Dokument: Secret Service har købt lokationsdata hentet fra almindelige apps

Illustration: weedezign, BigStock
For omkring 224.000 kroner har Secret Service i USA købt et års adgang til et produkt, der høster data om blandt andet lokation fra en række apps. Det viser interne dokumenter, som mediet Motherboard er i besiddelse af.

Den amerikanske sikkerhedstjeneste Secret Service har købt adgang til lokationsdata høstet fra en række almindelige applikationer.

Det skriver mediet Motherboard på baggrund af interne dokumenter fra sikkerhedstjenesten.

Ifølge mediet fremhæver købet problematikken ved, at myndigheder eller sikkerhedstjenester på den måde kan få adgang til data, som blandt andet lokationer på borgere, som normalt ville kræve en retskendelse for at få.

Den konkrete kontrakt, som Motherboard er kommet i besiddelse af, handler om et køb, som Secret Service har foretaget hos virksomheden Babel Street.

Her har sikkerhedstjenesten købt adgang til et produkt, der hedder Locate X, som samler data fra forskellige applikationer og dermed gør det muligt at spore brugerne anonymt.

Det fremgår ikke, hvilke applikationer, der bliver hentet data fra, men antallet af smartphone-apps, der høster data om brugernes lokation er mange - fra vejr-applikationer til spil og lommelygte-apps.

I kontrakten har Secret Service betalt omkring 224.000 kroner (35.844 dollars) for at få adgang til tjenesten fra september 2017 og et år frem.

Tilbage i marts kunne mediet Protocol skrive, at den amerikanske grænsemyndighed ICE og en række andre myndigheder havde købt app-høstede lokations-oplysninger fra et lignende virksomhed, der hedder Venntel.

Hverken Babel Street eller Secret Service har svaret på henvendelserne om en kommentar fra Motherboard.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere