Dokumenter afslører: Amerikansk politi har overvåget borgere på sociale medier i årevis

Illustration: Leodavidson via Wikipedia
Los Angeles Police Department har i årevis indsamlet borgeres brugernavne på de sociale medier. Det viser 6000 dokumenter, som Brennan Center For Justice har fået udleveret.

‘Hvad hedder du på Facebook og Twitter?’ er et spørgsmål, som borgere i Los Angeles kan risikere at høre, når de møder politiet. Los Angeles Police Department (LAPD) er nemlig begyndt at indsamle borgeres brugernavne på sociale medier, skriver Ars Technica.

The Brennan Center For Justice på NYU’s juridiske fakultet har fået fat i 6000 dokumenter fra politiet i Los Angeles, der viser, at det har været almen praksis i flere år, at politibetjente på gaden skal spørge borgere om deres brugernavne på diverse sociale medier, såsom Instagram, Facebook og Twitter.

Det sker i forbindelse med såkaldte ‘field interviews’, hvor politiet kan stoppe borgere kortvarigt, og få dem til at udfylde et kort med data, herunder deres brugernavne.

Data bruges til overvågning i storskala

Ifølge Mary pat Dwyer, der er advokat og fellow ved The Brennan Center, så skal dataene fra politiets ‘field interviews’ bruges til overvågning af ikke bare de stoppede, men også af alle deres nære kontakter. Ifølge Dwyer, fodrer politiet dataene ind i systemet Palantir, som LAPD bruger til overvågning og analyser af borgerne i Los Angeles i stor skala:

»Disse kort tillader (red. LADP) at lave storskala monitorering af både de invidvider, de er indsamlet fra og deres venner, familier og bekendte - selv mennesker, der ikke er mistænkt for kriminalitet overhovedet,« skriver hun på Brennan Institutes hjemmeside.

Informationerne fodres ind i analyse-softwaren Palantir, der i øvrigt også bruges af det danske politi.

Brennan Institute har søgt lignende dokumenter fra politiet i Boston, New York City og Washington D.C i januar 2020, men kæmper stadig med at få dokumenterne udleveret.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Bjarne Nielsen

Jeg lever måske i fortiden, men jeg har fået den forklaringen, at forskellen på det åbne politi og så PET/FE er, at politiet laver målrettet efterforskning (dvs. undersøger og opklarer kriminelle handlinger når de er sket), medens PET/FE driver efterretningsvirksomhed (hvilket er langt mere generelt og langt mere på forkant; FE tæller f.eks. nok kineske kampvogne, og forsøger nok at klarlægge, hvem som er hånddukker og hvem som trækker i trådene i den russiske topledelse).

Men der virker til at ske et skred. Det virker som om, at det almindelig politi begynder at drive efterretningsvirksomhed, hvor de ikke bare efterforsker konkrete mistanker og mistænkte, men overvåger og samler til dynge om alt og alle. Nogle ting har de selv, som f.eks. ANPG registreringer om almindelige borgeres almindelige trafik, andre steder lader de andre lave arbejdet med at indsamle og registrere, så de bekvemt kan tilgå oplysningerne efter behov, som f.eks. telelogninger (og ja, det er også muligt med DNA-registeret). Det er ikke længere konkret efterforskning, det er generelt efterretningsvirksomhed.

Jeg har også fået fortalt af en efterforsker, at deres største aktiv var årvågne borgere, og at de slet ikke kunne løse deres opgaver, hvis ikke det var for os. Men det virker som om, at der også her er ved at ske et skred: politiet forlader sig mere og mere på teknik, kontrolrum og central indsamling, og mindre og mindre på os borgere. Det flytter fokus, og gør at vi borgere ikke længere er mennesker, som kan hjælpe og skal hjælpes, men at vi alle er mistænkte. Den dag, hvor politiet kan agere helt udenfor samfundet, er en trist dag.

Nu handler artiklen om USA, og de har i sandhed et dysfunktionelt politi (eller rettere, de har ikke et politi, det er et kæmpe kludetæppe af usammenhængende lokale politimyndigheder - en tradition, eller måske mere en mangel på tradition, som gør dem blinde, og uegnede til "nation-building" - de forstår det simpelthen ikke), og der er vi heldigvis ikke. Vores politi er - trods dets fejl og mangler - langt mere professionelt.

Men vi er på vej ned ad samme sti, selvom vores udgangspunkt ikke er det samme. Vores politi bruger også Palantir og Clearview. Og de taler åbent om efterretningsofficerer og OSINT i stillingsopslag.

Og så lyver og manipulerer de. Sandheden skal trækkes ud af dem, og de forsøger aktivt at undslå sig indsigt og opsyn med undskyldninger om, at de ikke vil afsløre deres metoder eller give de kriminelle gode kort på hånden - eller ved at mailbokse for ledende medarbejdere er påfaldende tomme eller for de nyligt fratrådte endda helt blevet væk.

Tag f.eks. historien om ANPG. Først var det en historie om at hjælpe patrujlebetjente med at stoppe biler uden forsikring, og det gik man så langt med, at den daværende justitsminister Søren Pind var på køretur i patrujlevogn og bagefter udtrykte sin beundring i TV-avisen. Men langt hovedparten af kameraerne er stationære, og man skylder os stadig en forklaring på, hvordan en mast kan eftersætte og stoppe en bilist uden forsikring.

Så er der historien om, at systemet er online, selvom man skulle tro, at det snildt kunne fungere offline. Og man skal ikke have set megen "Politijagt" for at vide, at politiets registreringer om manglende forsikring i forvejen ikke ligefrem er synkrone; det er tit at sagen ender med en opringing til forsikringsselskaberne. Men det havde jo nok mere at gøre med de såkaldte "no-hit" data end tekniske forhold - dvs. registrering om alle os, som har styr på tingene og som på ingen måde fortjener at blive mistænkeliggjort endsige få vores færden registreret hos ordensmagten.

Og registreringen af no-hit data - ja, her fik vi så en sang om et behov for såkaldt "teknisk lagring", som i hvertfald en debattør giver udtryk for efterfølgende at have erfaret bare var en dårlig undskyldning. Derefter var der hele debatten om perioden for den såkaldte "tekniske lagring", og det tog lang tid at trække ud af politiet, at den var 30 dage, hvilket på mange virkede overordentlig langt tid for en "teknisk lagring". Hvorefter vi så senere erfarer, at det af "tekniske årsager" ikke var 30 dage i praksis, men i stedet 2x30 dage.

Indsamlingen af ANPG oplysninger skal, jfr. reglerne, være "tidsmæssigt og geografisk afgrænset", hvilket falder meget godt i tråd grundtanken om målrettet efterforskning (i modsætning til generel efterretningsvirksomhed). Politiet reaktion var at afgrænse det geografisk til "hele Danmark" og tidsmæssigt til "et år" ad gangen. Og da det blev for pinligt til et nogenlunde heldækkende kludetæppe af "målrettede indsatser".

Misforstå mig ikke; jeg er fuldkommen klar over samfundets behov for en effektiv og troværdig ordensmagt, og jeg er fuld af respekt overfor dem, som tager det på sig at lægge sig imellem værtshusslagsmål og husspektakler, og som er med til at rydde op efter uheld. Faktisk synes jeg (på linje med Olaf Scholz), at det er underligt, at vi som samfund i langt højere grad anerkender dem, som har brugt hele deres liv på at berige sig selv, fremfor dem, som dag efter dag er med til at få samfundet til at fungere. Og ikke kun betjente, men også f.eks. sygeplejesker og militærfolk. Vi kunne jo starte med at betale dem en løn, som står mål med deres arbejdes vigtighed. Men det er slående, som de folk, der taler så gerne om at "give politiet de bedste værktøjer" ikke med nær samme ihærdighed taler om at give politiet de bedste vilkår - nok fordi det første er en gratis omgang set i forhold til det andet.

Politiet fortjener bedre. Og det gør vi også.

  • 19
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere