Dokumentation: Læs regeringens nye cyber- og informationssikkerhedsstrategi

Illustration: Screendump fra Regeringen
25 konkrete initiativer, der ifølge regeringen 'skal styrke samfundets forsvar imod cyberangreb og it-kriminelle'.

Fremover skal borgere, virksomheder og myndigheder beskyttes bedre imod it-kriminelle og fremmede stater, der forsøger at få adgang til og misbruge følsomme data. Derfor lancerer innovationsministeren, forsvarsministeren og erhvervsministeren den nye national strategi for cyber- og informationssikkerhed, lyder det fra regeringen:

»Truslen fra hackere og it-kriminelle imod borgere, virksomheder og myndigheder er rykket meget tæt på, og de digitale angreb bliver flere og stadig mere avancerede. Med denne strategi styrker vi vores evne til at forsvare samfundet imod cyberangreb,« siger innovationsminister Sophie Løhde ifølge en pressemeddelelse.

Strategien (PDF) består af 25 konkrete initiativer, der ifølge regeringen 'skal styrke samfundets forsvar imod cyberangreb og it-kriminelle.' Strategien bygger videre på Forsvarsforliget 2018-2023. I de kommende år vil regeringen investere 1,5 mia. kr. i Danmarks cyber- og informationssikkerhed.

Med den nye nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed styrker regeringen og forligspartierne bag forsvarsforliget den samlede indsats med at beskytte Danmark imod trusler udefra, anfører regeringen.

Nye enheder skal sikre sårbare sektorer bedre

Seks sektorer er særligt sårbare, hvis cyberangreb rammer, vurderer regeringen. Det drejer sig om energi-, transport, tele-, finans-, sundheds- og søfartssektoren. Ved et cyberangreb imod f.eks. et elværk risikerer store dele af landet at gå i stå. Det vil have konsekvenser for store dele af vores samfund, lyder det.

»Den digitale trussel imod vores samfund er fortsat høj. Vi skal beskytte det danske samfund imod den slags angreb, der i værste fald kan koste liv, og som vil være utrolig dyrt for Danmark. Derfor stiller vi nu endnu større krav til disse sektorers arbejde med at undgå alvorlige cyberangreb,« siger Sophie Løhde.

Kapaciteten til at modstå digitale trusler i disse såkaldte samfundskritiske sektorer skal styrkes. I 2017 blev en række lande ramt af voldsomme cyberangreb, der blandt andet ramte dele af det britiske sundhedssystem.

Strategien stiller krav om, at hver sektor skal udarbejde en delstrategi for arbejdet med cyber- og informationssikkerhed inden udgangen af 2018. Hver sektor skal desuden oprette en dedikeret cybersikkerhedsenhed.

Truslen imod Danmark skal minimeres

Samtidig får Danmark et døgnbemandet nationalt cybersituationscenter i Center for Cybersikkerhed. Centret skal stå for øget monitorering af vitale it-systemer og Danmarks vigtigste digitale netværk med henblik på at varsle myndigheder og virksomheder om aktuelle og potentielle trusler.

»Cyberangreb fra både gemene kriminelle og lande som Rusland er en af vor tids største trusler. Derfor styrker vi nu den tværgående indsats og binder en række tiltag sammen. Denne strategi er en naturlig forlængelse af forsvarsforliget, hvor vi også prioriterer cyberområdet højt, og de mange midler fra forliget kommer hele samfundet til gavn. Især styrker vi Center for Cybersikkerheds mulighed for at opdage og stoppe skadelige cyberangreb rettet imod myndigheder og virksomheder i Danmark,« siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ifølge meddelelsen.

Samarbejde mellem det private og det offentlige øger sikkerheden

Digitaliseringen af dansk erhvervsliv er generelt høj, lyder det.

»Derfor er det også afgørende, at danske virksomheder har et højt niveau af it-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering,« anfører regeringen

»Den digitale omstilling kan være nøglen til at øge produktiviteten og væksten og dermed fundamentet for vores fælles velstand i fremtiden. Derfor skal vores virksomheders digitale fremtid være tryg og bedre sikret imod hackere og andre cyberkriminelle. Der iværksættes en række initiativer, som skal skabe en bedre it-sikkerhed i virksomhederne, så vi alle kan være trygge og have tillid til de digitale systemer og håndteringen af data,« siger erhvervsminister Brian Mikkelsen ifølge meddelelsen.

Borgerne skal uddannes i digital sikkerhed

Derudover skal danskernes digitale kompetencer også løftes endnu mere. Flere skal have viden om, hvordan de beskytter sig i forhold til cyber- og informationssikkerhed. Derfor skal der mere fokus på digital dannelse og sikkerhed hele vejen gennem uddannelsessystemet, fra undervisning i folkeskolen til forskning på universiteterne.

Endelig skal det være langt nemmere at få viden om, hvad man skal gøre, når uheldet er ude. Derfor bygges én samlet informationsportal for borgere, virksomheder og myndigheder med information om aktuelle trusler og gode råd til, hvordan man beskytter sine data.

Link til Forsvarsministeriets hjemmeside med den nye strategi

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
Tom Paamand

Øverst linker artiklen til Scribd, så hvis man vil hente PDFen med cyberstrategien lyder kravet til download: Sign Up With Google or Facebook. Hermed forærer Version2 vores brugerdata væk, som det meget privat firma Scribd så frit kan mæske sig i.

Linket til Scribd er vel at mærke overflødigt, da fx Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet, Forsvarsministeriet samt Regeringen.dk alle høfligt lægger gratis og mere troværdig serverplads til dokumentet...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder