Dobbelt tastearbejde: Socialrådgivere plages af 16 år gammelt it

En arbejdsdag med 11 forskellige it-systemer og indtastning af de samme oplysninger flere gange. Det er hverdagen for mange socialrådgivere.

Socialrådgivere sidder i 2011 stadig med applikationer, der blev udviklet, dengang Windows for Workgroups 3.11 var sidste skrig på den beige Olivetti-pc for 16 år siden.

De aldrende applikationer gør arbejdsgangene ekstra tunge, lyder det fra socialrådgiverne ifølge Avisen.dk.

»Jeg må finde og registrere hver eneste oplysning i flere forskellige systemer. Det gør det tit vanskeligt at bevare overblikket i en sag,« siger socialrådgiver Jane Ulstrup til Avisen.dk.

I løbet af en arbejdsdag benytter hun sig af 11 forskellige systemer, som i mange tilfælde ikke kan tale sammen. Derfor er hun nødt til at indtaste data flere gange, hvilket er med til at trække sagsbehandlingen i langdrag.

Ifølge Dansk Socialrådgiverforening er forældede it-systemer en alvorlig tidsrøver for mange socialrådgivere, som især peger på journaliseringssystemet Acadre, der ifølge socialrådgiverne arbejder langsomt.

Også KMD Nexus, der er et terminalbaseret DOS-program til opdatering af persondata, får hårde ord med på vejen på en liste over tidsrøvere, som foreningen har bedt medlemmerne bidrage til.

Et af problemerne for socialrådgiverne er, at deres arbejde ofte hører ind under tre forskellige ministeriers områder, og der derfor ikke har været et overordnet overblik over, hvilke it-systemer der kunne tale sammen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Mogens Ludvigsen

"Socialrådgivere sidder i 2011 stadig med applikationer, der blev udviklet, dengang Windows for Workgroups 3.11 var sidste skrig på den beige Olivetti-pc for 16 år siden"

  • og DOS er sandelig også i brug - ja godt med IT kompetancer svarende til superbrugere... i Armenien

Ja det er sgu ret utroligt i et land med multimedie skat og nem ID; måske skulle 'man' starte der - med it udvikling - hvor det virkelig batter ??

Ovenstående giver mig associationr til en bog fra 80' erne om kontor automationens lyksaligheder ..

Hvor er de ansvarlige henne ? Det var nok bedre at starte der' end at borgerne i København betalte x millioner for udvikling af en eller anden obskur branding på Facebook..

  • 0
  • 0
#3 Tom Paamand

De bruger 11 forskellige systemer, men i stedet for at grundudvikle hele dynen, er problemet vel "bare" lavteknisk at få dem til at snakke sammen. Altså at give brugeren adgang til en simpel brugerflade, der så automatisk fordeler informationerne til de forskellige systemer. Og først gemmer, når alle oplysninger er leveret og brugeren beder om det. Men det er nok for simpel en metode...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere