Forældre i krig om domæne opkaldt efter 9-årig datter

En niårig pige er midtpunkt i en domænestrid mellem forældrene, og det er nu afgjort, at faderen ikke må bruge datterens navn til sit domæne.

Er det chikane, at en far registrerer et .dk-domæne bestående af datterens for- og efternavn og lader det pege på sin egen hjemmeside?

Ja, mener den niårige piges mor, der derfor har slæbt faderen i Klagenævnet for Domænenavne.

Klagenævnet har i en ny afgørelse givet moren medhold. Af sagen fremgår det, at moderen og faderen har "et konfliktfyldt forhold", og at moderen ikke ønsker kontakt med faderen.

»Klager finder det chikanøst, at indklagede har oprettet domænet (site anonymiseret, red.) og står som registrant af domænet. Klager finder det chikanøst, at indklagede bruger (site anonymiseret).dk til at pege på et site som tydeligt er indklagedes eget - se bilag 1. Klager, som holder forældremyndigheden alene, ønsker ikke at domænet (site anonymiseret).dk bliver brugt af indklagede,« står der i afgørelsens sagsfremstilling.

Sagsfremstillingen nævner også, at faderen tidligere har haft registreret et domæne baseret på moderens og datterens efternavn, hvilket moderen klagede over - og fik medhold.

Højst usædvanligt baserede domæneklagenævnet den gang ikke sin afgørelse på domæneloven, men i stedet på en paragraf i navneloven, der i § 27 sikrer bæreren af et navn mod uberettiget brug fra tredjepart.

Også denne gang har domæneklagenævnet i sin afgørelse lagt vægt på, at faderen - der ikke har forældremyndighed over datteren - overtræder navnelovens § 27 og derfor skal aflevere domænet til moderen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Venligst Slet Min Bruger

Lidt spøjst, synes jeg:
"Ved en søgning i Danmarks Statistiks navnedatabase på antallet af personer, der bærer navnet ”[C]
[A]”, kan konstateres, at to eller færre personer bærer navnet i Danmark. Det fremgår tillige, at to
eller færre personer i Danmark bærer efternavnet ”[A]”. "

Det må godt nok være et sjældent efternavn. Barnet og hendes mor må være de eneste i hele Danmark, der har det efternavn.

  • 3
  • 0
Jørgen L. Sørensen

Peter Nilsson; hvorfor? Han er dog far til barnet - forældremyndighed eller ej.

Jeg vil gerne komme med et indspark:

Ud fra artiklen lyder det som om faderen kun bruger domænenavnet som pegepind til sit eget domæne --- kan dog ikke udelukkes at hans egen side (også) omhandler datteren.

Som udgangspunkt bør domænenavnet vel "tilhøre" datteren - og da hun ikke er myndig, må de/den der har forældremyndigheden administrere den.

I denne sag, hvor faderen ikke har forældremyndighed, synes jeg det er oplagt at moder/datter får retten til domænet.

Sagen ville være mere speget, hvis begge forældre havde forældremyndigheden --- eller faderen bruger domænet som selvstændigt domæne, hvor han skriver om pigens opvækst fra dengang hun var lille, og hendes (mulige) besøg hos faderen efter bruddet med moderen.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere