Døgnåben hotline for identitetstyveri skal hjælpe borgerne

Illustration: Jesper Kildebogaard
Digitaliseringsstyrelsen har til august gjort deres hotline ved identitetstyveri døgnåben. De oplever, at den imødekommer et behov for hjælp hos borgerne, og hører især, at borgerne bliver udsat for forsøg på svindel over telefon.

En nyoprettet hotline hos Digitaliseringsstyrelsen skal hjælper borgere, som er blevet udsat eller har mistanke om identitetstyveri. Hotlinen blev oprettet d. 1 juni, men fra 1. august skiftede den over til at være åben 24 timer i døgnet.

Det skriver digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Styrelsen kan ifølge meddelelsen mærke efter tjenestens første måneder, at den imødekommer et behov for hjælp og vejledning til at hjælpe borgerne igennem de kritiske situationer, som identitetstyveri kan medføre.

Digitaliseringsstyrelsen oplever, at en stor del af henvendelserne drejer sig om forsøg på svindel over telefonen, også kaldet for 'vishing.' De udsatte for vishing-forsøgene har fortalt, at de kriminelle ofte har udgivet sig for at være en troværdig person eller organisation, f.eks. fra en bank eller myndighed, for at lokke dem til at udlevere sine oplysninger.

Hotlinen kan kontaktes på telefonnummeret 33 98 00 98.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere