eller i stort set alle andre sager). Hvis folketinget udstikker nogle regler for hvordan denne avancerede form for agentvirksomhed kan bruges, ja så er det de regler politiet må arbejde indenfor. Indtil der kommer nogle nye. Vedtaget af et demokratisk valgt folketing. Så bliver det ikke mere legitimt.

  • 0
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere