Dokumentation: 19 fakta om din flyrejse, EU vil gemme i 5 år

7. maj 2012 kl. 10:44
Dokumentation: 19 fakta om din flyrejse, EU vil gemme i 5 år
Illustration: Thrane & Thrane.
Version2 bringer her de vigtigste dele af ny EU-lov, der vil registrere og lagre oplysninger om dine flyrejser i op til fem år.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hvis et forslag til et nyt EU-direktiv ender med at blive vedtaget, bliver oplysninger om dine flyrejser fremover automatisk delt og gemt op til fem år i en såkaldt PNR-database.

Det kan du læse mere om her:

Version2 bringer her som dokumentation centrale uddrag af direktivforslaget, som blandt andet justitsministeren, Rigspolitiet og PET er fortalere for.

Det vil de registrere om dig

  • PNR-nummer
  • Dato for reservationen/udstedelsen af billetten
  • Planlagt(e) rejsedato(er)
  • Navn(e)
  • Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse)
  • Alle oplysninger om betaling, herunder faktureringsadresse
  • Hele rejseruten for hvert sæt PNR-oplysninger
  • Oplysninger om faste passagerer
  • Rejsebureau/rejsekonsulent
  • Rejsestatus for passagerer, herunder bekræftelser,
    indcheckningsstatus, no show- og go show-oplysninger
  • Delte PNR-dataelementer
  • Generelle bemærkninger (herunder alle tilgængelige oplysninger
    om uledsagede mindreårige under 18 år såsom den mindreåriges
    navn og køn, alder og sprog, navnet på og kontaktoplysninger for
    den ansvarlige voksne ved afrejsen, og dennes forhold til den
    mindreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige
    voksne ved ankomsten, og dennes forhold til den mindreårige,
    ledsagende lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst)
  • Oplysninger i billetrubrikkerne, herunder billetnummer, datoen
    for udstedelsen af billetten, enkeltbilletter og automatisk
    billetprisangivelse (Automated Ticket Fare Quote)
  • Sædenummer og andre pladsoplysninger
  • Oplysninger om code-sharing
  • Fuldstændige bagageoplysninger
  • Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med en
    reservation
  • Alle indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (APIoplysninger)
  • Oversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne under
    punkt 1-18

Så længe vil de gemme det

»Kommissionen har med sit forslag lagt op til, at medlemsstaterne skal sikre, at de indsamlede PNR-oplysninger opbevares i en database hos det nationale PNR-kontor i 30 dage efter videregivelsen til PNR-kontoret i den medlemsstat, på hvis område den internationale flyvning lander eller har afgang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved udløbet af de 30 dage skal PNR-oplysningerne opbevares i yderligere 5 år. I dette tidsrum skal alle dataelementer, der kan tjene til at identificere de passagerer, som PNR-oplysningerne vedrører, imidlertid maskeres. Adgang til de fuldstændige PNR-oplysninger kræver en særlig tilladelse, der kun kan meddeles i nærmere bestemte tilfælde. Ved udløbet af de 5 år skal
de indsamlede PNR-oplysninger slettes.

På baggrund af drøftelserne på arbejdsgruppeniveau lægges der nu umiddelbart op til en forlængelse af den indledende periode, hvor der ikke skal ske maskering af dataelementer, som i Kommissionens forslag var fastsat til 30 dage. Derimod bevares den samlede opbevaringsperiode på 5 år.«

Medlemslandenes ansvar

»Forslaget forpligter medlemsstaterne til at oprette eller udpege en myndighed med kompetence til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet eller en del af en sådan myndighed, der skal fungere som nationalt PNR-kontor. PNR-kontoret skal være ansvarligt for indsamling af PNR-oplysninger fra luftfartselskaber og for opbevaring, analyse samt eventuel videregivelse og udveksling af de indsamlede oplysninger.«

Flyselskabets rolle

»Det fremgår således af forslaget, at luftfartsselskaber som hovedregel 24 til 48 timer før en planlagt international flyafgang og straks efter, at flyets døre er blevet lukket (dvs. når passagererne er gået om bord på flyet med henblik på afrejse, og det ikke længere er muligt for andre passagerer at gå om bord), skal videregive PNR-oplysninger til Passageroplysningsenheden i den medlemsstat, hvor flyet lander eller har afgang. Hvis der i forbindelse med en flyvning mellemlandes i en eller flere medlemsstater, skal luftfartselskabet videregive PNR-oplysningerne til Passageroplysningsenheden i alle de berørte medlemsstater.«

(Kilde: Samlenotat, rådsmøde (interne og retlige anliggender) i Europaudvalget 26.-27. april 2012)

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger