Dobbeltfejl sendte DR1 til tælling i primetime

7 kommentarer.  Hop til debatten
Dobbeltfejl sendte DR1 til tælling i primetime
Illustration: Adam Mørk.
Magasinet Penge måtte udgå af DR1’s sendeflade på grund af flere tekniske fejl. Der er stadig mystik om den præcise årsag til problemerne, men et redigeringsrum er taget helt ud af drift.
9. januar 2014 kl. 15:50
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Da Magasinet Penge på DR1 onsdag aften kl. 21.55 rullede over skærmen, gik alting galt og seerne fik i stedet for et indslag om lave priser på huse på landet, der kan ende med at blive en dyr fornøjelse, en besked om tekniske problemer.

I første omgang forsøgte DR at løbe indslaget i gang igen, men public service-institutionen endte med helt at opgive udsendelsen, og sporten blev sendt i stedet.

»Få sekunder efter, vi var begyndt at afvikle programmet stoppede det. Det skyldtes en blanding af to problemer,« fortæller redaktør på Magasinet Penge, Mette Offenberg.

Hun forklarer, at der dels har været problemer med den server, hvorfra programmet bliver hentet. Og så har der desuden været et problem i det redigeringsrum, hvorfra programmet bliver afviklet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Præcist, hvori problemerne består, er i skrivende stund uvist. Det forsøger DR nu at opklare.

»Hele redigeringsrummet er taget ud af drift. Vores teknikere er ved at undersøge, hvad der er gået galt,« fortæller Mette Offenberg og tilføjer, at de tekniske problemer ikke kommer til at have indflydelse på andre af DR’s programmer.

Version2 forsøger at få en mere uddybende teknisk forklaring på episoden, når og hvis den foreligger.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
10. januar 2014 kl. 05:23

Jeg sad og ville se det + optage det til manden min, så for mig er det vigtigste næsten, hvornår de så vil sende det?

Selvom det også er interessant, hvad nutidens svar på "Båndmaskinen er ude af funktion" mon er? :-)

I øvrigt skriver de ikke mere "Teknisk uheld- vi beklager"- men "Midlertidig afbrydelse" med speak under om problemets evt snarlige løsning (hvilket ikke er praktisk for hørehandikappede :-(( ).

Mvh Tine- der så godt ved, at alt andet end huspiserne er meget dyrere på landet...

6
11. januar 2014 kl. 14:23

Jeg synes det er til grin at ikke engang podcasten til et ikke-live program er i orden. Jeg kan forstå at live-udsendelser optages og lægges op automatisk, men hvorfor optage afspilningen af en optagelse? De burde da kunne bruge originalen.

7
21. januar 2014 kl. 14:40

Jeg synes det er til grin at ikke engang podcasten til et ikke-live program er i orden. Jeg kan forstå at live-udsendelser optages og lægges op automatisk, men hvorfor optage afspilningen af en optagelse? De burde da kunne bruge originalen.

Fordi det er nemmest bare at sætte podcast generatoren til at læse TV programmet (Og måske i praksis mere nogle signaler fra afviklingssystemet) og derefter blot kode den og lægge den online i CMS'et helt automatisk. I stedet for at nogen manuelt skal lave et podcast, huske at lægge programmet ind i CMS'et og sætte korrekt dato og tidspunkt for synlighed? Blot et gæt.

Men hvis der opstår fejl, og de bliver gjort opmærksom på det, så bør de naturligvis lægge programmet online manuelt. Desværre ville det nok bare blive så meget bedre kvalitet end automatikken kan lave, og derfor måske lidt mærkeligt? :P

1
9. januar 2014 kl. 16:56

Da programmet gik galt i går, satte jeg min PVR til at optage på DR2 i dag kl. 15:10 - men kan nu se, at de i stedet har sendt Horisont.