Domænenavnsselskaber vil hæve moralen

Danske domæneregistratorer er gået sammen i en ny forening, der blandt andet vil hæve forretningsmoralen blandt de danske domænenavnsselskaber.

De danske firmaer, som arbejder med domænenavnsregistrering er gået sammen og har dannet deres egen forening DKregistrar.

Stiftelsen er sket med forbilleder i udlandet ? blandt andet i Sverige, hvor den danske initiativtager Peter Larsen fra GratisDNS har været oppe for at se, hvordan de svenske domænenavnsregistratorer evner at arbejder sammen i en meget konkurrencepræget verden.

Blive hørt

Peter Larsen forestiller sig blandt andet, at DKregistrar på sigt får udarbejdet en egentlig code of conduct for domænenavnsfirmaer, der siger noget om, hvordan man opfører sig i branchen.

På den korte bane er det først og fremmest det kommende eu-udbud om driften af de danske domænenavne, der optager medlemmerne. Her håber DKregistrar, at branchens synspunkter nu vil blive hørt, når så mange af firmaerne er gået sammen. Selskaberne i foreningen har registreret en tredjedel af de danske domænenavne.

»Vi ønsker at blive spurgt og hørt. Vi tror, at hvis vi fremstår som en enhed, så vil det være lettere end, hvis det blot er enkeltindivider eller enkeltfirmaer,« siger Peter Larsen til Version2.dk.

DKregistrar håber ikke mindst, at firmaet vil komme i seriøs dialog med den kommende administrator af de danske domænenavne. I dag sker domænenavnsregistreringen gennem DK-Hostmaster, men også et dansk-amerikansk konsortium dotDK er gået ind og har budt på driften.

»De har jo udbuddet for de næste fem år, så de har jo nok nogle planer og nogle strategier, som de arbejder efter, og som vi kunne komme med vores input til, hvordan man måske kan gøre tingene på en smartere måde,« siger Peter Larsen.

Dækker bredt

Bestyrelsen i DKregistrar består af repræsentanter fra store udbydere som GratisDNS, Ascio, Surftown, jth.net, Nordreg, Gigahost og Melbourne IT.

Peter Larsen mener selv, at den repræsenterer de forskellige forretningsmodeller i branchen.

»Vi har på den ene side Ascio, som er den helt store domænenavnsvirksomhed, med et koncept af businesspartnere og så er der GratisDNS, der vel bedst kan betegnes som den lille mands registrar,« siger han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder