Dominerer supercomputermarkedet: Top-500 kører alle Linux

I den nyeste opgørelse af verdens 500 hurtigste supercomputere bliver der gjort rent bord fra Linux' side: Alle 500 maskiner kører Linux.

For første gang nogensinde kører alle verdens 500 hurtigste supercomputere på Linux. Der er ikke en eneste ikke-Linux-maskine at finde på listen fra november 2017.

De sidste to kinesiske IBM POWER, der kører på AIX, faldt ud af den nyeste udgave af listen, skriver ZD Net.

Grunden til, at der vælges Linux, er, at det typisk er for dyrt at udvikle et styresystem til den individuelle supercomputer, og at Linux giver forskere mulighed for at tilpasse og optimere systemet.

Kamp om flops

Når det gælder supercomputere, så er det ikke kun valget af styresystem, der er spændende. Fordelt på lande så er det ikke overraskende Kina og USA, der kæmper om supercomputerdominans.

Kina har 202 supercomputere mod USA's 144, men computerne er af forskellig kapacitet. Opgjort i den samlede mængde flops i top-500 så har Kina 35,4 pct. mod USA's 29,6.

Top-500-listen startede i juni 1993. I løbet af få år blev Linux en magtfaktor, og siden 2003/2004 har Linux været det mest valgte system til supercomputere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Magnus Jørgensen

Imens linux er gået fra total dominans til total overherredømme på Supercomputer fronten er resten af IT verdenen desværre lige så plaget af monokulturer på andre områder.
- Vi kan jo se Linux og Libreoffice ser ud til at blive smidt ud af Munchen, på trods af at være helt tilstrækkelige software løsninger til formålet.
- På Smartphone fronten er Android ved at outperforme iOS på samme måde som windows 95 outperformede Mac os i 90'erne.
- Google er næsten den eneste søgemaskine i den almindelige persons kendskab.

Vi har vændet os til dette fænomen i sådan en grad at vi ikke engang tænker på det idag. Det er bare ikke i vores alles interesse at konkurrencen inden for IT er så dårlig. Selv for firmaer som Microsoft er det en skade. Det er grunden til at de kunne blive taget på spanden med bukserne om anklerne da Apple sendte deres iPhone på markedet. Det kom som et chok, i sådan en grad at Steve Balmer efter launch stille op til interview og sagde at Windows Mobile havde sit på det tørre og at iPhone var et totalt håbløst produkt.

Men hvorfor er denne branche ramt af dette fænomen?
Det er der stadig ingen der har givet et fornuftigt svar på, i mine øjne.

Simon Rigét

Men hvorfor er denne branche ramt af dette fænomen?
Det er der stadig ingen der har givet et fornuftigt svar på, i mine øjne.

Det er egentligt ikke svært at forklarer. Men der er flere faktorer der spiller ind.

  1. Som mennesker har vi begrænset kapacitet til at sætte os ind i flere systemer der stort set kan det samme, men gør det på forskellig måde. Vi foretrækker ét system der kan det hele.

  2. Metodikken det "frie og lige marked", forestillingen om "markedskræfter" og "konkurrence" der oprindeligt skulle bringe os ud af feudal økonomien, er blevet ophøjet til en religion og løsningen på alting. Faktum er at det er et fejlbehæftet system.

  3. Forestillingen om ejendomsretten til ideer, viden og metoder, som er ophav til proprietær software, er den primære måde at drive forretning på i IT branchen. Dette er langt fra den mest globalt effektive, måde at udvikle software på. Men vi er bundet til den pga. 2.

Enhver ændring af disse forhold, vil at de fleste anses for at være meget radikalt.
Pga. de indbyggede fejl i markedskræfterne, vil det altid ende som du beskriver det, med store monopoler, ineffektivitet og høje barriere for nye konkurrenter. Derfor er det nok bare den virkelighed vi må accepterer at leve i :-)

(John Nash (økonom/matematiker) beskrev dette i 1950erne)

Magnus Jørgensen

Det er egentligt ikke svært at forklarer. Men der er flere faktorer der spiller ind.

Den køber jeg ikke.
1. Systemernes forskellighed har ikke en sammenhæng med monokulture, da implementeringer sagtens kan være ens nok til at forskellige produkter kan konkurrere på samme marked. Bare se på biler og deres human interface. De er alle en smule forskellige men de er alligevel ikke mere forskellige end at en person med et kørekort kan betjene de fleste af dem.
2. Ja, hvilket er grunden til at vi skal prøve at regulere markedet for at modarbejde markeds dominans som karteller og monopoler. Det er jo netop mit argument.
3. Muligvis, men patenter og intellektuelle rettigheder findes også indenfor andre brancher hvor vi ikke ser det samme fænomen dominere på samme måde.

Simon Rigét

Jeg tror at folk dybest set ikke ønsker at have en masse valgmuligheder. De vil som regel enten have det bedste af det bedste, eller ensartethed og velkendthed, der ikke kræver noget af dem. Specielt hvis prisen ikke er afgørende.

Konkurrencen og diversitet er de metoder vi forestiller os der skal til, for at give os bedre produkter og priser. Men modellen for det frie og lige marked, er fejlbehæftet og giver i længden ikke det ønskede resultat.
De indbyggede markedsfejl resulterer i store udsving, mono/polypoldannelse, og til sidst i at vækst og innovation bremses.

IT er af natur meget mere global og meget mere umoden end bilbranchen. Derfor virker markedskræfterne hurtigere og stærkere. Også de indlejrede selvdestruktive effekter i markedskræfterne.

Hvis nogen havde rettighederne til rattet og andre til pedalerne i en bil, ville vi hurtigt komme i en situation hvor vi skulle have forskellige kørekort til forskellige biler. Det gider vi bare ikke. Slet ikke når prisforskellen på den bedste og den dårligste bil, er tæt på 0kr. som med f.eks. med søgemaskiner.

Et OS er lidt specielt, fordi der lægges uhyre store investeringer oven på. Det bare tigger og ber om, at der kun skal være eet universelt OS, så du kun skal opfinde den dybe tallerken een gang i hver projekt.

Der findes lokale pendanter til facebook og google. F.eks. de kinesiske. Det er bare ikke lige noget jeg har lyst til at bruge :)

Hvis du analyserer forskellige markeder, vil du kunne se at væksten og mangfoldigheden, globalt set, altid begrænses, i forskellig grad, af immaterielle rettigheder, fordi de ikke i tilstrækkelig grad, stilles til rådighed, men i stedet bruges strategisk til at tilbageholde innovation og konkurrence. Dermed sættes de positive markedseffekter ud af kraft. (Vækst kommer af øget effektiviteten i værdiskabelsen)

Regulering skal op i et helt andet gear, hvis det skal nå at følge med. Jeg ser ingen tegn på at der er politisk indsigt og vilje, til at gøre meget andet end at overvåge os, på det groveste. Men man kan jo håbe at vi bliver reddet udefra :)

Log ind eller Opret konto for at kommentere