Dokumentation: Her er Lov om Offentlig Digital Post

Folketinget har vedtaget en ny lov, der skal bringer digitaliseringen af den offentlige sektor et stort skridt videre. Se selve loven - og hvem der stemte imod forslaget.

De analoge dage synger på sidste vers. Onsdag vedtog Folketinget med stort flertal en ny lov, der inden udgangen af 2015 skal gøre 80 procent af al kommunikation med det offentlige digital.

Loven gør det obligatorisk for borgere og virksomheder at blive tilsluttet Digital Post-løsningen, som e-Boks har udviklet for Staten.

Læs også: Ingen tjekker din forklaring, hvis du vil fritages for Digital Post

Digitaliseringsstyrelsen skriver på sin hjemmeside, at det offentlige med loven i hånden får ret til at sende digitale meddelelser i Offentlig Digital Post-løsningen med samme retsgyldighed som et gammeldags brev.

Læs også: Dansk Folkeparti: Danskerne skal ikke tvinges til at bruge NemID

I alt 86 folketingsmedlemmer fra Venstre, Socialdemokraterne, det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og det Konservative Folkeparti stemte for lovforslaget, men 21 medlemmer fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte imod. Se Folketingets egen grafiske fremstilling af stemmeafgivningen her.

  <div class="consent-placeholder"  
       data-category="cookie_cat_functional"  
       onClick="CookieConsent.renew()">Dette indhold kan kun vises hvis funktionelle cookies er accepteret.  
       <br /><span>Klik for at opdatere samtykke</span>  
  </div>
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Birthe Lauridsen

Jeg spekulere lidt på hvordan det kommer til at fungere i praksis.

Baggrunden er en disput jeg har haft med minklinik - det kommunikationsprogram som min læge er tilmeldt. Jeg ønsker at benytte Firefox fordi det er den browser jeg har størst tillid til, især når det er så personlige data. For et stykke tid siden kunne jeg simpelthen ikke logge ind gennem Firefox og jeg skrev til firmaet bag (noget frustreret og nok ikke alt for høfligt).

Jeg fik det svar at de gad simpelt hen ikke bøvle med Firefox for den virkede ikke som de ville have og det var alt for besværligt med de mange ændringer.

Nu er min undren så i alt det her digitaliserings-halløj: er det producenten bag værktøjerne der skal bestemme hvilken browser brugeren må vælge - eller er det brugeres valg? Skal producenten forpligtiges til at levere til alle "større" browsere? Skal de forpligtiges til at vælge ud fra et sikkerhedsaspekt og ikke ud fra hvad de syntes er for bøvlet? Har producenten overhovedet et valg eller er det konkurrenceforvridende når nu det er offentlige penge?

Det kunne jeg godt tænke mig at høre nogle andres holdninger til.

Med venlig hilsen

Birthe

  • 5
  • 0
#3 Anonym

De løsninger der kræves benyttet, bør virke i alle browsere. Det er rimeligt faste rammer for, hvad man kan forvente en standard browser kan læse. Så når der udvikles løsninger, skal det i forbindelse med browsere, fungerer på det hele, ellers må man bare fastslå, at der er tale om noget semi-amatøe arbejde i den tilbudte løsning. ( og ja, det er ofte ikke lavet ordentligt )

I forbindelse med problematikken, som den ses ved NemID, hvor der er et trediepsrt software inde over, så er det op til DIT apparat om du overhovedet kan benytte en sådan løsning. Alternativt må du benytte et apparat, stillet til rådighed, og der skal du selvfølgelig sikre dig at det er et sikkert apparat. Du kan sikre dig, f.eks. ved, at di får en skriftlig og ansvarsforpligtigende dokumentation for, at det apparat du er tvunget til at benytte, også er sikkert at benytte.

  • 1
  • 1
#7 Morten Jensen

God observation Jacob. Med NemID som obligatorisk login bliver det umuligt at fungere med det offentlige uden internet. Det kan IMO godt gå, hvis regeringen blot fastholder en slags defacto forsyningspligt til internetudbyderne (som det pt. ser ud til at de har tænkt sig?).

Ingen kan tvinge dig til at betale licensen så længe du blot nægter alt - og i øvrigt ikke taler for meget med licensgestapoen. Om du har internet eller ej, har DR ingen ret til at få svar på, hverken af dig, staten eller din udbyder. De har fået lidt flere beføjelser for nylig i form af "tvangstilmelding", så de kan tilmelde dig licens på vegne af dig, og du kan så kun blive frameldt hvis du underskriver en tro og love-erklæring om at du ikke er forpligtet til at betale licens. Kun hvis du underskriver den har du et problem, ellers har du ikke. Hele balladen med licens kommer selvfølgeligt af, at DR har brug for penge (ligesom alle andre), men DR skal være politik uafhængig (hah!) så derfor må de ikke komme på finansloven og skal altså have pengene ind ad andre veje.

Det er en god betragtning at bringe licensen ind i debatten :)

  • 2
  • 0
#8 Nicolai Krømmelbein

Nu er det jo sådan at vi reelt set ikke har nogle fattige i Danmark. Jeg er selv på elevløn, har to børn, bil og lejet rækkehus. OG jeg/vi kan sagtens få det til at fungere. Dertil skal det også lige siges at langt de fleste (hvis ikke alle) kan klare at trække under 50 kr. om måneden ud af budgettet til en internetforbindelse. Der er jo ikke nogen som siger at man skal vælge de dyreste udbydere. Og endnu engang skal man huske at tænke på at intet er gratis. Hvis du vil have "gratis" internet, komme vi bare til at betale det over skatten.

Derimod er jeg fuldstændig enig i dine synspunkter i forhold til Licens. Det er spild af vores penge at DR skal have lov at lave så mange forskellige radiokanaler m.m. Halvdelen af dem er der stort set ingen der hører. Det samme gælder alle de tv-kanaler de har fundet på. F.eks. da de startede X-factor i år. Hvis jeg ikke husker forkert ankom dommerne i en stor bus ledsaget af motorcykler og helikoptere. Det har hurtigt kostet et par millioner bare alene for den intro. SPILD af penge. DR skulle ligesom alle andre tv/radio-kanaler selv ud og finde pengene. Om det så er genem sponsorer eller reklamer må de sku selv finde ud af.

  • 0
  • 1
#9 Lars Tørnes Hansen

Ingen kan tvinge dig til at betale licensen så længe du blot nægter alt - og i øvrigt ikke taler for meget med licensgestapoen. Om du har internet eller ej, har DR ingen ret til at få svar på, hverken af dig, staten eller din udbyder.

Bemærk at DR Licens blot kan fortælle SKAT Inddrivelseskontor hvor meget man mangler at betale i licens, f.eks. hvis man har en hurtig nok (>=256 kbit/s er det vist) internetforbindelse, og så kører den derfra: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=219121

  • 0
  • 0
#10 Morten Jensen

Bemærk at DR Licens blot kan fortælle SKAT Inddrivelseskontor hvor meget man mangler at betale i licens, f.eks. hvis man har en hurtig nok (>=256 kbit/s er det vist) internetforbindelse, og så kører den derfra: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=219121

Bemærk, det er kun restancer de inddriver. Det er en vigtig detalje, for al den stund du ikke er tilmeldt licens, så er der ingen myndighed i hele verden der kan hive en krone ud af dig, så længe du nægter og i øvrigt ikke opfører dig som en idiot, f.eks. underskriver tro/love erklæring på at du ikke er licensforpligtet eller lukker fjolserne ind i dit hjem.

Ignorer dem, så går du fri.

SKAT IC inddriver offentlig gæld, så lad være med at stifte en sådan. DR står med bevisbyrden for at du er licenspligtig. Der er ingen lovhjemmel for at DR kan få oplyst om du har internet/telefon og i så fald hvem der leverer og om det er hurtigt nok til at du er pligtig (men man kan vel ikke få <256kbit mange steder mere?).

  • 0
  • 0
#11 Per Frederiksen

Skat, det er noget man skal betale, fordi der er nogen der er stærkere end dig, der beslutter at det skal du betale!!!

Så er vi så heldige og forvente/forkælede i DK, at vi som borgere også får en eller anden form for service, funktion eller organisation i samfundet til at virke for den betalte skat. Der er med andre ord ting i samfundet som virker og lever når der indrives rimelige skatter.

Licens til DR, det er bare et andet ord for skat, men i det mindste er det politikere (folkevalgte) der fastsætter skattens størrelse.

Sådan er det ikke for kultur skatten. Den som det private firma Copy-Dan opkræver.

Om man som skattebetaler så benytter sig af de funktioner i samfundet som de indbragte skatter bringer i spil, det er ikke til at vide på forhånd for hverken skatteindriverne eller skattebetalerne.

Fik du forøvrigt set program serien: DER ER NOGET GALT I DANMARK http://www.dr.dk/tv/program/der-er-noget-galt-i-danmark

De skandinaviske traditioner om ansvarlig ledelse og forvaltning af samfundets fælles værdier og goder er under stærkt pres, og hvis vi ikke passer på så får vi nemt og hurtigt de "tag selv" tilstande som findes i det meste af resten af verden.

Spørgsmålet er imidlertid om presset for indførslen af "tag selv livsstilen" kommer fra oven eller fra neden i forvaltnings pyramiden, for "Et samfund er aldrig bedre eller sundere end summen af borgernes samvittighedsfulde livsførelse".

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere